Jehovas Vidner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jehovas Vidner
Jehovas Vidners hovedkontor
Jehovas Vidners hovedkontor i New York
Klassifikation Millenarisme
Opbygning hierarkisk
Geografisk udbredelse 239 lande og øgrupper
Grundlægger Charles Taze Russell (grundlagde Bibelstudenterne)
Oprindelse 1876: Bibelstudenterne grundlagt

1900: Oprettet i Danmark

1931: Navneændring til Jehovas Vidner

Medlemstal Verdensplan : 7,96 million

Danmark: 14.484

Sekteriske grupperinger Russelitter
Officiel webside www.jw.org

Jehovas Vidner er et internationalt millenaristisk og restorationistisk trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis på væsentlige punkter afviger fra de katolske og protestantiske dogmer, der ikke anerkender JV som kristne. Trossamfundet udspringer fra adventisterne i USA i slutningen af 1800-tallet[1]. Jehovas Vidner har cirka 8 millioner medlemmer på verdensplan.

Jehovas Vidner opfatter deres tolkning af Bibelen som meget bibelnær og som den direkte åbenbaring af Guds ord. Deres oversættelse og fortolkning af den oprindelige tekst adskiller sig fra andre oversættelser på flere punkter.[2][3]. Jehovas Vidner anerkender ikke læren om den treenige Gud, men tror at Jehova er den højeste Gud og skaberen af alle ting, at Jesus Kristus er Guds søn og at Helligånden er "Guds skabende kraft". De afviser også læren om helvede og den udødelige sjæl. De tror på en nært forestående udryddelse af alle eksisterende landes statslige regeringer og at dette erstattes af et ikke-demokratisk tusindårsrige, teokrati, som vil herske over både himmel og den nuværende jordklode.

Trossamfundet udspringer af Bibelstudenterne, som har sin oprindelse blandt adventisterne. Bibelstudenterne blev grundlagt af Charles Taze Russell ved dannelsen af Zions Watch Tower and Tract Society i 1876. Den næste leder og præsident Joseph Franklin Rutherford foretog en række markante doktrinære og organisatoriske ændringer i den organisation, som siden 1931 er blevet kendt som Jehovas Vidner.[4][5]

Jehovas Vidner er kendt for at prædike for hustande og udbredelsen af bøger og blade som Vagttårnet og Vågn Op!. De afviser værnepligt og blodtransfusion. Anvendelsen af navnet Jehova, mener de, er essentiel for korrekt tilbedelse af Gud. De afviser en udødelig sjæl, treenigheden og helvede som ubibelske. De fejrer ikke jul, påske, fødselsdage og andre helligdage, som de mener har hedensk oprindelse. Medlemmerne opfatter deres tro som "sandheden" og mener at medlemmerne er frelste så længe de er en aktiv del af trossamfundet.[6][7] Imidlertid opfatter de det sekulære samfund som værende moralsk korrupt og under indflydelse af Satan, hvorfor de vælger at begrænse deres samkvem med det omgivne samfund.

Trossamfundets disciplinære foranstaltninger omfatter udelukkelse, som er deres formelle betegnelse for udstødelse fra menigheden. Medlemmer, som formelt forlader trossamfundet, er ligeledes udelukkede.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Baggrund 1870-1916[redigér | redigér wikikode]

I 1870 dannede den tidligere adventist Charles Taze Russell en uafhængig religiøs bibelstudiegruppe i Pittsburgh i Pennsylvania.[8][9] I løbet af sine studier forholdt Russel sig i stigende grad kritisk til trosbekendelser, doktriner og traditioner i den almene kristendom, herunder sjælens udødelighed, helvede og treenighedslæren [10] Han var gennem hele sit virke inspireret af adventismen, til hvem han udtrykte stor taknemmelighed.[11] En væsentligt del af eksisterende doktriner var udbredt blandt adventisterne i 1800-tallet. [12]

I slutningen af 1870'erne havde Russell et nært samarbejde med adventisten Nelson H. Barbour, og de udgav i 1876 bogen "The Three Worlds". I bogen fastslår Russell og Barbour at Kristi genkomst fandt sted i 1874, og at hedningernes tider vil slutte i 1914.[13] Siden påbegyndte Barbour og Russel udgivelsen af bladet "Herald of the Morning". Der opstod imidlertid uenighed mellem Barbour og Russell, og Barbour kom siden i stærk opposition til Russell. George Storrs, som var Russells tidligere mentor, udgav i 1850 en bog med titlen "The Watch Tower". Titlen på denne bog plagierede Russell og udgav i 1879 for første gang sit eget blad Zion's Watch Tower.[14] På baggrund af Russells udgivelser opstod der der i årene 1879 og fremefter en dannelse af små menigheder af tidligere adventister. Disse menigheder havde i udstrakt grad selvstyre og var kun løst knyttede, men erkendte at Russell var lederen.[15]

Efter Russell skilsmisse i 1903 oprettede han Watch Tower Society og flyttede i 1909 dets hovedkvarter til Brooklyn i New York. Hovedkvarteret var et kombineret forlags- og tilbedelseshus. De frivillige medarbejdere blev indlogeret i en nærliggende bygning, som Russell kaldte Betel.[16] Han betegnede sin bevægelse som "bibelstudenterne" og formelt hed den "International Bible Students Association". Under hans virke opstod der omkring 500 menigheder på verdensplan. Russell døde som 64-årig i slutningen af 1916 og efterlod sig en organisation med stort frafald og stagnation, som følge af de fejlslagne profetier om 1914.[17]

Omstrukturering af organisationen 1917-1942[redigér | redigér wikikode]

Joseph Franklin Rutherford, som var Vagttårnets advokat, blev i 1917 præsident for Vagttårnet. Det skabte en stor krise både i ledelsen og blandt de menige bibelstudenter, og han blev anklaget for at handle egenrådigt og hemmelighedsfuldt. Nu begyndte en del medlemmer, herunder fire af Vagttårnets bestyrelsesmedlemmer at modarbejde den nye præsident, og dette opgør medførte splittelse i organisationen [18][19]

Tre år efter 1914, i juli 1917, udgav Rutherford syvende bind af Studier i Skriften. Værket indeholder en stærk kritik af katolske og protestantiske kirkers engagement i 1. Verdenskrig.[20]. Det medførte at flere ledere blev fængslet for at være anti-amerikanske spioner.[21]

Tro[redigér | redigér wikikode]

Voksendåb praktiseres som regel i fobindelse med Jehovas Vidners kreds- og landsstævner.

Ifølge Jehovas Vidners blev Jesus i 1914 indsat som konge i Guds Rige i Himmelen. Jorden vil bestå til evig tid, og den vil (igen) blive omdannet til et paradis, under Guds riges styre, hvor mennesket vil blive ført tilbage til fuldkommenhed, som Adam og Eva mistede.

Det anses for meget vigtigt at bruge Guds navn under henvisning til bl.a. Romerne 10:13 og Joel 2:32 – et navn som den nøjagtige udtale ikke kendes af. Det består af fire konsonanter JHWH (grundet hebraisk skriftsprog. De første registreringer af Guds navn er på hebraisk). De benytter udtalen Jehova på trods af, at mange sprogforskere og andre lærde påpeger den korrekte udtale er Jahve eller alternativt Jahuah. Jehovas vidner vægter navnet meget højt, men anser ikke udtalen som vigtig, men mener at den tidligere mest udbredte udtale i USA og Sydamerika bør benyttes.[22]

Jehovas vidners bibelopfattelse adskiller sig på forskellige punkter fra andre kristne trossamfund. De afviser kristne dogmer som treenigheden, at Jesus er Gud, et helvede og læren om sjælens udødelighed og prædestination. De lærer også, at Jesus døde på en pæl og ikke blev korsfæstet på et kors, og at vi nu lever i den tid, som Bibelen kalder "de sidste dage".

De praktiserer ikke barnedåb som følge af, de ikke mener, at et spædbarn kan tage stilling til tro. Dåben er en personlig beslutning, en person selv må tage, når personen selv føler sig parat. I Jehovas Vidners publikationer er der eksempler på, at børn ned til 10 års alderen er blevet "voksendøbt", men det er udbredt at lade sig døbe i de tidlige teenage-år. I tilfælde af en senere udtrædelse vægter mindreåriges dåb lige så meget som voksnes dåb, og dermed er konsekvenserne ved en udtrædelse også de samme.[23]

Ændringer af doktriner[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner har mange gange fornyet deres forståelse af enkelte bibelske tegn på "de sidste dage".

Det var tilfældet, da deres forståelse af, at den generation, der er født før 1914, ville leve når Harmagedon ville indtræffe. Profetien, som de byggede denne opfattelse på, er fra Mattæusevangeliet kap. 24 vers 34. I 1990'erne var den generation blevet temmelig gamle, hvorfor man var nødsaget til at foretage en ny tolkning "de sidste dage". Deres nuværende forståelse er, at "generationen" er den "den lille skare", som lever på jorden nu, og at der vil være flere tilbage af dem når den "store trængsel" begynder.

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner er et forholdsvist lukket samfund, der i overensstemmelse med deres bibelske fortolkning begrænser deres sociale kontakter med mennesker uden for deres eget samfund. Deres møder er dog offentlige, og alle kan besøge deres rigssale og afdelingskontorer. De har en begrænset kontakt til mennesker uden for deres trossamfund gennem arbejde, familie og missionærarbejde, men det er ikke vellidt at pleje nære venskaber med anderledestroende, som de betegner som fremmedgjorte, som vil øve en negativ indflydelse.[24]

De har en høj grad af mødedisciplin. Hvis medlemmer i en periode ikke kommer til møderne, vil menighedens ældste og øvrige medlemmer kontakte dem for at opfordre dem til igen at komme regelmæssigt. Ligeledes vil medlemmer af Jehovas Vidner, som ophører med at aflevere en månedlig rapport over deres aktivitet i forkyndelsesarbejdet, blive kontaktet af de ældste i menigheden, med henblik på at få dem til at genoptage deres forkyndelse hurtigst muligt. Det forventes, at alle døbte Jehovas Vidner hver måned udfører forkyndelse, i det omfang omstændighederne tillader det. Der foreligger dog et uofficielt krav på at hver forkynder der er sund og rask bør anvende mindst 10 timer hver måned til at forkynde. Hvis et vidne ikke rapporterer forkyndelse i 6 måneder, tæller dette vidne ikke længere med i statistikken over Jehovas Vidner.

Vagttårnselskabet[redigér | redigér wikikode]

Jehovas vidner bliver ledet af det Styrende Råd. Deres organisatoriske anliggender bliver ledet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab. Dets hovedkontor er i Brooklyn i New York, mens det danske afdelingskontor er i Holbæk.

Udelukkelse (tidligere udstødelse)[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner bruger udelukkelse som menighedstugt. I de senere år har Jehovas Vidner konsekvent oversat det engelske udtryk "disfellowshipping" med "udelukkelse" på dansk frem for "udstødelse", men konsekvensen er den samme. Jehovas Vidner har strenge regler for moral. Det er f.eks. ikke muligt at være et Jehovas Vidne, hvis man samtidig er ægteskabsbryder; dog er der mulighed for genoptagelse i menigheden, såfremt den udelukkede angrer sine synder i overværelse af menighedens ældste. Imidlertid kan der gå op til et år eller mere en at en udelukket har foretaget sin bevidste synd, til vedkommende kan blive optaget i fællesskabet.

Ifølge Jehovas Vidner gjorde de kristne i Jesus Kristus' eftertid brug af udelukkelse fra menigheden. Jehovas Vidner er det eneste trossamfund i Danmark, der benytter sig af denne menighedstugt.[25] Udelukkelse indebærer afskærelse fra menigheden og bruges for at få overtræderen til at forstå alvoren af hans handlinger samt af hensyn til de øvrige medlemmer af menigheden. Inden udelukkelse finder sted, holdes der en eller flere samtaler med vedkommende. Formålet er, at hjælpe overtræderen til at ophøre med den eller de, efter Jehovas Vidners bibelbegrundede opfattelse, forkerte handlinger. I tilfælde af at synderen udviser oprigtig sindsændring, vil han normalt ikke blive udelukket. Sagens udfald er dog betinget af de ældstes vurdering af oprigtigheden af den sindsændring, som overtræderen giver udtryk for.[26]

Skabelsesberetning[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner forkynder for beboerne i et hus i Lissabon, Portugal.

Jehovas Vidners tror, at Bibelens skabelsesberetning er sand, og at den ikke er i uoverenstemmelse med de videnskabelige fakta. De tror dog, at jorden ikke er skabt på seks gange 24 timer, men derimod i seks perioder, som kan have varet tusinder af år, eller endda millioner af år.

Jehovas vidner har den opfattelse, at den uge, der beskrives i 1. Mosebog 1,3 til 1. Mosebog 2,3, og som ender med en hviledag, synes at danne en parallel til den uge, som israelitterne inddelte tiden i, og som endte med en sabbat på den syvende dag i overensstemmelse med Guds vilje (2. Mos. 20,8-11). Da Jehovas vidner tror at den sjette dag i skabelsesugen har varet i tusinder af år, drager de den konklusion, at hver af de seks skabelsesdage (perioder) også var på flere tusind år. Jehovas Vidner har tidligere haft opfattelsen, at året 1975 var afslutningen af det 6. årtusinde af den 7. skabelsesdag, og de forventede at 1000 års-riget ville indtræffe senest i 1975, og dermed ville dommens dag indtræffe inden da.[27] Siden erkendte Vagttårnet, at man havde lagt for stor vægt på dette årstal blandt andet med følgende udtalelse: I årene efter 1966 handlede mange Jehovas Vidner i harmoni med ånden i denne vejledning og solgte alle deres ejendele. [28] At det hebræiske ord, som oversættes med 'dag', kan betyde andet en blot en periode på 24 timer fremgår af 1. Mosebog 2,4, hvor alle skabelsesperioderne tilsammen omtales som "den dag Gud skabte himmelen og jorden. Et andet vigtigt argument brugt af Jehovas Vidner er Peters udtalelse om, at en dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som en dag (Peters 2. brev 3,8).

Ugentlige møder[redigér | redigér wikikode]

Møde blandt Jehovas Vidner.

Jehovas Vidner afholder flere møder fordelt hen over en uge. Medlemmerne bestræber sig altid for at være til stede ved Teokratisk Skole, Tjenestemøde og Søndagsmødet.

Menighedsbogstudiet, Teokratisk skole og Tjenestemøde[redigér | redigér wikikode]

Disse møder foregår i rigssalene på en ugentlig mødeaften. Første del af mødet er 30 minutters menighedsbogstudium, dernæst følger teokratisk skole, hvor medlemmerne lærer at undervise ud fra Bibelen samt at forbedre deres læseevner. Det ugentlige pensum, som gennemgås ved menighedsbogstudiet og den teokratiske skole, er det samme over hele jorden. Tredje del er et 30 minutters tjenestemøde, hvor der undervises i at forkynde. Møderne holdes samme dag i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der er deltagelse fra tilhørerne, som opfordres til at kommentere. Møderne varer med sang og bøn i alt 1 time og 45 minutter.

Menighedsbogstudiet[redigér | redigér wikikode]

Det ophørte fra 1. januar 2009 og blev erstattet med af et 25 (2012 - 30) minutters studium i forbindelse med teokratisk skole. Menighedsbogstudiet blev tidligere afholdt i rigssalen eller i menighedsmedlemmernes private hjem. Studierne afholdtes i mindre grupper og tog en times tid. Menighedbogstudiet blev tidligere betegnet som et af ugens vigtigste møder, men ophørte med at blive afholdt på en selvstændig mødedag. Det blev erstattet af en 'teokratisk familieaften', som familierne bør holde ugentligt hver for sig. Denne ændring skulle tilgodese travle familier, som havde svært ved at finde tid til at studere Bibelen sammen.

Søndagsmøder[redigér | redigér wikikode]

Om søndagen holdes der typisk et offentligt foredrag om et tema, som bliver behandlet ud fra et bibelsk synspunkt; foredraget varer 30 minutter. I andre lande kan dette møde være om lørdagen

Endelig er der studiet af en artikel i Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige. Dette studium varer en time. Det offentlige foredrag og studiet af Vagttårnet finder sted samme dag. Hele mødet varer en time og tre kvarter, inklusive sang og bøn. Der er fri adgang, og der optages ikke kollekt.

Samlinger[redigér | redigér wikikode]

Korte møder på ca. 10-15 minutter som afholdes, inden en gruppe af Jehovas Vidner tager ud og forkynder (missionerer) i deres område. Disse møder kan afholdes hverdage såvel som i weekenden. Mødets hensigt er at give mødedeltagerne inspiration til samtaleemner i deres forkyndelsesarbejde, samt at aftale, hvilke gader de vil henlægge deres forkyndelse til. Her kommer kun dem, der har mulighed for det.

Optagelse som Jehovas Vidne[redigér | redigér wikikode]

For at kunne blive Jehovas Vidne skal man i en periode deltage aktivt i Jehovas Vidners aktiviteter. Man skal deltage i deres møder og deltage i deres forkyndelsesarbejde, hvis mulighederne er der. Derudover skal man have gennemgået et bibelstudie Jehovas Vidner.

Man skal selv udtrykke ønske om at blive Jehovas Vidner. Man har 3 møder med 3 forskellige Jehovas Vidner, som ikke må være ens familie. Disse gennemgår i alt cirka 100 bibelske spørgsmål, hvorefter de mødes og vurderer om man har forstået det bibelske indhold.

Herefter døbes man til et af Jehovas Vidners stævner. Ved dåben sænkes kandidaten helt ned i vand, ligesom beskrevet i biblen.

Stævner[redigér | redigér wikikode]

Auditoriummet på "Jehovas Vidners Stævneplads" i Silkeborg

Jehovas Vidner afholder særlige stævner i årets løb. Disse større forsamlinger er sammensat af flere menigheder på én gang. Danmark er lige som andre lande opdelt i distrikter, kredser og menigheder. To gange om året mødes en kreds af menigheder i en af de tre stævnehaller i Danmark. Én gang om året til kredsstævner, som er to-dages stævner, samt én gang årligt til "den særlige stævnedag". Stævnerne afholdes i Danmark i Jehovas Vidners stævnehaller i Silkeborg, Herlufmagle og Rønne.

Om sommeren afholdes der som regel områdestævne på "Jehovas Vidners Stævneplads" i Silkeborg. Med nogle års mellemrum afholdes ligeledes internationale stævner forskellige steder i verden. Sidst der blev afholdt et internationalt stævne i Danmark, var i 2003 i Brøndbyhallen og på Brøndby Stadion. I 2008 afholdtes sommerstævnet dog på NRGi Park i Århus, og i 2009 på Brøndby Stadion. Som til Jehovas Vidners andre møder er der gratis og offentlig adgang til stævnerne.

Uddybende Uddybende artikel: Jehovas Vidners Områdestævne

Mindehøjtiden om Jesu Kristi død[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidners vigtigste årlige møde er Mindehøjtiden, også kaldet Herrens Aftensmåltid. Begivenheden holdes på datoen for den den sidste nadver, den 14. Nisan efter den gamle israelske kalender. Datoen er defineret som "14 dage efter at nymånen som er nærmest forårsjævndøgn er synlig i Jerusalem".[29] Mødet er åbent for offentligheden.

Efter et foredrag om betydningen af den sidste nadver bydes symbolerne rundt, ugæret brød og vin, men tages kun af de ganske få Jehovas Vidner, der mener at have håb om himmelsk liv efter deres død.

I 2014 holdtes mindehøjtiden mandag den 14. april kl.20.00 i alle rigssale. Her var adgang for alle interesserede.

Medlemstal[redigér | redigér wikikode]

Tallene i dette afsnit stammer fra Jehovas Vidners Årbog 2014 udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab

Trossamfundet opgiver, at der i hele verden er 8 millioner aktive medlemmer, og at 19 millioner i 2013 overværede den årlige højtid til minde om Jesu død. Der var i 2013 114.000 menigheder fordelt på 239 lande, og medlemstallet stiger med et par procent om året; stigningen fra 2011 til 2012 er 2,1 procent. Medlemstallet i Danmark og i resten af Skandinavien[30] – og for så vidt også resten af Vesteuropa – viser en statistisk stagnation.[31][32] Således var der over 16.000 medlemmer i Danmark i begyndelsen af 1990'erne, mens medlemstallet i 2013 var faldet til et gennemsnit på 14.484, et fald på omkring 13 procent gennem sidste to årtier. Jehovas Vidner betegner ikke selv antallet som medlemstal, men som antallet af "forkyndere". Medlemstallet omfatter derfor kun dem, der deltager aktivt i det offentlige forkyndelses- og bibelundervisningsarbejde med mindst 15 minutters forkyndelse om måneden.

Det opgives fra trossamfundet, at der i dette arbejde i løbet af et år (2012 / 2013)[33] blev anvendt 1,84 milliarder timer, hvilket vil sige, at hvert Jehovas Vidne i gennemsnit bruger cirka 22,49 timer om måneden. I Danmark cirka 13,71 timer om måneden. I tallene er medregnet hjælpepionerer (50/30 timer per måned), pionerer (cirka 70 timer per måned) og missionærer/specialpionerer (cirka 120 timer per måned).

Udgivelser[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner (eller rettere Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab) trykker bibelske bøger og udgiver bladene Vagttårnet og Vågn Op!. Disse tidsskrifter er verdens mest udbredte med et gennemsnitligt oplag på over 45 millioner eksemplarer [34]. Udgifterne til trykning og distribution af bøger og blade dækkes udelukkende ved frivillige bidrag. Publikationer er tilgængelige på over 700 sprog [35].

De trykker ligeledes deres egen oversættelse af Bibelen, som på dansk bærer titlen Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, der – som det fremgår af oversættelsen – er "omhyggeligt sammenholdt med den hebraiske aramaiske og græske grundtekst".[36] Det første af i alt seks bind udkom i 1950 på engelsk, og sidste bind udkom i 1960, og i 1961 udkom hele 'Ny Verden-oversættelsen' for første gang. Den danske oversættelse af hele Bibelen blev frigivet i 1985.

'Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige'[redigér | redigér wikikode]

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige (The Watchtower – Announcing Jehovah's Kingdom).

'Vågn op!'[redigér | redigér wikikode]

Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vågn op!. Bladet, som medlemmerne af Jehovas vidner ofte deler ud på gaden og fra hus-til-hus, er kendetegnet ved at indholde artikler om forskellige emner, som kan være oppe i tiden, eller som udgiverne betragter som alment relevante. For eksempel spørgsmålet om, hvorfor kroppen ældes, forskellige naturfænomener, hvordan arkæologien bekræfter Bibelen samt spørgsmålet omkring evolution kontra skabelse. Hvad emnerne end måtte kredse om, rundes artiklerne ofte af med forskellige bibelcitater, hvor emnet perspektiveres i forhold til Bibelens budskab og trosamfundets religiøse overbevisninger.

Bladet udkommer pr. janur 2014 i et gennemsnitligt oplag på 44.748.000 eksemplarer på 99 sprog.[37] Det er hermed sammen med søsterbladet Vagttårnet et af de mest udbredte tidsskrifter overhovedet. Bladet udkommer på dansk hver måned som blad og på CD. Det er også muligt at downloade mp3- og pdf-filer med bladets indhold fra organisationens hjemmeside.[38]

Vågn op! siger om sit formål:

"Et oplysende blad for hele familien. Det viser hvordan dagligdagens problemer kan klares. Det bringer nyt, fortæller om folk i mange lande og går tæt på religion og videnskab. Men det gør mere end det. Det går bag om nutidens begivenheder og peger på deres egentlige betydning, men forholder sig politisk neutralt og fremhæver ingen race eller samfundsgruppe frem for andre. Og vigtigst af alt: Det giver grundlag for tillid til Skaberens løfte om en tryg og fredelig ny verden der snart vil træde i stedet for den nuværende onde og lovløse tingenes ordning".

Bladet udkom første gang på engelsk den 1. oktober 1919 under navnet The Golden Age ('Den Gyldne Tidsalder'). I 1937 ændredes navnet til Consolation ('Trøst'). I 1946 ændredes navnet igen. Denne gang til Awake! ('Vågn op!').

Bladet er udkommet siden 1925 på dansk-norsk og fra 1930 i en ren dansk version. Bladet hed på dansk Ny Verden fra 1930 til 1947.

Kendetegn[redigér | redigér wikikode]

  • Jehovas Vidner er kendt for deres hus-til-hus forkyndelse og udbredelsen af deres bøger og blade, herunder Vagttårnet og Vågn Op!.
  • De nægter at deltage i militær værnepligt.
  • De afviser at modtage blodtransfusion.
  • Anvendelsen af navnet Jehova mener de er vigtig for korrekt tilbedelse af Gud.
  • Jehovas Vidner anerkender ikke læren om den treenige Gud, men tror at Jehova er den højeste Gud og skaberen af alle ting, og at Jesus Kristus er Guds søn.
  • De tror ikke på læren om helvede og den udødelige sjæl, men at alt ophører ved døden.
  • De tror på en nært forestående udryddelse af eksisterende statslige regeringer og at dette erstattes af et tusindårsrige, som vil herske over både himmel og den nuværende jordklode.
  • De fejrer ikke jul, påske, fødselsdage og andre helligdage som de mener har en hedensk oprindelse.
  • Trossamfundets disciplinære foranstaltninger omfatter udelukkelse, som er deres formelle betegnelse for udstødelse fra menigheden. Medlemmer som formelt forlader trossamfundet bliver ligeledes omfattet som udelukkede.
  • Medlemmerne opfatter deres tro som "sandheden".[39][40] Imidlertid opfatter de det sekulære samfund som værende moralsk fordærvet og under indflydelse af Satan, hvorfor de vælger at begrænse deres samvær med dem de ikke anser som rettroende.
  • Jehovas Vidner samles to gange hver uge til undervisning baseret på Bibelen i rigssale eller lejede lokaler, hvor der er offentlig adgang. De er organiseret i ca. 111.719 menigheder fordelt på 239 lande.[41]
  • Jehovas Vidner er et missionerende trossamfund, hvorfor de aktivt opsøger folk ved deres hjem, ved telefonisk kontakt, brevskrivning eller ved at udbrede deres budskab på gågader og torve. Desuden tilbyder de gratis bibelkurser i folks eget hjem. Derimod deltager Jehovas Vidner ikke i økumeniske aktiviteter med andre religiøse samfund.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Jehovas Vidner er bl.a. blevet beskyldt for at beskytte pædofile[42] og for at gøre det svært for medlemmer at anmelde overgreb.[43]

Trossamfundet er også blevet kritiseret for at tilskynde unge mennesker til ikke at tage lange uddannelser. Det begrundes med, at tiden i stedet kunne bruges på at forkynde Guds ord. Kritikken lyder, at oplysning kan føre til kritisk sans, fordi unge under en uddannelse kan få oplysninger, som man mener, Jehovas Vidner ikke ønsker, de skal have. Desuden frarådes uddannelse på universiteter, især i Amerika[44] Imidlertid tilskynder Jehovas Vidner deres børn og unge til at være flittige i skolen og sørge for at få en grundlæggende uddannelse, så de kan klare sig selv. De opfordres endvidere til at have en god balance mellem hvor meget tid, de bruger på uddannelse og andre ting i livet.[45]

Jehovas Vidner har også mødt kritik for at forsøge at hverve skrøbelige og psykisk ustabile medlemmer på asylcentre.[46]. De gør imidlertid en stor indsats og yder et samfundsnyttigt arbejde ved at hjælpe svage og udsatte og undervise dem.[47]

Der har været flere tilfælde hvor forældrene nægter, at deres barn må få blod. I nogle tilfælde har det medført fratagelse af forældremyndigheden, da myndighederne vurderer, at forældrene ikke handler i barnets bedste interesse.[48][49] Kun i sjældne tilfælde har det mindreårige barn ikke kunnet overleve, og det er vanskeligt at bevise, at disse kunne være reddet ved en transfusion. Nyere forskning har da også mundet ud i anbefalinger om at minimere brugen af donorblod og transfusioner, da det endda har vist sig at betyde større dødelighed for store grupper af patienter.[50] Selv leukæmi kan i nogle tilfælde behandles uden blod.[51]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. http://www.x-jv.dk/nyt/bregninge.html
  2. Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement . Routledge. s. 22.
  3. "Focus on the Goodness of Jehovah's Organization". The Watchtower : 20. July 15, 2006.
  4. Michael Hill, ed (1972). "The Embryonic State of a Religious Sect's Development: The Jehovah's Witnesses". Sociological Yearbook of Religion in Britain (5): 11–12. "Joseph Franklin Rutherford succeeded to Russell's position as President of Zion's Watch Tower Tract Society, but only at the expense of antagonizing a large proportion of the Watch Towers subscribers. Nevertheless, he persisted in moulding the Society to suit his own programme of activist evangelism under systematic central control, and he succeeded in creating the administrative structure of the present-day sect of Jehovah's Witnesses
  5. eo P. Chall (1978). "Sociological Abstracts". Sociology of Religion 26 (1–3): 193. "Rutherford, through the Watch Tower Society, succeeded in changing all aspects of the sect from 1919 to 1932 and created Jehovah's Witnesses—a charismatic offshoot of the Bible student community.
  6. Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement . Routledge. s. 64
  7. Reasoning From the Scriptures (1989). The Watchtower Society. s. 360
  8. "Working in the "Field"—Before the Harvest", The Watchtower, October 15, 2000, page 28
  9. "Proclaiming the Lord's Return (1870–1914)", Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom, pp. 44–46
  10. Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom. Watchtower. p. 42.
  11. Russel, C. T. (1919). Studier i Skriften. Bind 7. s. 22-27
  12. http://www.x-jv.dk/nyt/bregninge.html
  13. N.H. Barbour, C. T. Russell, The Three Worlds and the Harvest of This World, 1877.
  14. Jonsson, C. O. (2004). The Gentile Times Reconsidered. s. 60, 61
  15. Bregninge, P. (2006). Dommedag må vente. s. 66, 67
  16. Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom (1993). The Watch Tower, page 59
  17. Jehovas Vidner og Guds gerning (1964). Vagttårnet. s. 58
  18. Bregninge, P (2006). Dommedag må vente. s. 108
  19. <Jehovas Vidner – Forkyndere af Guds rige (1993). Vagttårnet. s. 66
  20. The Revalation: The finished mysteri (Bind 7 af studier i skriften) (1917). s. 247-253
  21. Rogerson, Alan (1969). Millions Now Living Will Never Die: A Study of Jehovah's Witnesses. s. 44.
  22. The Divine Name That Will Endure Forever, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  23. Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige, 1. August 1995, s. 21, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  24. Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige, 15. februar 1994, s. 24, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  25. Religiøs udstødelse sikrer renheden, Nana Schelde, Kristeligt Dagblad d. 21.02.2008
  26. Giv agt på jer selv og på hele hjorden, 1991 S. 114-116, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
  27. Evigt Liv i Guds Børns Frihed, Watchtower Bible and Tract Society of New York, Dansk Udgave 1969, s. 29-35
  28. Jehovas Vidner – Forkyndere af Guds rige (1993) s. 104
  29. Spørgsmål fra læserne, Vagttårnet – Forkynder af Jehovas Rige 15/8 1977
  30. Danmark +1%; Finland 0%; Norge +2%; Sverige = 0%.
  31. Procenterne er dog ikke præcise, da i visse tilfælde kan være en stigning eller et fald på mindre end et procent. 0 procent betyder altså ikke nødvendigvis en stagnation.
  32. Belgien 0%; Nederlandene 0%; Tyskland 0%, Frankrig +1%; Irland +2%; Italien +1%; Luxembourg -1%; Portugal 0%; Schweiz 0%; Spanien 0%; Storbritannien +1%; Østrig 0%.
  33. Et tjeneste år løber fra 1. september til 31. august.
  34. http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_magazines_by_circulation
  35. Global Printing—Helping People to Learn About God
  36. Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, 1993, Vagttårnets Bibel og Traktatselskab
  37. Vågn op! januar 2014. s.2
  38. Jehovas Vidners hjemmeside
  39. Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement. Routledge. s. 64
  40. Reasoning From the Scriptures (1989). Watch Tower Bible & Tract Society. s. 360
  41. Jehovas Vidners Årbog 2012, s. 178
  42. "Jehovas Vidner beskyldes for at beskytte pædofile". 'Politiken'. 25 juli 2007. http://politiken.dk/indland/ECE347693/jehovas-vidner-beskyldes-for-at-beskytte-paedofile/. Hentet 2012-06-13. 
  43. religioustolerance.org. "Policies & examples of child sexual abuse". http://www.religioustolerance.org/witness7.htm. Hentet 2012-06-13. 
  44. "Jehovas Vidner: Uddannelse kan være »skadelig propaganda«". 'Politiken'. 31. januar 2011. http://politiken.dk/indland/ECE1181740/jehovas-vidner-uddannelse-kan-vaere-skadelig-propaganda/. Hentet 2012-06-13. 
  45. http://wol.jw.org/da/wol/d/r9/lp-d/102004562?q=grundl%C3%A6ggende+uddannelse&p=par
  46. "Jehovas Vidner jager asylsøgere". ''Politiken. 13. maj 2008. http://politiken.dk/indland/ECE507568/jehovas-vidner-jager-asylsoegere/. Hentet 2012-06-13. 
  47. http://www.jw.org/da/jehovas-vidner/aktiviteter/samfundsnyttigt-arbejde/bibelstudium-forandrer-indsattes-liv/
  48. http://www.avisen.dk/alma-tvinges-til-at-faa-blod_88579.aspx
  49. "Hvorfor afviser Jehovas Vidner blodtransfusion?" (på Dansk). Jehovas Vidners officielle hjemmeside: jw.org. 2014. http://www.jw.org/da/jehovas-vidner/ofte-stillede-sp%C3%B8rgsm%C3%A5l/jehovas-vidner-hvorfor-ingen-blodtransfusion/. Hentet 2014-07-22. 
  50. http://www.rigshospitalet.dk/topmenu/Nyheder+og+presse/Nyheder+fra+Rigshospitalet/Nye+blodfattige+tider.htm
  51. http://www.dagensmedicin.dk/nyheder/akut-leukami-behandlet-uden-blod-hos-jehovas-vidner-medlem