Neuengamme koncentrationslejr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skulpturen i Neuengamme

Neuengamme var en af nazisternes kz-lejre. Den ligger femten km sydøst for Hamburg i bydelen Neuengamme og er i dag et museum.

Lejrens historie[redigér | redigér wikikode]

Lejren blev oprettet i 1938 ved et gammelt teglværk som en underlejr af kz-lejren Sachsenhausen. I 1940 fik den status som selvstændig kz-lejr og fik med tiden 96 mindre arbejdslejre og "udekommandoer" under sig, bl.a. underlejren Banterweg, hvor danskeren Gustav Alfred Jepsen fungerede som stedfortrædende lejrkommandant. Gustav Alfred Jepsen blev efter krigen dømt til døden af en britisk domstol for krigsforbrydelser begået i Banterweg. [1]

Arbejdet i hovedlejren Neuengamme bestod hovedsageligt i produktion af mursten og bygningen af en kanal til at transportere murstenen fra lejren. Fangerne måtte grave den tunge masse ud med primitive redskaber uden hensyn til deres helbred eller vejrforhold.

Fra 13.december 1938 til 4. maj 1945 havde lejren 106 000 fanger fra 28 forskellige lande, deriblandt russere (34 350), polakker (16 900), franskmænd (11 500), tyskere 9 200), nederlændere 6 950), belgiere (4 800) og danskere (4 800). Der var også jøder fra lokalbefolkningen, kommunister, homoseksuelle, prostituerede, sigøjnere, Jehovas Vidner og andre grupper. Ca 55 000 døde pga. de umenneskelige forhold: mishandling, hårdt arbejde med meget lidt mad, samt uhygiejniske forhold.

Tre af underlejrene er også bevaret som mindesteder: Bullenhuser Damm, [2] Kritenbarg 8 og Suhrenkamp 98. Den første er viet mindet om 20 børn fra Auschwitz, der blev udsat for medicinske eksperimenter af SS-lægen Kurt Heissmeyer, der injicerede levende tuberkel-bakterier i blod og lunger efter at have fjernet deres lymfekirtler. Heissmeyer besluttede at få dem dræbt 20.april 1945 for at skjule spor efter forsøgene. Efter indsprøjtninger med morfin blev børnene hængt i kroge i væggen, "som malerier på væggen", erindrede den ene SS-mand, der var med til drabene. [3] Den anden underlejr var fyldt med kvindelige fanger fra Łódź i Polen. Den tredje underlejr lå ved Fuhlsbüttels fængsel. Dele af den lejr gav plads for kommunister, modstandere af regimet og andre grupper. Ca 450 fanger blev myrdet dér.

3.maj 1945 blev fartøjerne Cap Arcona, Thielbek, Athen og Deutschland IV lastet med fanger fra lejren, slæbt ud fra kaj og forladt hjælpeløst drivende i Lübeck-bugten – hensigten var at fjerne spor efter lejren. Allierede fly bombede og sænkede skibene. Ca 8 000 fanger druknede eller blev skudt på stranden af SS.

De fleste af de 6.000 danskere, som kom i koncentrationslejr, kom til Neuengamme eller en af dens underlejre.

Underlejre[redigér | redigér wikikode]

Neuengamme var delt op i et antal underlejre (eller udelejre).

Navn Tidsrum Antal fanger/ heraf døde Lejrleder
KZ Alderney (I. SS-Baubrigade), kaldet Sylt-lejren 5. marts 1943 – 24. juni 1944 1.000 mænd/ mindst 100 SS-Hauptsturmführer Maximilian List, fra marts 1944 SS-Obersturmführer Georg Braun
Außenlager Alt Garge 24. august 1944 - 15. februar 1945 500 mænd/ mindst 49 SS-Oberscharführer Walter
KZ Engerhafe 21. oktober 1944 - 22. december 1944 2.000 mænd/ mindst 188 SS-Oberscharführer Erwin Seifert
Bad Sassendorf (11. SS-Eisenbahnbaubrigade) 8. februar 1945 til 4./5. april 1945 504
Außenlager Boizenburg august 1944 til 28. april 1945 400 kvinder Oberaufseherin Gertrud Moeller
KZ-Außenlager SS-Reitschule ca. 20. december 1944 til midt/slut februar 1945 ca. 800 kvinder
KZ-Außenlager Schillstraße 17. august 1944 til 26. marts 1945 800 mænd / mindst 300 i slutningen af oktober 1944 SS-Hauptscharführer Max Kirstein Stützpunktleiter der Nebenlager Braunschweigs
KZ-Außenlager Vechelde september 1944 til slutningen af marts/begyndelsen af april 1945 400 mænd Helmut Sebrantke
Breitenfelde bei Mölln 10. november 1944 til 30. april 1945 20 mænd
Außenlager Boizenburg august 1944 til 28. april 1945 400 kvinder
KZ Bahrsplate 6./7. september 1944 til 9. april 1945 ca. 1.000 mænd Oberfeldwebel der Wehrmacht Richard-Johann vom Endt
Bremen-Neuenland 16. august 1944 til 28. november 1944 1.000 mænd SS-Obersturmführer Hugo Benedict (Stützpunktleiter aller Bremer Nebenlager)
Bremen-Schützenhof december 1944 til 7. eller 9. april 1945 700 mænd / mere end 200
Bremen (II. SS-Baubrigade) 12. oktober 1942 til 15. april 1944 750 mænd SS-Hauptsturmführer Gerhard Weigel
Bremen Hindenburgkaserne 2. august 1944 til 26. september 1944 800 kvinder SS-Unterscharführer Peter Pittmann, fra midt september 1944 SS-Hauptscharführer Johann Hille
Bremen-Obernheide 26. september 1944 til 4. april 1945 800 kvinder / mindst 20 SS-Hauptscharführer Johann Hille
Borgward-Werke (Bremen) 25. august 1944 til 12. oktober 1944 1.000 mænd
KZ Uphusen 7. februar 1945 til 4. april 1945 100 kvinder
KZ Farge oktober 1943 til 10. april 1945 3.000 mænd / mindst 533 fra midt 1944 Hauptmann des Heeres Ulrich Wahl in dieser Funktion Hauptsturmführer der Reserve der Waffen-SS
KZ Darß-Wieck januar 1941 til slut februar 1941 50 mænd SS-Oberscharführer Ewald Jauch
Darß-Zingst slut 1941 til april 1942 50 mænd
Düssin (Mecklenburg) 15. september 1944 til 1. marts 1945 80 mænd
Fallersleben (KZ Arbeitsdorf) begyndelsen af april 1942 til 1. oktober 1942 800 mænd / mindst 6 Martin Gottfried Weiß og fra midt juli 1942 Wilhelm Schitli
Fallersleben-Laagberg (mænd) 31. maj 1944 til 8. april 1945 800 mænd / mindst 144 SS-Hauptscharführer Johannes Pump. Stellvertreter: Anton Callesen, ab januar 1945 Wehrmachtsoffizier Karl Werringloer
Garlitz (Mecklenburg) 3. februar 1945 til 2. maj 1945 ca. 10 kvinder og mænd SS-Hauptsturmführer Joseph Sewera
Außenlager Goslar 20. oktober 1944 til 25. marts 1945 15 mænd
KZ-Außenlager Hamburg-Eidelstedt a) 27. september 1944 - 7. april 1945 b) 20./21. april - 5. maj 1945 a) 500 kvinder b) mere end 100 kvinder SS-Unterscharführer Walter Kümmel
Hamburg-Finkenwerder oktober 1944 til slut marts 1945 ca. 600 mænd / mindst 280
Hamburg-Fuhlsbüttel 25. oktober 1944 til 15. februar 1945 omkring 1.500 mænd
Hamburg-Hammerbrook (II. SS-Baubrigade) 7. august 1943 til april 1944 930 mænd SS-Hauptsturmführer Weigel
Hamburg-Hammerbrook (Bombensuchkommando) midt 1944 til 25. marts 1945 35 mænd
Außenlager Hamburg-Hammerbrook (Spaldingstraße) oktober 1944 - 17. april 1945 2.000 mænd / omkring 500 til 800 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann (fra oktober 1944 Stützpunktleiter aller Hamburger Nebenlager)

fra december 1944 SS-Obersturmführer Arnold Strippel (fra december 1944 Stützpunktleiter aller Hamburger Nebenlager)

Außenlager Hamburg-Langenhorn a) 12. september 1944 - 3. eller 4. april 1945 b) ca. 20. april - 3. maj 1945 ca. 750 kvinder Walter Lau
Hamburg-Neugraben 13. september 1944 - 8. februar 1945 500 kvinder SS-Hauptscharführer Friedrich-Wilhelm Kliem
Hamburg-Rothenburgsort november 1944 til 9./11. april 1945 1.000 mænd SS-Oberscharführer Ewald Jauch, Stellvertreter Johann Frahm
Hamburg-Sasel a) 13. september 1944 - 7. april 1945 b) 21. april - 4./5. maj 1945 500 kvinder / mindst 35 Hauptmann der Wehrmacht Merker derefter SS-Oberscharführer Leonhard Stark
Hamburg-Steinwerder 22. november 1944 til 21. april 1945 250 mænd SS-Oberscharführer august Reich nach drei Tagen Überlassung des Kommandos an Stellvertreter Arthur Zeise
Hamburg-Steinwerder 9. oktober 1944 til 12. april 1945 600 mænd / mindst 250 SS-Oberscharführer Peitz
Hamburg-Tiefstack 8. februar 1945 til 7. april 1945 500 kvinder SS Hauptscharführer Friedrich-Wilhelm Kliem
Hamburg-Veddel (mænd) a) 15. september 1944 til 25. oktober 1944 b) 15. februar 1945 til 14. april 1945 a) 2.000 mænd (1944) / mindst 150 b) 800 mænd (1945) til 25. oktober 1944 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann
Hamburg-Veddel (kvinder) midt juli 1944 til 13. september 1944 1.500 kvinder
Außenlager Hamburg-Wandsbek 8. juni 1944 til 30. april 1945 ca. 550 kvinder SS-Unterscharführer Johannes Heinrich Steenbock, zwischenzeitlich SS-Untersturmführer Max Kierstein, später der von der Wehrmacht in den KZ-Dienst mere endstellte Friedrich Wilhelm Hinz
KZ Hannover-Langenhagen 2. oktober 1944 til 6. januar 1945 500 kvinder
KZ Hannover-Mühlenberg 3. februar 1945 til 6. april 1945 500 mænd / mindst 79 SS-Oberscharführer Walter Quakernack
KZ Hannover-Limmer 25. juni 1944 til 6. april 1945 ca. 1.050 kvinder fra marts 1945 SS-Hauptsturmführer Otto Thümmel
KZ Stöcken 17. juli 1943 til 7. april 1945 1.500 mænd / mindst 403 SS-Oberscharführer Johannes P. , derefter SS-Untersturmführer Hugo Benedict, folgend der SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem. Im juli 1944 wurde SS-Hauptsturmführer Kurt Klebeck Lagerleiter
KZ Stöcken 7. september 1944 til 30. november 1944 1.000 mænd / mindst 55 SS-Unterscharführer Otto „Tull“ Harder
KZ Hannover-Misburg 26. juni 1944 til 6. april 1945 1.000 mænd / mindst 55 fra juli 1944 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann, derefter SS-Hauptscharführer Hans Gehrt
KZ Hannover-Ahlem 30. november 1944 til 6. april 1945 mere end 750 mænd SS-Hauptscharführer Otto Harder
Beendorf (kvinder) august 1944 til 10. april 1945 2.500 kvinder SS-Obersturmführer Gerhard Poppenhagen
KZ Beendorf (mænd) 17. marts 1944 til 10. april 1945 750 mænd SS-Obersturmführer Gerhard Poppenhagen
Außenlager Hildesheim 2. marts 1945 til 26. marts 1945 500 mænd SS Hauptsturmführer Otto Thümmel
Horneburg a) midt oktober 1944 til midt februar 1945 b) 24. februar 1945 til 8. april 1945 a) 250 kvinder b) 300 kvinder SS-Unterscharführer Peter Klaus Friedrich Hansen
KZ Husum-Schwesing 26. september 1944 til 29. december 1944 2.500 mænd / mindst 297 SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem. Stellvertreter: SS-Unterscharführer Josef Klingler
KZ Kaltenkirchen august 1944 til 17. april 1945 500 mænd / mindst 214 SS-Hauptsturmführer Otto Freyer, anschließend SS-Hauptsturmführer Bernhard Waldmann
Außenlager Kiel juli 1944 til september 1944 50 mænd
KZ Ladelund 1. november 1944 til 16. december 1944 2.000 mænd / mindst 301 SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem
Lengerich 29. marts 1944 til 1. april 1945 200 mænd / mindst 7 SS-Untersturmführer Küster
MUNA Lübberstedt august 1944 til 29. april 1945 500 kvinder / mindst 100
Lütjenburg-Hohwacht 16. november 1944 til 19. april 1945 200 mænd SS-Hauptscharführer Gätjens
Lüneburg-Kaland (II. SS-Baubrigade) 12. august 1943 til 13. november 1943 155 mænd SS-Oberscharführer Johann Hille
Meppen-Dalum november 1944 til 25. marts 1945 800 mænd SS-Untersturmführer Hans Hermann Griem, Stellvertreter: SS-Unterscharführer Josef Klingler
Lager Versen 16. november 1944 til 25. marts 1945 1.800 mænd / mindst 50 SS-Obersturmführer Schäfer
KZ Neustadt in Holstein december 1944 til 1. maj 1945 15 mænd
Osnabrück (II. SS-Baubrigade) 17. oktober 1942 til maj 1943 250 mænd SS-Oberscharführer Brinkmann, ab november 1942 SS-Oberscharführer Walter Döring, ab februar 1943 SS Hauptscharführer Gerds
KZ Porta Westfalica-Hausberge (mænd) Herbst 1944 til 1. april 1945 170 mænd Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Porta Westfalica-Hausberge (kvinder) midt februar 1945 til 1. april 1945 1.000 kvinder Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Porta Westfalica-Barkhausen 19. marts 1944 til 1. april 1945 1.300 mænd Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Porta Westfalica-Neesen 1. oktober 1944 til 1. april 1945 500 mænd / mindst 100 SS-Oberscharführer Emanuel Eichler, Stützpunktleiter: Hermann Wicklein
KZ Salzgitter-Bad september 1944 til 7. april 1945 500 kvinder / mindst 200 fra slutningen af 1944 SS-Untersturmführer Longin Bladowski
KZ Salzgitter-Drütte 13. oktober 1942 til 7. april 1945 3.100 mænd SS-Hauptsturmführer Rautenberg, derfter SS-Hauptsturmführer Hermann Forster, anschließend SS- Obersturmführer Arnold Strippel und etwa ab februar 1945 SS-Obersturmführer Karl Wiedemann
Salzgitter-Watenstedt / Leinde (kvinder) juli 1944 til 7. april 1945 800 kvinder
KZ Salzgitter-Watenstedt / Leinde (mænd) maj 1944 til 7. april 1945 2.000 mænd, mod slutningen af krigen 5.000 mænd SS-Scharführer Peter Wiehagen
Außenlager Salzwedel slutningen af juli/begyndelsen af august 1944 til 14. april 1945 1.520 kvinder
Stammlager X B april 1945 mindst 8.000 / mere end 3.000
Außenlager Schandelah 8. maj 1944 til 10. april 1945 800 mænd / mindst 200 SS-Oberscharführer Ewald Jauch dann SS Unterscharführer Friedrich Ebsen
KZ Uelzen slutningen af 1944 til 17. april 1945 500 mænd i hvertfald i februar og marts 1945 SS-Untersturmführer Otto Harder
Außenlager Verden 8. januar 1945 til april 1945 8 mænd
Außenlager Warberg 5. juni 1944 til 8. januar 1945 8 mænd
Wedel (kvinder) 13. september 1944 til 27. september 1944 500 kvinder SS-Unterscharführer Walter Kümmel
Wedel (mænd) 17. oktober 1944 til 20. november 1944 500 mænd / mindst 27
Wilhelmshaven (Alter Banter Weg) 17. september 1944 til 5. april 1945 1.200 mænd / mere end 234 Wehrmachtsoffizier Otto Thümmel, senere Arnold Büscher og Schwanke
Wilhelmshaven (II. SS-Baubrigade) forår 1943 til november 1943 175 mænd
Außenlager Wittenberge 28. august 1942 til 17. februar 1945 500 mænd / mindst 119 SS-Hauptscharführer Max Kirstein, stedfortræder til marts 1943 Wilhelm Dreimann
Wöbbelin a) 12. februar – marts 1945 b) april - 2. maj 1945 a) 650 mænd b) mere end 5.000 / mere end 1.000 SS-Sturmbannführer Paul Werner Hoppe, Schutzhaftlagerführer Theodor Traugott Meyer

De Hvide Busser[redigér | redigér wikikode]

Neuengamme blev i marts og april 1945 benyttet til transitlejr for skandinaviske fanger, som blev reddet af De Hvide Busser. Natten til 18.marts 1945 kørte danske og norske fanger fra Sachsenhausen til opsamling i Neuengamme, før turen gik til Frøslev-lejren. Himmler havde ikke tilladt transport ud af Tyskland før i april. Da skandinaverne ankom Neuengamme, blev flere hundrede fanger slæbt ud – døde og døende mellem hinanden. Russerne havde i længere tid gemt de døde i madrasserne for at få deres madrationer. Det tog Røde Kors et kvarter at fjerne dem. Blandt nordmændene vakte det protester, at 2.000 syge og døende fanger måtte give plads til 2.000 skandinaver. Tyskerne havde ellers planlagt at evakuere Sachsenhausen-fangerne til Bergen-Belsen, men de nåede kun at sende et fåtal derhen. De ti nordmænd og den ene dansker, der ankom Neuengamme fra Bergen-Belsen, var blevet alvorligt syge af tyfus. [4]

I april 1945 skulle grev Folke Bernadotte inspicere fangebarakkerne. Da nogle fanger kom slæbende på en halvtreds liters suppespand, forlangte han at smage den. Kommandanten fik fremskaffet en ske og spurgte, om suppen ikke smagte godt. "Inte ens hunden vill ha den," svarede Bernadotte. [5]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. postdoc.blog.is
  2. www.kz-gedenkstaette-neuengamme.de: Bullenhuser Damm Memorial
  3. The Children of Bullenhuser Damm
  4. Øystein Bentsen: Samhold og svik (s. 193-6), forlaget Oktober, Oslo 2010, ISBN 978-82-495-0434-3
  5. Øystein Bentsen: Samhold og svik (s. 200)

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Wolfgang Benz, Barbara Distel (Hrsg.): Der Ort des Terrors. Geschichte der nationalsozialistischen Konzentrationslager. Bd. 5, Hinzert, Auschwitz, Neuengamme. Beck-Verlag, München 2007, S. 313ff. ISBN 3-406-52965-8.
  • Marc Buggeln: Das Außenlagersystem des Konzentrationslagers Neuengamme, in: Sabine Moller, Miriam Rürup, Christel Trouvé (Hrsg.): Abgeschlossene Kapitel? Zur Geschichte der Konzentrationslager und der NS-Prozesse, Tübingen 2002, 224 Seiten. ISBN 3-89295-726-6
  • Hermann Kaienburg: Das Konzentrationslager Neuengamme 1938-1945. Dietz, Bonn 1997, ISBN 3-8012-3076-7
  • Peter Langwithz Smith: Neuengamme Koncentrationslejren 1938-1945. Informations forlag 2012, ISBN 978-87-7514-354-2

Koordinater: 53° 25′ 50″ N, 10° 14′ 01″ Ø