Migræne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Migræne
Klassifikation
SKS DG43
ICD-10 G43
Migræneterapi i det gamle Ægypten

Migræne (via fransk migraine og latin hemicrania [1][2] fra oldgræsk ἡμικρανία, hemikranía,[3] af ἡμι- hemi- halvt[3] og κρανίον kranion kranium[3])  er en neurologisk sygdom, der kendetegnes ved periodisk tilbagevendende anfald af kraftig ensidig pulserende hovedpine.

Et anfald kan fremkaldes af mange forskellige påvirkninger[Kilde mangler]: Mange kvinder oplever migræneanfald omkring menstruationen. Andre finder, at der er en sammenhæng mellem visse fødevarer og migræne. De biogene aminer tyramin og phenylethylamin kan udløse anfald hos dem, der er disponerede, mens andre ikke reagerer på disse to stoffer. Stress og vejrskift anses også som mulige påvirkere.

Der er tale en meget udbredt sygdom, der rammer 12-28 % af befolkning på et tidspunkt i livet. Studier viser, at udbredelsen af migræne rammer 6-15 % af voksne mænd og 14-35 % af voksne kvinder[4]. Ydermere konstateres det, at 4-5 % af børn under 12 år lider af migræne.[5]

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Migræne ledsages af forskellige symptomer så som kvalme, opkastninger, lysfølsomhed, lydfølsomhed, duftfølsomhed, tale- og synsforstyrrelser. Desuden kan afkræftelse af kroppen forekomme. Sygdommen typologiseres efter symptomerne. Hovedtyperne er migræne med og uden aura, hvor aura betegner en forudfornemnelse for, at et anfald er under optræk.

  • Migræne uden aura (almindelig migræne) varer som regel 4 – 72 timer, hvis anfaldet ikke behandles. Smerterne er oftest moderate til stærke. De bliver værre, hvis man bevæger sig, f.eks. går op ad en trappe. Ofte følges hovedpinen af kvalme og/eller opkastninger, og patienten kan være ekstra følsom overfor lys, lyd eller dufte.
  • Migræne med aura (klassisk migræne) forvarsles ½ – 1 time inden hovedpinen begynder af forskellige former for syns-, føle- eller taleforstyrrelser, men forvarslet kan også have andre former. Auraen forsvinder helt igen efter ½ – 1 time. Hovedpinen og følgesymptomerne er som for migræne uden aura.
    • Hemiplegisk migrænes aura er forbundet med halvsidig afkræftelse eller ligefrem lammelse af kroppen. Den forekommer som: 
      • FHM = Familiær Hemiplegisk Migræne, hvor sygdommen ligger i en families gener. 
      • SHM = Sporadisk Hemiplegisk Migræne, hvor kun et enkelt individ rammes[6].
    • Basilaris-migræne rammer hovedsageligt børn og unge. Navnet skyldes, at basilaris-migrænens symptomer: uklar tale, svimmelhed, kvalme, opkastning og sågar kortvarig bevidstløshed, er relateret til den del af hjernen, der forsynes med blod af pulsåren Arteria Basilaris. Sygdommen forkortes på engelsk BAM = Basilar Artery Migraine[7].

The [International Headache Society]s detaljerede migræneklassifikation findes i International Classification of Headache Disorders, 2. edition , optrykt i Cephalalgia : An international journal of headache, volume 24, Supplement 1 (2004), s. 16.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Vedvarende migræne kan bl.a. behandles ved guldimplantation, der har vist sig at have en gavnlig virkning på hovedparten[Kilde mangler].

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Lewis, C.T. & Short, C. (1879). A Latin dictionary founded on Andrews' edition of Freund's Latin dictionary. Oxford: Clarendon Press.
  2. Saalfeld, G.A.E.A. (1884). Tensaurus Italograecus. Ausführliches historisch-kritisches Wörterbuch der Griechischen Lehn- und Fremdwörter im Lateinischen. Wien: Druck und Verlag von Carl Gerold's Sohn, Buchhändler der Kaiserl. Akademie der Wissenschaften.
  3. 3,0 3,1 3,2 Liddell, H.G. & Scott, R. (1940). A Greek-English Lexicon. revised and augmented throughout by Sir Henry Stuart Jones. with the assistance of. Roderick McKenzie. Oxford: Clarendon Press.
  4. L.J. Stovner, J.A. Zwart, K. Hagen, et al. "Epidemiology of headache in Europe". Eur J Neurol 2006; s. 333-45
  5. M.J. Mortimer, J. Kay, A. Jaron: "Epidemiology of headache and childhood migraine in an urban general practice using ad hoc, Vahlquist and IHS criteria". Dev Med Child Neurol 1992; s. 1095-1101
  6. Migrænens mysterier – Region H
  7. http://www.migraeniker.dk/documents/videnskab/migraenikergenerelt.html#a31d
Sygdom Stub
Denne artikel om sygdom er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.