Naturlig selektion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Naturlig selektion eller Naturlig udvælgelse er den proces, hvorved enkelte organismer med bestemte fænotyper (fremtoningspræg, egenskab) opnår større chance for at overleve og reproducere sig selv end dem med andre fænotyper. Sammen med kunstig udvælgelse, den process hvorved mennesker fremelsker arter med ønskede egenskaber, er det disse selektionsprocesser der driver den biologiske evolutionsprocess hvorved nye arter bliver til.

Der skelnes normalt mellem 2 former for naturlig selektion:

  • Økologisk selektion, hvor miljøet og omgivelserne giver fordele til de organismer som bedst kan tilpasse sig.
  • Seksuel selektion, udvælgelse ved parringsvalg, hvor organismer med særlige træk eller fremtoning foretrækkes af mulige seksuelle partnere/mager og derfor reproducerer sig selv oftere end andre.

Eftersom Charles Darwin kun kendte til denne form for naturlig selektion, da han skrev sit værk Arternes Oprindelse, så er naturlig- og økologisk selektion blevet blandet sammen. Darwin beskrev seksuel selektion i sit andet store værk, Menneskets Afstamning og Parringsvalget. Skelnen imellem de to former for selektion er vigtig idet de kan favorisere modsatrettede egenskaber: En egenskab der giver en fordel i seksuel selektion kan samtidig være under negativ udvælgelse gennem økologisk selektion og omvendt.

Det er ligeledes vigtigt at notere at udvælgelse altid opererer på fænotyper og ikke den underliggende genotype – fordi det kun er hvis genetisk potentiale rent faktisk udmønter sig i en udslagsgivende egenskaber at der kan selekteres.


Se også[redigér | redigér wikikode]