Vordingborg
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Vordingborg |
|
|---|---|
| Købstadsvåben | Herredsvåben |
 |
 |
 |
|
| Gåsetårnet i Vordingborg | |
| Overblik | |
| Land: |  Danmark |
| Motto: | "Byen med Gåsetårnet" |
| Borgmester: | Henrik Holmer |
| : | |
| Region: | Region Sjælland |
| Kommune: | Vordingborg Kommune |
| Grundlagt: | 1100-tallet |
| Postnummer: | 4760 |
| Demografi | |
| Vordingborg by: | 9.282 (2009) |
| - Areal: | km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| Kommunen: | 46.551 (2009) |
| - Areal: | 621,00 km² |
| - Befolkningstæthed: | pr. km² |
| {{{indbygtype3}}}: | {{{indbyg3}}} |
| - Areal: | {{{indbyg3areal}}} km² |
| - Befolkningstæthed: | {{{indbyg3tæthed}}} pr. km² |
| Tidszone: | GMT +1 |
| Højde OHO: | m |
| Hjemmeside: | www.vordingborg.dk |
| Oversigtskort | |
  Vordingborg
Vordingborgs beliggenhed
|
|
Vordingborg er er en by og købstad på Sydsjælland med 9.282 indbyggere (2009) [1]. Den er hovedby i Vordingborg Kommune og tilhører Region Sjælland. Byen ligger ved Masnedsund og er via en bro forbundet til Masnedø og videre over Storstrømsbroen til Falster.
I Vordingborgs umiddelbare nærhed ligger tre mindre satellitbyer, der næsten er vokset sammen med hovedbyen; Nyråd, Ørslev og Neder Vindinge. Disse satellitbyer er opstået som konsekvens af de tre store godser, Rosenfeldt, Iselingen og Marielyst, hvis arealer hindrer en samlet byudvikling i Vordingborg. Det samlede indbyggertal for Vordingborg inkl. de omkringliggende satellitbyer er 15.729 (2009) [2].
Vordingborg er en gammel færgeby med en rig historie. Ruinerne af den gamle kongeborg, som var hjemsted for tre Valdemar-konger, er byens fremmeste seværdighed. Den eneste fuldt bevarede del, Gåsetårnet, er byens vartegn. Der findes desuden en historisk botanisk have på ruinterrænet. Byens kirke Vor Frue Kirke stammer fra 1388 og ligger på kirkeengen, hvorfra resterne af en voldgrav strækker sig videre hen til slotsruinen.
Vordingborg har gymnasium, seminarium, kaserne samt togstation og er tillige hjemby for Danmarks Borgcenter, det tidligere Sydsjællands Museum. På halvøen Oringe findes et hospital for sindslidende. Byen har to lystbådehavne, og den lokale Ore Strand er velbesøgt om sommeren. Hvert år i juli afholdes byfesten Vordingborg Festuge, og den prisvindende Prins Jørgens Garde er ligeledes tilknyttet byen. Hver andet år i august måneden (ulige år) afholdes den internationale teaterfestival Waves, arrangeret af byens egnsteater Cantabile 2.
En særlig vej, Morten Olsens Allé, ved byens stadion er landskendt, idet den er opkaldt efter bysbarnet, den tidligere landsholdspiller og nuværende fodboldlandsholdstræner Morten Olsen, som er opvokset i byen. Landstræneren er således én af de få personer i Danmark der har fået opkaldt en vej efter sig, uden at være gået bort.
Fra den sydsjællandske købstad er der 17 kilometer til Præstø, 28 til Stege, 29 til Næstved, godt 31 til Nykøbing Falster, 58 til Rødbyhavn og 92 kilometer til København.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Byens historie
Det er usikkert præcist hvornår det ældste borgsted er opstået på banken, men man ved med sikkerhed at Valdemar den Store opførte en borg på stedet i 1157. Kongen ønskede et samlingssted for sin flåde til forsvar og angreb imod venderne og havde derfor sine skibe samlet i havnen neden for borgen, så de var klar til anvendelse. Man mener at Vordingborg by opstod i begyndelsen af 1100-tallet, men at den først fik nævneværdig betydning med borgens fremkomst. Valdemar drog i krig mod venderne sammen med Biskop Absalon, og i 1169 gik den danske hær i land på Rügen og erobrede borgen Arkona. Valdemar vendte sejrrigt hjem til Vordingborg, hvor han døde på sin borg Worthing i 1182.
Den næste Valdemar i rækken, Valdemar Sejr, var ofte bosiddende på borgen og brugte den hyppigt til afholdelse af danehof. Samme år som han døde, i 1241, stadfæstede han Jyske Lov som national gældende lov for Kongeriget Danmark. Omkring dette tidspunkt stiftedes et sortebrødrekloster i byen, år 1253, men dets eksakte beliggenhed er uvis. Der blev afholdt adskillige rigsforsamlinger i byen på denne tid, nemlig i 1255, 1282, 1283 samt 1284, og i 1296 blev der sluttet forlig mellem Erik Menved og Hertug Valdemar af Sønderjylland, som betød at sidstnævnte måtte afgive Als, Ærø og Femern til kongen. Christoffer 2. kronedes i Vordingborg i 1324 hvorefter et bryllup sattes i værk på borgen mellem hans datter Margrethe og Ludwig af Brandenburg. Kongen måtte efterfølgende gå i landflygtighed i 1326.
Den sidste Valdemar i rækken, Valdemar Atterdag, blev den konge da satte sit tydeligste præg på Vordingborg i samtiden og byens eftertid. På dette tidspunkt var borgen og byen sat i pant hos de holstenske grever, men kom i 1346 atter i kongens besiddelse, og borgen blev herefter udvidet med fæstningstårne samt en ca. 8 meter høj ringmur, hvilket gjorde den til kongerigets stærkeste forsvarsværk. Som en hån mod holstenerne og hansestæderne, satte kongen en guldgås i toppen af det højeste borgtårn, idet han sammenlignede de 77 hansestæder, der havde erkæret ham krig, med skræppende gæs. Tårnet fik herefter navnet Gåsetårnet. Hansestæderne svarede igen i 1361 ved at belejre byen og borgen, dog uden nogen virkning, og efter Valdemars død i 1375, sluttede Margrete 1. i 1392 en foreløbig fred med de holstenske grever.
I 1415 blev Vordingborg købstad, og Erik af Pommern var på dette tidspunkt konge. Det lykkedes ham at slutte endeligt fred med Holsten i 1435, efter langvarige forhandlinger på den sydsjællandske borg. Ved to rigsforsamlinger samme sted i 1437 og 1438 forsøgte Erik at overtale sin fætter Hertug Bogislaw til at overtage kongemagten, men forgæves. Kongen tog herefter sine skatte samt guldgåsen fra Gåsetårnet, rejste til Gotland og vendte ikke tilbage til Vordingborg. På trods af at Kong Hans efterfølgende opholdt sig en del på borgen, var det slut med stedet som rigets centrale kongebolig, og det begyndte at gå tilbage for byen. Kun i sin kraft som overfartssted til Falster, bevarede Vordingborg en vis betydning; handel var der ikke meget af i området. Borgen forfaldt og fattigdommen tog efterhånden så meget til i købstaden, at Frederik 2. i 1577 helt eftergav byen at betale byskat. I et brev fra 1582 blev den lokale lensmand bedt om at forbedre Vordingborg Slot da "Hus og Mure vare meget forfaldne", og i et andet brev fra 1585 bad kongen den samme lensmand om at få de lokale kirker til at yde økonomisk hjælp for at modvirke forfaldet på Vordingborg Kirke.
[redigér] 1600- og 1700-tallet
Byens problemer fortsatte i 1600-tallet. I 1635 befalede Christian 4. at en tømmermester skulle begive sig til Vordingborg Slot for at udbedre tårnene på slottet, idet det frygtedes at disse ville styrte sammen og ødelægge de nærmeste huse i byen. Lige lidt hjalp det dog, for under Svenskekrigene i 1658 kunne den svenske konge Karl X Gustav uhindret indtage slottet og indlede fredsforhandlinger med de danske rigsrådsmænd. Da det ikke lykkedes, besatte svenske soldater Vordingborg Slot og besad det frem til 1659, selvom danske partisaner under ledelse af Svend Poulsen Gønge (med tilnavnet Gøngehøvdingen) i denne periode angreb slottet. Ved fredens stiftelse i 1660, så stedet særdeles forfaldent ud, med mure og tårne der var ved at styrte sammen, og det blev efterfølgende erklæret uegnet til bolig.
Man opførte nu fra 1671-73 et trefløjet jagtslot i italiensk barokstil til Prins Jørgen, bror til Christian 5. og rev store dele af det gamle borganlæg ned. Gåsetårnet fik dog lov til at blive stående og benyttedes nu som fængsel. Prinsen rejste til England i 1683 og slottet kom til at stå ubenyttet hen i mange år indtil det i 1700-tallet blev indrettet som rytterkaserne. I 1750 var det dog slut med dette jagtslot og efter en nedrivning blev materialerne senere solgt til Overskattedirektionen i 1769. En enkelt af sidefløjene fik dog lov til at blive stående, hvilket er dén der rummer Danmarks Borgcenter i dag. Som andre danske byer blev også Vordingborg ramt af en række bybrande i det 18. århundrede, nemlig i 1718, 1729 (to gange) og 1781, og befolkningstallet gik kun beskedent frem fra 736 indbyggere i 1672 til 765 i 1769. Der var stagnation i den sydsjællandske købstad og mange andre steder i landet i disse år.
[redigér] 1800- og 1900-tallet
Takket være industrialiseringen og sin geografiske beliggenhed som overfartssted til Lolland-Falster, blev det 19. århundrede en generel opgangsperiode for Vordingborg. I Algade opførte man et apotek i klassicistisk stil i begyndelsen af 1800-tallet og en ny skole stod klar i 1829. På Slotstorvet byggedes Det Gamle Rådhus i nygotisk stil i 1845 efter tegninger af den kongelige bygningsinspektør Peter Ernst Kornerup, og i løbet af 1850´erne blev det psykiatriske hospital Oringe bygget færdigt på halvøen med samme navn. Hospitalet var tegnet af Gottlieb Bindesbøll og udvidedes senere af Niels Siegfred & Johan Henrik Nebelong i 1870. Samme år blev jernbaneforbindelsen Næstved-Vordingborg anlagt, og man byggede en jernbanebro over Masnedsund til færgestedet på Masnedø i 1884. Der blev ligeledes anlagt en jernbane, Kalvehavebanen, fra færgestedet til Kalvehave i 1897, men den ophørte med at eksistere efter godt 60 år. I samme periode opsatte man en forgyldt kobbergås i Gåsetårnets top, der har siddet der lige siden.
Fra 1912-15 opførtes Masnedøfortet til observation og forsvar af farvandet Storstrømmen mellem Sjælland og Falster, og der blev fokuseret ekstra militært i disse år, idet Vordingborg Kaserne grundlagdes i 1913. Vordingborg havde i mange år været færgeby, men det sluttede i 1937 med opførelsen af Storstrømsbroen, og man flyttede efterfølgende jernbanestationen fra Masnedsund til selve købstaden. Sydsjælland var nu forbundet med Falster og Vordingborgs opland blevet gjort større, samtidig med at al trafik nordfra til de vigtige havne i Gedser og Rødbyhavn gik gennem byen. Omkring 9. april 1940, begyndelsesdatoen på Danmarks Besættelse, satsede tyske tropper på at indtage og kontrollere Storstrømsbroen, og på Vordingborg Kaserne blev der derfor slået alarm. Ordren var at Masnedøbroen skulle forsvares, men da den tyske hærchef krævede overgivelse, skete der ikke mere og stedet indtoges af Besættelsesmagten uden dramatik.
I 1946 flyttede en forholdsvis ny virksomhed, Buko, til Vordingborg og etablerede en fabrik i de tomme lokaler på Masnedsund Station. Dette smelte- og flødeostproducerende firma blev en meget stor arbejdsplads i byen, men da landbrugene i Østdanmark i 1950´erne og 60´erne lagde deres produktion om og mejeriproduktionerne efterhånden flyttede til Jylland, fulgte Buko til sidst trop. Befolkningstallet i Vordingborg begyndte at dale i 1970´erne og 80´erne - en udvikling der først er blevet vendt efter år 2000
[redigér] Andet
Gl. Vordingborg Kommune blev dannet i 1970 og lå indtil Kommunalreformen, 2007 i Storstrøms Amt. Den nuværende Vordingborg Kommune er opstået ved sammenlægning af Langebæk Kommune, Møn Kommune, Præstø Kommune og Gl. Vordingborg Kommune.
Fra Vordingborg Station er der busforbindelser til bl.a. Stege, Præstø, Næstved, Maribo, samt to bybuslinier. Der findes togforbindelser til København, Nykøbing Falster og Hamborg (via Rødbyhavn).
[redigér] Kendte personer fra Vordingborg
- Meir Aron Goldschmidt (født 1819), forfatter og samfundskritiker.
- Morten Olsen (født 1949), tidligere fodboldspiller og nuværende landstræner for Danmarks fodboldlandshold.
- Anders Trentemøller, dj
- Jesper D. Jensen, bokser
[redigér] Eksterne henvisninger
- Vordingborg Erhvervs- og Turistkontor
- Vordingborg Byportal
- Vordingborg Kommune
- Danmarks Borgcenter
- Den Digitale Byport
