Mortimer Wheeler
| Mortimer Wheeler | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
10. september 1890  Glasgow, Storbritannien |
| Død |
22. juli 1976 (85 år) Leatherhead, Storbritannien |
| Far |
Robert Mortimer Wheeler |
| Ægtefæller |
Margaret Collingridge Wheeler (fra 1945), Tessa Wheeler, Mabel Winifred Mary Wright (fra 1939) |
| Barn |
Michael Mortimer Wheeler |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
University College London, Bradford Grammar School |
| Medlem af |
Royal Society (fra 1968), Society for Medieval Archaeology, Society of Antiquaries of London, St Albans and Hertfordshire Architectural and Archaeological Society, Deutsches Archäologisches Institut med flere |
| Beskæftigelse |
Forhistoriker, kunsthistoriker, arkæolog |
| Arbejdsgiver |
London Museum (1926-1944), Amgueddfa Cymru – National Museum Wales (1920-1926), UCL Institute of Archaeology |
| Elever |
Olwen Brogan |
| Påvirket af |
Augustus Pitt Rivers |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Military Cross (1918), Companion of the Order of the Indian Empire, Fellow of the Society of Antiquaries, Fellow of the British Academy (1941), Knight Bachelor |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Sir Robert Eric Mortimer Wheeler FRS[1] FBA[2] FSA (født 10. september 1890, død 22. juli 1976) var en britisk arkæolog og officer i British Army. I løbet af sin karriere tjente han som direktør for både National Museum of Wales og London Museum, generaldirektør for Archaeological Survey of India og han grundlagde og var æresdirektør for Institute of Archaeology i London. Han skrev desuden 24 bøger om forskellige arkæologiske emner.
Wheeler blev født i Glasgow i en middelklassefamilie, og han voksede op i Yorkshire inden han flyttede til London i sine teenageår. Efter at have studeret oldtidskundskab på University College London (UCL), begyndte han at arbejde som professionel arkæolog, hvor han specialiserede sig i Romersk Britannien. Under første verdenskrig meldte han sig til tjeneste i Royal Artillery, og var udstationeret på Vestfronten, hvor han endte med at blive major[3] og han modtog Military Cross.[4] Efter han vendte tilbage til Storbritannien fik han sit doktorat fra UCL inden han blev ansat på National Museum of Wales,[5] først som Keeper of Archaeology og herefter som direktør, hvor han ledede udgravningen af det romerske forter Segontium, Y Gaer og Isca Augusta med hjælp fra sin hustru Tessa Wheeler. Han var påvirket af arkæologen Augustus Pitt Rivers, og han argumenterede for at udgravning og dokumentation af stratigrafisk sammenhæng i stigende grad krævede en videnskabelig og metodisk tilgang, og han udviklede "Wheeler metoden". I 1926 blev han udnævnt som Keeper of the London Museum;[6] hvor han ledede genorganiseringen af samlingen, og fik skaffet flere fondsmidler, og han begyndte at undervise på UCL.
I 1934 etablerede han Institute of Archaeology som en del af University of London, og fik stillingen som aresdirektør. I denne periode ledede han udgravninger af de romerske områder Lydney Park og Verulamium og jernalder-voldstedet Maiden Castle. Under anden verdenskrig blev han igen en del af Armed Forces, og han blev forfremmet til rangen brigadier, og tjente i felttoget i Nordafrika og efterfølgende ved invasionen af Italien. I 1944 blev han udnævnt som generaldirektør for Archaeological Survey of India, hvor han ledede udgravninger i Harappa, Arikamedu og Brahmagiri, og han implementerede reformer i Indiens arkæologiske etablissementer. Han vendte tilbage til Storbritannien i 1948, hvor han delte sin tid mellem undervisning på Institute of Archaeology og som arkæologisk rådgiver for Pakistans regering. I slutningen af sit liv var han med til at bringe arkæologi ud til befolkningen via sine populære bøger, foredrag på krydstogtskibe samt optrædener i radio og tv, særligt BBC-serien Animal, Vegetable, Mineral?. Han blev udnævnt som Honorary Secretary på British Academy, hvor han fik indsamlet store pengebeløb til arkæologiske projekter, og han blev udnævnt som britisk repræsentant for adskillige UNESCO projekter.
Wheeler er blevet anerkendt som en af de vigtigste britiske arkæologer i 1900-tallet, og han tilskrives at have øget den generelle befolknings interesse i arkæologi, samt at have udviklet metometodologien for udgravning og dokumentation. Desuden er han blevet bredt anerkendt som en vigtig person i etableringen i arkæologi i Sydasien. Hans specifikke fortolkninger af arkæologiske udgravninger er dog ofte blevet miskrediteret eller genfortolket, og han blev ofte kritiseret for at tryne kolleger og udøve sexchikane mod unge kvinder.
Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]
| Udgivelsesår | Titel | Medforfatter(e) | Udgiver |
|---|---|---|---|
| 1923 | Segontium and the Roman Occupation of Wales | – | The Honourable Society of Cymmrodorion (London) |
| 1925 | Prehistoric and Roman Wales | – | Clarendon Press (Oxford) |
| 1926 | The Roman Fort Near Brecon | – | The Honourable Society of Cymmrodorion (London) |
| 1927 | London and the Vikings | – | London Museum (London) |
| 1930 | London in Roman Times | – | London Museum (London) |
| 1932 | Report on the Excavations of the Prehistoric, Roman and Post-Roman Site in Lydney Park, Gloucestershire | Tessa Wheeler | Oxford University Press for the Society of Antiquaries (London) |
| 1935 | London and the Saxons | – | London Museum (London) |
| 1936 | Verulamium: A Belgic and Two Roman Cities | Tessa Wheeler | Society of Antiquaries (London) |
| 1943 | Maiden Castle, Dorset | – | Society of Antiquaries (London) |
| 1950 | Five Thousand Years of Pakistan | – | Christopher Johnson (London) |
| 1953 | The Indus Civilization | – | Cambridge University Press (Cambridge) |
| 1954 | The Stanwick Fortifications, North Riding of Yorkshire | – | Society of Antiquaries (London) |
| 1954 | Archaeology From the Earth | – | Oxford University Press (Oxford) |
| 1954 | Rome Beyond the Imperial Frontiers | – | G. Bell and Sons (London) |
| 1955 | Still Digging: Adventures in Archaeology | – | Michael Joseph (London) |
| 1957 | Hill Forts of Northern France | Katherine M. Richardson; M. Aylwin Cotton | Society of Antiquaries (London) |
| 1959 | Early India and Pakistan: To Ashoka | – | Thames and Hudson (London) |
| 1962 | Charsada: A Metropolis of the North-West Frontier | – | Government of Pakistan and the British Academy (London) |
| 1964 | Roman Art and Architecture | – | Thames and Hudson (London) |
| 1966 | Alms for Oblivion: An Antiquary's Notebook | – | Weidenfeld and Nicolson (London) |
| 1968 | Flames Over Persepolis | – | Weidenfeld and Nicolson (London) |
| 1970 | The British Academy, 1949–1968 | – | Oxford University Press for the British Academy (London) |
| 1976 | My Archaeological Mission to India and Pakistan | – | Thames and Hudson (London) |
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Piggott 1977, s. 639; Hawkes 1982, s. 356.
- ^ Piggott 1977, s. 638.
- ^ London Gazette: (Supplement) no. 30487, page 1077, 18. januar 1918.
- ^ Hawkes 1982, s. 69–71.
- ^ Piggott 1977, s. 626; Hawkes 1982, s. 79, 83; Carr 2012, s. 87.
- ^ Piggott 1977, s. 628; Hawkes 1982, s. 99–100; Carr 2012, s. 107.
- Litteratur
- Carr, Lydia C. (2012). Tessa Verney Wheeler: Women and Archaeology Before World War Two. Oxford: Oxford University Press. ISBN 978-0-19-964022-5.
- Guha, Sudeshna (2003b). "Mortimer Wheeler's Archaeology in South Asia and its Photographic Presentation". South Asian Studies. Taylor & Francis. 19 (1): 43-55. doi:10.1080/02666030.2003.9628620. S2CID 162370123.
- Hawkes, Jacquetta (1982). Mortimer Wheeler: Adventurer in Archaeology. London: Weidenfeld and Nicolson. ISBN 978-0-297-78056-4.
- Mallowan, Max (1977). "Sir Mortimer Wheeler". Iran. British Institute of Persian Studies. 15: v-vi. JSTOR 4300558.
- Moshenska, Gabriel; Schadla-Hall, Tim (2011). "Mortimer Wheeler's Theatre of the Past". Public Archaeology. Maney. 10 (1): 46-55. doi:10.1179/175355311x12991501673221. S2CID 162295661.
- Moshenska, Gabriel; Salamunovich, Alex (2013). "Wheeler at War". Papers from the Institute of Archaeology. Ubiquity Press. 23 (1): 1-7. doi:10.5334/pia.436. Arkiveret fra originalen 14. oktober 2014. Hentet 4. november 2021.
- Piggott, Stuart (1977). "Robert Eric Mortimer Wheeler". Biographical Memoirs of Fellows of the Royal Society. The Royal Society. 23: 623-642. doi:10.1098/rsbm.1977.0023. JSTOR 769628. S2CID 73835587.
- Raglan (1961). "Review of Sir Mortimer Wheeler, by Ronald W. Clark". Man. Royal Anthropological Institute of Great Britain and Ireland. 61: 60. JSTOR 2795801.
- Sankalia, H. D. (1977). "Sir Mortimer Wheeler 1890–1976". American Anthropologist. Wiley on behalf of the American Anthropological Association. 79 (4): 894-895. doi:10.1525/aa.1977.79.4.02a00090. JSTOR 673283.
