Nyord

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nyord (Møn)
Nyord
Nyord
Nyords beliggenhed
Nyord set fra nordøst
Nyord Kirke

Nyord er en lille ø nord for Møn med et areal på 4,99 km² og 39 indbyggere (2014). Øen hører til Vordingborg Kommune i Region Sjælland.

Siden 1968 har øen været landfast med Møn via en dæmning og en lav bro med kun én vejbane. Øens vestlige 120 tønder land er frugtbar morænejord, her ligger byen og den lille havn. Biler er ikke velkommen i de smalle gader, men henvises til p-pladsen i byens udkant. Endvidere har restaurationen Lollesgaard anlagt en parkeringsplads for kroens gæster. Indkørsel til denne findes umiddelbart efter indkørslen til naturcentret Hyldevang.

År 1901 var indbyggertallet i den lille landsby, hvor gårdene stadig ligger samlet, ca. 365. Per 1. januar 2011 er indbyggertallet faldet til 41.[1] Da øen i 1846 blev et selvstændigt sogn (Nyord Sogn), udskilt fra Stege Landsogn. Denne administrative ordning varede helt frem til 1966 hvor kommunen sammenlagdes med Stege Landsogn. Sammen år nedlagdes også præsteembedet på Nyord.

Nyord Kirke fra 1846, er en særpræget ottekantet bygning opført af arkitekt Otto M. Glahn med Frederiksberg Kirke som forbillede. Kirkeklokken hænger ikke i selve kirken, men i et meget enkelt klokketårn i træ, opført ved siden af kirken. Den tidligere præstegård er en for Nyord by stor bindingsværksbygning ved siden af kirken. Kirken fik i 1983 et Demant-orgel fra 1870. Orgelet kom fra Paarup Kirke ved Odense. Kirkegården er beliggende ca. 2 km udenfor Nyord by.

Byen er kulturhistorisk interessant med sit bevarede gamle landsbymønster fra før udskiftningen med gårde og huse liggende tæt sammen. Gårdene kan opdeles i tre grupper efter alder og karakter: Ældste gruppe mod nordøst fra før 1800, der kendes på de lave, smalle længer, den yngste gruppe mod nordvest og sydligst en samling ældre gårde, der er en del ombygget. Byen ligger hensigtsmæssigt placeret i terrænet, og dette fremhæver den kompakte struktur. Fra søsiden ser man de mange næsten parallelle tage over hinanden. Fra landsiden danner bebyggelsen næsten overalt en klar afslutning mod agerlandet. Den sluttede byform skyldes den halvkreds af gårde der ligger i kanten af landsbyen. Et andet hovedtræk er forholdet mellem byen, havnen og stranden nedenfor byen. De mange hegn og hække gør at Nyord by virker meget grøn.

I nutiden ejer en gårdejer på Møn næsten al markjord, Fugleværnsfonden 1/3 af engene, Naturstyrelsen, Jægernes Natur­fond og 4 noorboer resten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Nyord nævnes i Valdemar Atterdags jordebog, og der skulle ifølge denne have været hjorte på øen.

Øen blev forholdsvis sent regelmæssigt bebygget og opdyrket, dog vides at der allerede i 1500-tallet var lodser på øen. Lodseriet var en pligt fra 1721 pålagt hver af de 20 gårde ved kongelig forordning. Foruden fiskeri og landbrug, levede nyordboerne af lodsvirksomhed gennem de lavvandede farvande rundt om øen. Lodstvangen betød, at alle skibe skulle tage lods om bord, eller betale for lodsning.

Under svenskekrigene var øen fra 1657-1658 bl.a. tilflugtssted for Svend Gjønge og hans folk, indtil de blev sendt væk af lensmanden Christoffer Lindenov, der frygtede svenskernes overmagt.

I nyere tid hørte øen til Jungshoved len og i 1660 til Jungshoved Amt. Fra 1665 ejedes den af Christoffer Parsberg, fra 1671 af kronen.

1763 brændte 15 gårde og huse, dog sparedes en gruppe gårde i byens nordøstre hjørne, men allerede i slutningen af 1700 er der 20 gårde med 120 mennesker, i alt 170 mennesker i alt på øen, hvor de sidste 50 var daglejere, husfolk og søfarende. Ved udskiftningen flytter kun 1 gård ud, og 14-15 af de øvrige gårde er stadig beliggende i byen.

Da regeringen ved en auktion i 1769 solgte det Mønske gods, købte øens tyve gårdmænd den tillige med konge- og kirketiende. Gårdmændene fik øen billigt, men havde til gengæld lodspligten, der først ophævedes i 1879

Indtil 1823 gik trafikken øst om Nyord det smalle dybe Ulfhale løb, hvor Nyord-broen i dag ligger. Indløbet ud mod Østersøen sandede efterhånden til. Derfor blev farvandet vest om Nyord over mod Sjælland uddybet og gjort til farvand. I midten af 1800-tallet passerede ca. 3000 skibe om året, og det betød at lodseriet blev øens størst indtægtskilde. Noorboernes eneret og pligt til at lodse skibe gennem Ulvshaleløbet, var både indbringende og risikabelt, idet lodserne hæftede personligt for skib og last. Et lille lodsudkigshus på øens højeste punkt, lidt i udkanten af Nyord by, blev opført, da staten selv overtog lodsvæsenet i 1880erne. I 1897, omkring opgangsperiodens kulmination, var der 18 skibe, 4 både og 30 joller hjemhørende på øen. Efter at Nyord Lokalhistoriske Forening istandsatte det i 1882 oprettede statslige lodseri's udkigshus "Møllestangen", blev huset den 6. september 2013 officielt indviet af Dronning Margrethe II som Danmarks mindste museum.

1888 anlagdes Nyord Havn neden for byen ud til dybere vand for at forbedre laste- og lodsningsforholdene. Havnen betjentes fra 1902 til 1968 af postbåden Røret, der sejlede i fast rutefart mellem Stege og Nyord indtil broen mellem Møn og Nyord blev opført i 1968. Røret blev i 2011 med faglig støtte fra Skibsbevaringsfonden fuldstændig restaureret på Rødbyhavn Bådeværft og tilbageført til sit oprindelige udseende omkring 1910-1920.

1890 blev der kortvarigt åbnet et privat mejeri på Nyord, og først i 1898 blev der oprettet et andelsmejeri og ansat en mejerist.

Omkring 1900 blev de første af de for Nyord typiske markhuse bygget. Gårdene lå stadig inde i landsbyen og der opstod et behov opbevaringshuse i nærheden af markerne. Langs hovedvejens nordside lå der omkring 1900 9-10 af disse skure. De tilhørte de gårde, der ved jordudskiftningen efter landboreformerne fik marker mod nord, så bønderne ikke skulle transportere deres redskaber helt inde fra landsbyen. I dag er der kun bevaret tre markskure.

Natur[redigér | redigér wikikode]

Den mod øst ca. 200 hektar store strandeng Nyord Enge, er kendt som et af Danmarks allerbedste fugleområder. 186 ha af Nyord Enge er fuglereservat ejet af Fugleværnsfonden. Fra et offentligt tilgængeligt fugletårn ved vejen mellem broen og Nyord by er der udsigt over strandengene. Omkring 20 arter af vadefugle, ænder, måger og terner yngler i reservatet. Nyord Enge er et af de sidste steder i Østdanmark, hvor man stadig kan træffe ynglende stor kobbersneppe og nogle år også brushane og almindelig ryle.

Hyldevang Naturcenter er et nedlagt landbrug, som siden 2008 har fungeret som besøgscenter for de mange, der gæster Nyord. Desuden bruges Hyldevang af Nyords beboere. Af faciliteter kan nævnes: Fugletårn med udsigt over Sydengene, dufthave, shelters, bålhus, plancheudstillinger i madpakkehuse.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

2004 åbnede den kulturhistoriske udstilling om Nyord. Den er skabt i samarbejde mellem Møn Bibliotek og Nyord Lokalhistoriske Forening. Udstillingen har lokale i den smukke gamle lodsgård Nyord Bygade 1.

Galleri Nyord og Runas Glaskunst har åbent hele året.

Restaurant Lolle Gaard har åbent fra påske til efterårsferien. Der er plads til ca. 50 personer. Der serveres blandt andet hakkebøf af friskslagtet Nyord-ungkvæg og dagens friske fisk.

Nyord Bed & Breakfast er indrettet med forskellige værelser, nogle med eget bad og andre med fælles bad. Alle værelser har adgang til et lille tekøkken med tilhørende fællesrum.

Noorbohandelens café har plads til mindre selskaber op til 25 personer. Der er endvidere galleri og butik.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Danmarks Statistik (2011). Folketal per 1. januar fordelt på øer (2011). Besøgt 2012-01-06.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Koordinater: 55° 02′ 44″ N, 12° 12′ 05″ Ø