Charles Darwin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Charles Robert Darwin
Charles-darwin-portrait2.svg
SVG-gengivelse fra portrættet af Darwin, som optræder i Arternes oprindelse.
Født 12. februar 1809
Mount House, Shropshire, England
Død 19. april 1882 (73 år)
Down House, Kent, England
Bopæl England
Nationalitet Britisk
Forskningsområde Biologi
Arbejdsplads(er) Royal Geographical Society
Alma mater University of Edinburgh
University of Cambridge
Akademisk vejleder Adam Sedgwick
Kendt for Arternes oprindelse
Naturlig selektion
Under indflydelse Alexander von Humboldt
John Herschel
Charles Lyell
Har haft indflydelse på Joseph Dalton Hooker
Thomas Henry Huxley
George Romanes
Ernst Haeckel
Sir John Lubbock
Betydningsfulde priser Royal Medal (1853)
Wollaston Medal (1859)
Copley Medal (1864)
Religion Stammede fra en unitarisk familie, konverterede til Church of England, men blev agnostiker efter 1851.
Signatur Charles Darwins signatur

Charles Robert Darwin (12. februar 180919. april 1882) var en engelsk naturforsker og geolog. Han er bedst kendt for sine bidrag til evolutionsteorien.[1][2] Han fastslog, at alle arter af liv henover tid er nedstammet fra fælles forfædre.[3] I en fælles publikation med Alfred Russel Wallace introducerede han sin videnskabelige teori, at denne evolution var resultat af en proces, som han kaldte naturlig selektion, hvor kampen for overlevelse har en lignende effekt som den, der ses ved kunstig udvælgelse indenfor selektiv avl.[4] Darwin udgav sin teori om evolution med klare beviser i sin bog fra 1859, Arternes Oprindelse, hvor han også overvandt de tidligere videnskabelige afvisninger af, at arterne skulle kunne ændre sig.[5] [6] I 1870'erne havde det videnskabelige samfund, og meget af den brede offentlighed accepteret evolution som en kendsgerning. Men mange begunstigede konkurrerende forklaringer, og det var ikke før fremkomsten af ​​den moderne evolutionære syntese fra 1930'erne til 1950'erne, at en bred konsensus skabtes om naturlig udvælgelse som den grundlæggende mekanisme for evolution.[7][8] I ændret form har Darwins videnskabelige opdagelse været den samlende teori i videnskabens forklaring på livets mangfoldighed.[9][10]

Liv og arbejde[redigér | redigér wikikode]

Barndom og uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Den 7-årige Charles Darwin i 1816, malet af Ellen Sharples.

Charles Robert Darwin blev født i Shrewsbury, Shropshire, England den 12. februar 1809 i sin families hjem, the Mount,[11] Han var den femte af seks børn af den rige læge og finansmand Robert Darwin og Susannah Darwin (født Wedgwood). Han var barnebarn af Erasmus Darwin på sin fars side og af Josiah Wedgwood på sin mors side. Den otteårige Charles havde allerede smag for naturhistorie og indsamling af naturmaterialer, da han blev indmeldt i dagskolen ledt af dens præst i 1817. Den juli døde hans mor. Fra september 1818 begyndte han som kostskoleelev i den nærliggende anglikanske Shrewsbury School, hvor hans ældre bror Erasmus også gik.[12]

Darwin var i sommeren 1825 i lære som læge, hvor han hjalp sin far med at behandle de fattige i Shropshire, før han startede på University of Edinburgh Medical School sammen med sin bror Erasmus i oktober 1825. Han fandt forelæsningerne kedelige og kirurgi foruroligende, hvilket fik ham til at forsømme studiet. Han lærte taksidermi af John Edmonstone, en frigivet sort slave som havde ledsaget Charles Waterton i den sydamerikanske regnskov, og sad ofte med denne "meget elskværdige og intelligente mand".[13]

På Darwins andet år meldte han sig ind i Plinian Society, en studiegruppe omhandlende naturhistorie, hvis debatter gik i retning af radikal materialisme. Han assisterede Robert Edmond Grants undersøgelser af marine hvirvelløse dyrs anatomi og livscyklus i Firth of Forth, og den 27. marts 1827 præsenterede han sine egne opdagelser ved Plinian Society om at sorte sporer fundet i østersskaller var æg fra en igle. En dag omtalte Grant rosende Lamarcks evolutionære ideer. Darwin var forundret, men havde nyligt læst sin bedstefar Erasmus' lignende ideer og forblev indifferent.[14] Darwin kedede sig temmelig meget ved Robert Jamesons kursus i naturhistorie, som dækkede geologi inklusiv debatten mellem neptunisme og plutonisme. Han lærte klassificering af planter og assisterede med arbejdet omkring samlingen på University Museum – et af de største museer i Europa på den tid.[15]

Hans forsømmelse af de medicinske studier irriterede hans far, som snedigt sendte ham til Christ's College, Cambridge for at få en Bachelor of Arts-grad som første trin på vejen mod at blive en anglikansk præst. Eftersom Darwin var underkvalificeret til Tripos, deltog han i kurserne på almindeligt niveau i januar 1828.[16] Han foretrak ridning og skydning frem for at studere. Hans fætter William Darwin Fox introducerede ham til den populære dille med billeindsamling, som Darwin ivrigt forfulgte, hvilket ledte til publicering af nogle af hans fund i Stevens' Illustrations of British entomology. Han blev nær ven og tilhænger af botanikprofessoren John Stevens Henslow og mødte herigennem andre ledende naturalister, som så videnskabeligt arbejde som religiøs naturlig teologi, og blev kendt blandt disse universitetslærere som "manden der går med Henslow". Da hans egne eksaminer nærmede sig, fokuserede Darwin på sine studier og blev begejstret for sproget og logikken i William Paleys Evidences of Christianity.[17] Ved sin sidste eksamen i januar 1831 præsterede Darwin godt og blev nummer 10 af 178 bachelorkandidater.[18]

Darwin blev nødt til at forblive på Cambridge indtil juni. Han studerede Paleys Natural Theology, som opstillede et argument for guddommelig design i naturen, der forklarede adaptation som gud, der handler gennem naturlovene.[19] Han læste John Herschels nye bog, som beskrev det højeste formål med naturfilosofi som forståelse for sådanne love gennem induktiv ræsonnement baseret på observation, og Alexander von Humboldts Personal Narrative (Personlige Beretning) af videnskabelige rejser. Inspireret med "en brændende ildhu" for at bidrage planlagde Darwin et besøg på Tenerife med nogle studiekammerater efter færdiggørelsen af uddannelsen for at studere naturhistorie i troperne. Som forberedelse deltog han i Adam Sedgwicks geologikursus samt tog med ham i fjorten dage i sommeren for at kortlægge strata i Wales.[20] Efter en uge med studiekammerater ved Barmouth vendte han hjem for at finde et brev fra Henslow, der havde anbefalet Darwin som en passende gentlemannaturalist på en ekspedition for at kortlægge den sydamerikanske kystlinje. Kaptajn Robert FitzRoy ønskede en følgesvend ikke blot en indsamler på HMS Beagle, der skulle afsejle fire uger senere.[21] Hans far protesterede mod den planlagte toårige rejse, idet han betragtede rejsen som spild af tid, men blev overbevist af sin svoger, Josiah Wedgwood, til at indvilge i sønnens deltagelse.[22]

Ekspeditionen med HMS Beagle[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Anden rejse med HMS Beagle
Route from Plymouth, England, south to Cape Verde then southwest across the Atlantic to Bahia, Brazil, south to Rio de Janeiro, Montevideo, the Falkland Islands, round the tip of South America then north to Valparaiso and Callao. Northwest to the Galapagos Islands before sailing west across the Pacific to New Zealand, Sydney, Hobart in Tasmania, and King George's Sound in Western Australia. Northwest to the Keeling Islands, southwest to Mauritius and Cape Town, then northwest to Bahia and northeast back to Plymouth.
Rejsen med HMS Beagle

Rejsen, der startede den 27. december 1831, varede næsten fem år og, som FitzRoy havde tilsigtet, brugte Darwin det meste af tiden på land, hvor han undersøgte geologien og foretog naturhistoriske indsamlinger, mens Beagle besigtigede og kortlagde kysterne.[23][24] Han tog grundige notater af sine observationer og teoretiske spekulationer, og under rejsen blev hans eksemplarer med mellemrum sendt til Cambridge sammen med breve inkluderende en kopi af hans dagbog til hans familie.[25] Han havde nogen ekspertice i geologi, billeindsamling og dissekering af marine hvirvelløse dyr, men i alle andre felter var han novice og indsamlede kyndigt eksemplarer til ekspertgennemgang.[26] Trods det, at han led stærkt af søsyge, skrev Darwin rige noter, mens han var ombord på skibet. De fleste af hans notater om zoologi er om marine hvirvelløse dyr, startende med plankton indsamlet i rolig periode.[24][27]

På deres første stop i land ved St. Jago fandt Darwin at et hvidt bånd højt oppe i de vulkanske klipper indeholdte strandskaller. FitzRoy havde givet ham det første bind af Charles Lyells Principles of Geology, som opstillede Aktualitetsprincippet for land, der langsomt rejser eller sænker sig over enorme tidsperioder,[II] og Darwin så tingene på Lyells måde, mens han teoretiserede og tænkte på at skrive en bog om geologi.[28] I Brasilien blev Darwin begejstret for den tropiske skov,[29] men afskyede synet af slaveri.[30]

På den videre sejllads mod Patagonien ankrede Beagle op ved Bahía Blanca, hvor Darwin gjorde et afgørende fund af fossile knogler fra kæmpestore uddøde pattedyr sammen med nutidige strandskaller i klipperne nær Punta Alta, hvilket indikerede nyere uddøen uden tegn på ændringer i klimaet eller katastrofer. Han identificerede det næsten ukendte pattedyr Megatherium på en tand. Fundet af et benet panser samme sted medførte at Darwin først opfattede fundet som en kæmpe udgave af lokale bæltedyr. Fundene vakte stor interesse, da de nåede England.[31][32] På ture med gauchoer ind i det indre for at udforske geologien og indsamle flere fossiler fik han social, politisk og antropologisk indblik i både de oprindelige og koloniale folk på tiden for revolution og lærte, at to typer nanduer var blevet adskilt men overlappede territorielt.[33][34] Længere mod syd så han trappeformede sletter af ral og strandskaller som hævede strandlinjer, der viste en række af forhøjninger. Han læste Lyells andet bind og accepterede dets syn på "centrer for skabelse" af arter, men hans opdagelser og teoretiseringer udfordrede Lyells ideer om jævn kontinuitet og om arters uddøen.[35][36]

On a sea inlet surrounded by steep hills, with high snow covered mountains in the distance, someone standing in an open canoe waves at a square-rigged sailing ship, seen from the front
Mens HMS Beagle besigtigede de sydamerikanske kyster, teoretiserede Darwin om geologi og store pattedyrs uddøen.

Tre Fuegianere om bord, som var blevet tilfangetaget under den første rejse med Beagle og havde tilbragt et år i England, blev ført tilbage til Tierra del Fuego som missionærer. Darwin syntes, de var venlige og civiliserede, men alligevel virkede deres slægtninge som "usle, fornedrede vilde", så forskellige som vilde sammenlignet med tamme dyr.[37] For Darwin viste forskellen kulturelle fordele, ikke racemæssig underlegenhed. Ulig sine videnskabelige venner tænkte han nu, at der ikke var en uforenelig forskel mellem mennesker og dyr.[38] Et år derfra blev missionen nedlagt. Fuegianeren, som de havde navngivet Jemmy Button, boede som de andre indfødte, hvade en kone og havde intet ønske om at vende tilbage til England.[39]

Darwin oplevede et jordskælv i Chile og så tegn på, at landet lige var blevet hævet, inklusiv muslingelag, der var strandet over højvande. Højt oppe i Andesbjergene så han strandskaller, og adskillige fossile træer, der havde vokset på sandstrande. Han teoretiserede, at i takt med at landet hævede sig, sænkede øerne sig, og koralrev omkring den voksede, hvormed de dannede atoller.[40][41]

På de geologisk set nye Galápagosøer kiggede Darwin efter beviser, der ville knytte dyrelivet sammen med et ældre "center for skabelse", og fandt spottedrosler beslægtet med dem i Chile men forskellige fra ø til ø. Han hørte, at små variationer i udformningen af landskildpadders skjolde, viste hvilken ø, de kom fra, men midlykkedes med at indsamle dem, selv efter at have spist skildpadder som var taget med ombord som mad.[42][43] I Australien forekom pungdyrene rottekænguruen og næbdyret så usædvanlige, at Darwin spekulerede over, det nærmest var som om to særskilte Skabere havde været i gang.[44] Han syntes aboriginerne var "godhjertede og behagelige" og bemærkede deres udtømmelse ved europæisk bosættelse.[45]

Beagle undersøgte, hvordan Cocosøernes atollerne var blevet dannet, og undersøgelsen understøttede Darwins teoretiseringer.[41] FitzRoy begyndte at skrive den officielle "Beretning" fra Beagle-rejsen, og efter at have læst Darwins dagbog foreslog han at indlemme den i opgørelsen.[46] Darwins Dagbog blev med tiden omskrevet som et enkeltstående tredje bind om naturhistorie.[47]

I Cape Town mødte Darwin og FitzRoy John Herschel, som for nylig havde skrevet til Lyell og rost hans aktualitetsprincip som åben dristig spekulation om "det mysterie af mysterier, erstatningen af uddøde arter med andre" som "en naturlig i modsætning til en mirakuløs proces".[48] Da han organiserede sine noter, men skibet sejlede hjemad, skrev Darwin, at hvis hans voksende mistanke om spottedroslerne, skildpadderne og falklandøulvene var korrekte, "underminerer sådanne fakta stabiliteten af Arter", hvorefter han varsomt tilføjede et "ville", for at gøre sætningen indikativisk.[49] Han skrev senere, at sådanne fakta "forekom mig at kaste noget lys på arternes oprindelse".[50]

Efter barndommen[redigér | redigér wikikode]

Som ung påmønstrede han 90 fods (ca. 27 meter) briggen HMS Beagle og sejlede jorden rundt 1831-1836. Han kom med på rejsen i stedet for sin biologilærer. På rejsen gjorde han en lang række iagttagelser af forskellige plante- og dyrearter og deres geografiske fordeling. Sammen med dem og oplysninger fra opdrættere af husdyr i mange lande nåede han den konklusion, at arterne havde udviklet sig fra en fælles forfader. Det førte til hypotesen om naturlig selektion, og at den naturlige udvælgelse gjorde, at det altid var den bedst egnede, der overlevede.

Den 24. november 1859 udgav han bogen The Origin of Species by Means of Natural Selection (dansk oversættelse ved J.P. Jacobsen, Om Arternes Oprindelse ved Kvalitetsvalg eller ved de heldigst stillede Formers Sejr i Kampen for Tilværelsen, 1872; populært kaldet Arternes Oprindelse). Bogen revolutionerede udviklingsteorien, og den medførte en hidsig debat også uden for fagfolkenes kreds, idet der var uvilje mod at forkaste skabelsesberetningen i Bibelen. På trods af forskningens fremskridt er Darwins bog stadig læseværdig også takket være forfatterens klare fremstilling.

Charles Darwins opdagelser gav anledning til radikale måder at tyde tilværelsen på, som hurtigt fik betegnelsen "darwinisme". Siden 1930'erne har darwinismen reelt været opdelt i to forskellige retninger, socialdarwinisme og neodarwinisme.

  • Socialdarwinismen var en filosofisk retning formuleret af Herbert Spencer i 1860, der søgte at forklare samfundsudviklingen ved hjælp af Darwins biologiske evolutionsteori, og som skulle blive til stor inspiration for eugenetik i USA og andre lande op til 2. verdenskrig, herunder Nazi-Tyskland og det fascistiske Italien. Darwin selv skrev:
"Med de vilde, vil de svage i krop eller sind snart blive fjernet og dem, der overlever, almindeligvis udvise en kraftig sundhedstilstand. Vi civiliserede mennesker på den anden side gør vores yderste for at kontrollere udelukkelsesmetoden: vi bygger anstalter for idioter, de lemlæstede og syge, vi institutionaliserer de fattige svigerforældre, og vores medicinere udøver deres yderste dygtighed for at redde livet for hver ene til det sidste øjeblik. Der er grund til at tro, at vaccination har bevaret tusinder, der som følge af en svag forfatning tidligere ville være bukket under for koppevaccinen. Således forplanter de svage medlemmer af civiliserede samfund deres slags. Ingen, der har deltaget til opdræt af husdyr vil tvivle på, at dette vil være yderst skadelig for menneskeracen. Det er overraskende, hvor hurtigt en mangel på omsorg eller fejlagtigt rettet pleje fører til degeneration af en indenlandsk race, men undtagen i tilfælde af mennesket selv er næppe nogen så ignorant som at lade sine værste dyr yngle." (The Descent of Man, 1871; bind 1, s. 168)[51]
  • Neo-darwinismen er resultatet af den moderne empiriske, videnskabelige måde at udforske evolutionsteorien på. I 1868 udkom en fortsættelsen til Arternes Oprindelse, The Variation of Animals and Plants under Domestication. Den er blandt biologer lige så kendt og berømt som Arternes Oprindelse. En amerikansk baptistavis "The Watchman Examiner" skrev i 1915, at Darwin var vendt tilbage til kristendommen på sit dødsleje. "Lady Hope story". Hans børn benægtede det; hans sidste ord til Emma var: "Husk, hvor god en kone du har været".

Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Oxford Dictionary of National Biography: Charles Darwin, hentet 26. juni 2014 (Engelsk)
  2. Oxford Dictionary of National Biography: Darwin, Charles Robert (fulde biografi), hentet 26. juni 2014 (Engelsk)
  3. Coyne, Jerry A. (2009): Why Evolution is True. Viking. pp. 8–11. ISBN 978-0-670-02053-9
  4. Larson, Edward J. (2004). Evolution: The Remarkable History of a Scientific Theory. Modern Library. ISBN 0-679-64288-9. pp. 79–111
  5. Coyne, Jerry A. (2009): Why Evolution is True. Viking. p. 17. ISBN 978-0-670-02053-9 (Engelsk) "I Arternes Oprindelse fremsatte Darwin en alternativ hypotese for udvikling, diversificering og design af livet. Bogen fremlægger bevis, der ikke kun understøtter evolutionsterien, men på samtidigt tilbageviser kreationisme. På Darwins tid var beviserne for teorierne overbevisende, men ikke helt afgørende."
  6. Glass, Bentley (1959): Forerunners of Darwin. Baltimore, Johns Hopkins University Press. p. iv. ISBN 0-8018-0222-9. "Darwins løsning er en storslået syntese af bevismateriale ... en syntese ... overbevisende i ærlighed og alsidighed"
  7. Darwin, Charles (2006). "Journal". in van Wyhe, John. Darwin's personal 'Journal' (1809–1881). Darwin Online. CUL-DAR158.1–76. http://darwin-online.org.uk/content/frameset?viewtype=side&itemID=CUL-DAR158.1-76&pageseq=1. Hentet 26. juni 2014  (Engelsk)
  8. Bowler, Peter J. (2003). Evolution: The History of an Idea (3rd udg.). University of California Press. ISBN 0-520-23693-9. , s. 178–179, 338, 347, (Engelsk)
  9. Dobzhansky, Theodosius (March 1973). "Nothing in Biology Makes Sense Except in the Light of Evolution". The American Biology Teacher 35 (3): 125–129. doi:10.2307/4444260. http://www.2think.org/dobzhansky.shtml. Hentet 26. juni 2014.  (Engelsk)
  10. Darwinforskeren Joseph Carroll fra University of Missouri-St Louis skriver i introduktionen til et moderne genoptryk af Darwins værk at Arternes oprindelse har særlige krav på vores opmærksomhed. Det er et af ​​de to eller tre mest betydningsfulde værker, der fundamentalt og permanent ændrede vores syn på verden ... "Darwin argumenterede med ualmindeligt streng konsistens, men var samtidigt veltalende, fantasifuldt, stemningsfuld og retorisk overbevisende." Carroll, Joseph, ed. (2003). On the origin of species by means of natural selection. Peterborough, Ontario: Broadview. p. 15. ISBN 1-55111-337-6.
  11. John H. Wahlert (2001-06-11). "The Mount House, Shrewsbury, England (Charles Darwin)" (på engelsk). Darwin and Darwinism. Baruch College. http://darwin.baruch.cuny.edu/biography/shrewsbury/mount/. Hentet 2008-11-26. 
  12. Desmond & Moore 1991, pp. 12–15
    Darwin 1958, pp. 21–25
  13. Darwin 1958, pp. 47–51
  14. Browne 1995, pp. 72–88
  15. Desmond & Moore 1991, pp. 42–43
  16. Browne 1995, pp. 47–48, 89–91
  17. Darwin 1958, pp. 57–67
  18. Browne 1995, s. 97
  19. von Sydow 2005, pp. 5–7
  20. Darwin 1958, pp. 67–68
    Browne 1995, pp. 128–129, 133–141
  21. "Darwin Correspondence Project – Letter 105 – Henslow, J. S. to Darwin, C. R., 24 Aug 1831". http://www.darwinproject.ac.uk/darwinletters/calendar/entry-105.html. Hentet 29 December 2008. 
  22. Desmond & Moore 1991, pp. 94–97
  23. van Wyhe 2008
  24. 24,0 24,1 Keynes 2000, pp. ix–xi
  25. van Wyhe 2008b, pp. 18–21
  26. Gordon Chancellor (October 2006). "Darwin's field notes on the Galapagos: 'A little world within itself'". Darwin Online. http://darwin-online.org.uk/EditorialIntroductions/Chancellor_Keynes_Galapagos.html. Hentet 16 September 2009. 
  27. Keynes 2001, pp. 21–22
  28. Browne 1995, pp. 183–190
  29. Keynes 2001, pp. 41–42
  30. Darwin 1958, pp. 73–74
  31. Browne 1995, pp. 223–235
    Darwin 1835, s. 7
    Desmond & Moore 1991, s. 210
  32. Keynes 2001, pp. 206–209
  33. Desmond & Moore 1991, pp. 189–192, 198
  34. Eldredge 2006
  35. Desmond & Moore 1991, pp. 131, 159
    Herbert 1991, pp. 174–179
  36. "Darwin Online: 'Hurrah Chiloe': an introduction to the Port Desire Notebook". http://darwin-online.org.uk/EditorialIntroductions/Chancellor_fieldNotebooks1.8.html. Hentet 2008-10-24. 
  37. Darwin 1845, pp. 205–208
  38. Browne 1995, pp. 244–250
  39. Keynes 2001, pp. 226–227
  40. Desmond & Moore 1991, pp. 160–168, 182
    Darwin 1887, s. 260
  41. 41,0 41,1 Darwin 1958, p 98–99
  42. Keynes 2001, pp. 356–357
  43. Sulloway 1982, s. 19
  44. "Darwin Online: Coccatoos & Crows: An introduction to the Sydney Notebook". http://darwin-online.org.uk/EditorialIntroductions/Chancellor_fieldNotebooks1.3.html. Hentet 2009-01-02. 
  45. Keynes 2001, pp. 398–399.
  46. "Darwin Correspondence Project – Letter 301 – Darwin, C.R. to Darwin, C.S., 29 Apr 1836". http://www.darwinproject.ac.uk/darwinletters/calendar/entry-301.html. 
  47. Browne 1995, s. 336
  48. van Wyhe 2007, s. 197
  49. Keynes 2000, pp. xix–xx
    Eldredge 2006
  50. Darwin 1859, p. 1
  51. original tekst: With savages, the weak in body or mind are soon eliminated; and those that survive commonly exhibit a vigorous state of health. We civilised men, on the other hand, do our utmost to check the process of elimination; we build asylums for the imbecile, the maimed, and the sick; we institute poor-laws; and our medical men exert their utmost skill to save the life of every one to the last moment. There is reason to believe that vaccination has preserved thousands, who from a weak constitution would formerly have succumbed to small-pox. Thus the weak members of civilised societies propagate their kind. No one who has attended to the breeding ofdomestic animals will doubt that this must be highly injurious to the race of man. It is surprising how soon a want of care, or care wrongly directed, leads to the degeneration of a domestic race; but excepting in the case of man himself, hardly any one is so ignorant as to allow his worst animals to breed.