Jehovas Vidner
| Jehovas Vidner | |
|---|---|
Jehovas Vidners hovedkontor |
|
| Klassifikation | Millenarisme |
| Opbygning | hierarkisk |
| Geografisk udbredelse | 236 lande og øgrupper |
| Grundlægger | Charles Taze Russell (grundlagde Bibelstudenterne) |
| Oprindelse | 1876: Bibelstudenterne grundlagt
1900: Oprettet i Danmark 1931: Navneændring til Jehovas Vidner |
| Medlemstal | Verdensplan : 7,5 million
Danmark: 14.085 |
| Sekteriske grupperinger | Russelitter |
| Officiel webside | www.watchtower.org |
Jehovas Vidner er et verdensomspændende millenaristisk og restorationistisk kristent trossamfund, hvis teologi og religiøse praksis afviger fra andre kristne trosretninger på en række punkter.[1] Trossamfundet opstod i USA i slutningen af 1800-tallet og har nu ca. 7,5 millioner tilhængere på verdensplan.
|
Deres teologi baseres på en bogstavelig læsning af Bibelen, som de anser for at være en direkte åbenbaring af Guds ord. Deres oversættelse og fortolkning af den oprindelige tekst adskiller sig fra andre oversættelser på flere punkter.[2] [3]. Jehovas Vidner anerkender ikke læren om den treenige Gud, men tror at Jehova er den højeste Gud og skaberen af alle ting, og at Jesus Kristus er Guds søn, og at Helligånden er "Guds skabende kraft". De afviser også læren om helvede og den udødelige sjæl. De tror på en nært forestående udryddelse af det eksisterende verdenssystem og at dette erstattes af et tusindårsrige, som vil herske over både himmel og den nuværende jordklode.
Trossamfundet udspringer af Bibelstudenterne, som blev grundlagt af Charles Taze Russell ved dannelsen af Zions Watch Tower Tract Society i 1876. Den efterfølgende leder og præsident Joseph Franklin Rutherford foretog en række markante doktrinære og organisatoriske ændringer i den organisation, som siden 1931 er blevet kendt som Jehovas Vidner.[4] [5]
Jehovas Vidner er kendt for deres hus-til-hus forkyndelse og udbredelsen af deres bøger og blade, herunder Vagttårnet og Vågn Op!. De afviser at deltage i værnepligt og at modtage blodtransfusion. Anvendelsen af navnet Jehova mener de er essentiel for korrekt tilbedelse af Gud. De afviser en udødelig sjæl, treenigheden og helvede som værende ikke bibelske doktriner. De fejrer ikke jul, påske, fødselsdage og andre helligdage som de mener har hedensk oprindelse. Medlemmerne opfatter deres tro som "sandheden" og at medlemmerne er frelste så længe de er en aktiv del af trossamfundet.[6] [7] Imidlertid opfatter de det sekulære samfund som værende moralsk korrupt og under indflydelse af Satan, hvorfor de vælger at begrænse deres samkvem med dem de ikke anser som rettroende.
Trossamfundets disciplinære foranstaltninger omfatter udelukkelse, som er deres formelle betegnelse for udstødelse fra menigheden. Medlemmer som formelt forlader trossamfundet bliver ligeledes omfattet som udelukkede.
[redigér] Historie
[redigér] Baggrund 1870-1916
I 1870 dannede den tidligere adventist Charles Taze Russell en uafhængig religiøs bibelstudiegruppe i Pittsburgh , Pennsylvania. [8] [9] I løbet af sine studier forholdte Russel sig i stigende grad kritisk til trosbekendelser, doktriner og traditioner i den almene kristendom, herunder sjælens udødelighed, helvede og treenighedslæren [10] Han var igennem hele sit virke inspireret af adventismen, til hvem han udtrykte stor taknemmelighed.[11]
I slutningen af 1870'erne havde Russell et nært samarbejde med adventisten Nelson H. Barbour og de udgav i 1876 bogen "The Three Worlds". I bogen fastslår Russell og Barbour at Kristi genkomst fandt sted i 1874 og at hedningernes tider ville afslutte i 1914.[12] Siden påbegyndte Barbour og Russel udgivelsen af bladet "Herald Morning". Der opstod imidlertid uenighed mellem Barbour og Russell, og Barbour kom siden i stærk oposition til Russell. George Storrs, som var Russells tidligere mentor, udgav i 1850 en bog med titlen "The Watch Tower". Titlen på denne bog plagierede Russell og udgav for første gang i 1879 for første gang sit eget blad Zion's Watch Tower.[13] På baggrund af Russells udgivelser påbegyndte der i årene 1879 og fremefter en dannelse af små menigheder af tidligere adventister. Disse menigheder havde i udstrakt grad selvstyre og var kun løst knyttede, men erkendte at Russell var lederen.[14]
Russell oprettede Watch Tower Society og flyttede i 1909 dets hovedkvarter til Brooklyn , New York. Hovedkvarteret var kombineret publicering og tilbedelseshus. De frivillige medarbejdere blev indlogeret i en nærliggende bygning, som Russell kaldte Betel. [15] Han betegnede hans bevægelse som bibelstudenterne og formelt hed de "International Bible Students Association". Under hans virke opstod der omkring 500 menigheder på verdensplan. Russell døde som 64-årig i slutningen af 1916 og efterlod sig en organisation med stort frafald og stagnation, som følge af de fejlslagne profetier om 1914.[16]
[redigér] Omstrukturering af organisationen 1917-1942
Joseph Franklin Rutherford, som var Vagttårnets advokat, blev i 1917 præsident for Vagttårnet. Det skabte en stor krise såvel internt i ledelsen som blandt de menige bibelstudenter, og han blev anklaget for at handle egenrådigt og hemmelighedsfuldt. Efterfølgende begyndte en del medlemmer, herunder 4 af Vagttårnets bestyrelsesmedlemmer at modarbejde den nye præsident og dette opgør medførte splittelse i organisationen [17] [18]
I juli 1917 udgav Rutherford det syvende bind af Studier i Skriften. Værket indeholder en stærk kritik af katolske og protestatiske kirkers engagement i 1. Verdenskrig. [19]. Dette medførte at flere ledere blev fængslet for at være anti amerikanske spioner. [20]
[redigér] Tro
Ifølge Jehovas Vidners lære kom Jesus igen i 1914 og indførte Guds Rige i Himmelen. Jorden vil bestå til evig tid, og den vil (igen) blive omdannet til et paradis, hvor mennesket vil blive ført tilbage til fuldkommenhed. Det anses for meget vigtigt at bruge Guds navn - et navn som den nøjagtige udtale ikke kendes af. Det består af fire konsonanter JHWH (grundet hebraisk skriftsprog. De første registreringer af Guds navn er på hebraisk). De benytter udtalen Jehova på trods af, at mange sprogforskere og andre lærde udtaler det Jahve eller alternativt Jahuah. Jehovas Vidner er dog kun delvist enige i denne opfattelse. Jehovas vidner vægter navnet meget højt, men anser ikke udtalen som vigtig, men mener at den tidligere mest udbredte udtale i USA og Sydamerika bør benyttes.[21]
Jehovas vidners bibelopfattelse adskiller sig en del fra den man finder hos andre trossamfund der kalder sig kristne. De afviser for eksempel treenigheden, at Jesus er Gud, at der skulle findes et brændende helvede og læren om sjælens udødelighed og prædestinationslæren (skæbnen). De lærer også, at Jesus døde på en pæl og ikke blev korsfæstet på et kors, og at vi nu lever i den tidsperiode, som Bibelen omtaler som "de sidste dage".
De praktiserer ikke barnedåb som følge af, de ikke mener, at et spædbarn kan tage stilling til tro. Dåben er en personlig beslutning, der bliver truffet når personen selv føler sig parat. I Jehovas Vidners publikationer er der eksempler på, at børn ned til 10 års alderen er blevet "voksendøbt", men det almindelige er at lade sig døbe i teenageårene. I tilfælde af en senere udtrædelse vægter mindreåriges dåb lige så meget som voksnes dåb, og dermed er konsekvenserne ved en udtrædelse også de samme.[22]
[redigér] Ændringer af doktriner
Jehovas Vidner har mange gange fornyet deres forståelse af enkelte bibelske tegn på "de sidste dage".
Det var tilfældet, da deres forståelse af, at den generation der er født før 1914, ville leve når Harmagedon ville indtræffe. Profetien, som de byggede denne opfattelse på, er fra Mattæusevangeliet kap. 24 vers 34. I 1990'erne var den generation blevet temmelig gamle, og efter grundige studier i Bibelen forstod man, at dette ikke var tilfældet. Deres nuværende forståelse er, at "generationen" er den "den lille skare", som lever på jorden nu, og at der vil være flere tilbage af dem når den "store trængsel" begynder.
[redigér] Adfærd
Jehovas Vidner er et forholdsvist lukket samfund, der som følge af påbud fra Jehovas Vidners top begrænser deres sociale kontakter med mennesker uden for deres eget samfund. De har en begrænset kontakt til mennesker uden for deres trossamfund gennem job, familie og missionærarbejde, men det er ikke vellidt at have venskaber med "ikke-Jehovas Vidner", som de betegner som verdslige (ud fra verden).[23]
De har en streng mødedisciplin, hvis medlemmer over en periode ikke kommer til de annoncerede møder, vil der blive taget kontakt til de inaktive medlemmer for at opfordre dem til igen at komme til Jehovas Vidners møder. Ligeledes vil medlemmer af Jehovas Vidner som i en periode ophører med at aflevere en månedlig rapport over hvor meget tid de har anvendt, og hvor mange blade de har udleveret i deres forkyndelsesarbejde, blive kontaktet af de ældste i menigheden, med henblik på at genoptage deres forkyndelse op hurtigst muligt. Det er forventet, at alle, der er døbte Jehovas Vidner, hver måned udfører forkyndelse i det omfang deres omstændigheder tillader det.
[redigér] Vagttårnselskabet
Jehovas vidner bliver ledet af det Styrende Råd. Deres organisatoriske anliggender bliver ledet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab. Dets hovedkontor er i Brooklyn, New York, mens det danske afdelingskontor er i Holbæk.
[redigér] Udelukkelse (tidligere udstødelse)
Jehovas Vidner bruger udelukkelse som menighedstugt. I de senere år har Jehovas Vidner konsekvent på oversat det engelske udtryk "disfellowshipping" med "udelukkelse" på dansk frem for "udstødelse", men konsekvensen er den samme. Jehovas Vidner har strenge regler for moral. De begrunder dette med blandt andet to bibelvers; hvoraf det ene opfordrer til afvise at tage imod en person, der ikke underviser i Kristi lære (Andet Johannesbrev 1,10), det andet vers advarer mod at hellige mennesker end ikke må tale om utugt, urenhed og havesyge (Efeserbrevet 5, 3-5).
De første kristne har sandsynligvis benyttet sig af udstødelse. I nutiden er det som regel mindre religiøse samfund, der praktiserer udstødelse. Jehovas Vidner er det eneste trossamfund i Danmark, der benytter sig af denne menighedstugt.[24] Udelukkelse indebærer afskærelse fra menigheden og bruges for at opretholde Jehovas Vidners tolkning af bibelens moralnormer. Inden udelukkelse finder sted holdes der samtaler med den udstødte. I en samtale forsøges at få "synderen" til ophøre med den synd, som ligger til grund for udstødelsen. I tilfælde af at synderen accepterer at rette ind efter Vagttårnsselskabets tolkning af Bibelens lære igen, kan vedkommende muligvis undgå en udstødelse. Dommens udfald er dog betinget af de ældstes vurdering af oprigtigheden af den fortrydelse som synderen giver udtryk for.[25]
[redigér] Skabelsesberetning
Jehovas Vidners tror at bibelens skabelsesberetning er sand og at denne opfattelse ikke er i uoverenstemmelse med de videnskabelige fakta. De tror dog at jorden ikke er skabt på seks gange 24 timer, men derimod i seks perioder, som ikke er nærmere defineret.
Jehovas vidner har den opfattelse at den uge, der beskrives i 1. Mosebog 1,3 til 1. Mosebog 2,3, og som ender med en hviledag, synes at danne en parallel til den uge som israelitterne inddelte tiden i, og som endte med en sabbat på den syvende dag i overensstemmelse med Guds vilje (2. Mos. 20,8-11). Da Jehovas vidner tror at den sjette dag i skabelsesugen har varet i tusinder af år, drager de den konklusion, at hver af de seks skabelsesdage (perioder) også var på flere tusind år. Jehovas Vidner har tidligere haft opfattelsen af at året 1975 var afslutningen af det 6. årtusinde af den 7. skabelsesdag, og de forventede at 1000 års-riget ville indtræffe senest i 1975 og dermed ville dommens dag indtræffe inden da.[26] Siden erkendte Vagttårnet sin fejltagelse blandt andet med følgende udtalelse: I årene efter 1966 handlede mange Jehovas Vidner i harmoni med ånden i denne vejledning. Men der blev også trykt andre kommentarer til dette emne, og nogle af dem var sikkert mere kategoriske end godt var.[27] Den nuværende begrundelse er at skabelsesdagene ikke skal opfattes bogstavelige med 1. Mosebog 2,4, hvor alle skabelsesperioderne tilsammen omtales som én dag. Et andet vigtigt argument for Jehovas Vidner er Peters udtalelse om at en dag er for Jehova som tusind år, og tusind år som en dag (Peters 2. brev 3,8).
[redigér] Ugentlige møder
Jehovas Vidner afholder flere møder fordelt hen over en uge. Medlemmerne bestræber sig altid for at være til stede ved Teokratisk Skole, Tjenestemøde og Søndagsmødet.
[redigér] Teokratisk skole og tjenestemøde
Disse møder, som foregår i rigssalene, er todelte: Første halvdel af mødet er 45 minutters teokratisk skole, hvor medlemmerne kan lære at undervise ud fra Bibelen samt at blive bedre til at læse. Det ugentlige pensum, som gennemgås på teokratisk skole, er det samme over hele jorden. Anden halvdel af mødet er et 45 minutters tjenestemøde, hvor der undervises i at forkynde. Disse to møder holdes samme dag i umiddelbar forlængelse af hinanden.
[redigér] Menighedsbogstudiet
Dette møde ophørte fra 1. januar 2009, og blev erstattet med af et 25 minutters studium i forbindelse med teokratisk skole fra 1. januar 2009, menighedsbogstudiet blev før afholdt i medlemmernes private hjem. Studierne afholdtes i mindre grupper og tog en times tid. Menighedbostudiet blev tidligere betegnet som et af ugens vigtigste møder, men ophørte med den begrundelse, at det i forvejen er svært for en travl familie at få en hverdag til at hænge sammen.
[redigér] Søndagsmøder
Om søndagen holdes der typisk et offentligt foredrag ud fra et tema, som bliver behandlet ud fra et bibelsk synspunkt; foredraget varer 30 minutter.
Endelig er der studiet af en artikel i Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige. Dette studium varer en time. Det offentlige foredrag og studiet af Vagttårnet finder sted samme dag i umiddelbar forlængelse af hinanden. Hele mødet varer en time og tre kvarter, inklusive sang og bøn. Der er fri adgang, og der optages ikke kollekt.
[redigér] Samlinger
Korte møder på ca. 15-20 minutter som afholdes inden en gruppe af Jehovas Vidner tager ud og forkynder (missionerer) i deres lokale område. Disse møder afholdes typisk onsdag formiddag, mandag eller onsdag aften, samt lørdag formiddag. Mødets hensigt er at give mødedeltagerne inspiration til samtaleemner i deres forkyndelsesarbejde, samt kunne planlægge hvilke gader de vil henligge deres forkyndelse til. Her kommer kun dem der har mulighed for det.
[redigér] Stævner
Jehovas Vidner afholder særlige stævner i årets løb. Disse store møder bliver overværet af flere menigheder på én gang. Danmark er ligesom andre lande opdelt i distrikter, kredser og menigheder. To gange om året mødes en kreds af menigheder i en af de tre stævnehaller i Danmark som Jehovas Vidner har bygget. Én gang om året til kredsstævner, som er to-dages stævner, samt én gang årligt til "den særlige stævnedag". Stævnerne afholdes i Danmark i Jehovas Vidners stævnehaller i Silkeborg, Herlufmagle og Rønne.
Om sommeren afholdes der som regel områdestævne på "Jehovas Vidners Stævneplads" i Silkeborg. Med nogle års mellemrum afholdes ligeledes internationale stævner forskellige steder i verden. Sidst der blev afholdt et internationalt stævne i Danmark, var i 2003 i Brøndbyhallen og på Brøndby Stadion. I 2008 afholdtes sommerstævnet dog på NRGi Park i Århus, og i 2009 på Brøndby Stadion. Som til Jehovas Vidners andre møder er der gratis og offentlig adgang til stævnerne.
[redigér] Mindehøjtiden om Jesu Kristi død
Jehovas Vidners vigtigste årlige møde er Mindehøjtiden, også kaldet Herrens Aftensmåltid. Begivenheden holdes på datoen for den den sidste nadver, den 14. Nisan efter den gamle israelske kalender. Datoen er defineret som "14 dage efter at nymånen som er nærmest forårsjævndøgn er synlig i Jerusalem".[28] Mødet er åbent for offentligheden.
Efter et foredrag om betydningen af den sidste nadver bydes symbolerne rundt, ugæret brød og vin, men tages kun af de ganske få Jehovas Vidner, der mener at have håb om himmelsk liv efter deres død.
I 2011 holdes mindehøjtiden søndag den 17. april.
[redigér] Medlemstal
Tallene i dette afsnit stammer fra Jehovas Vidners Årbog 2011 udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
Trossamfundet opgiver, at der i hele verden er 7,3 millioner aktive medlemmer, og at 18,7 millioner i 2010 overværede den årlige højtid til minde om Jesu død. Der var i 2010 over 107.200 menigheder fordelt på 236 lande, og medlemstallet stiger med et par procent om året; stigningen fra 2009/2010 er 2,5 procent. Medlemstallet i Danmark og i resten af Skandinavien[29] - og for så vidt også resten af Vesteuropa - viser et stigning på 1 procent eller stagnation.[30][31] Således var der over 16.000 medlemmer i Danmark i begyndelsen af 1990'erne, mens medlemstallet i 2010 var faldet til et gennemsnit på 14.085, et fald på omkring 13 procent gennem sidste to årtier. Jehovas Vidner betegner ikke selv antallet som medlemstal, men som antallet af "forkyndere". Medlemstallet omfatter derfor kun dem, der deltager aktivt i det offentlige forkyndelses- og bibelundervisningsarbejde med minimum 15 minutters forkyndelse om måneden.
Det opgives fra trossamfundet, at der i dette arbejde i løbet af et år (2009/2010)[32] blev anvendt 1,6 milliarder timer, hvilket vil sige, at hvert Jehovas Vidne i gennemsnit bruger cirka 21,7 timer om måneden. I Danmark er gennemsnittet på cirka 13 timer om måneden. I tallene er medregnet hjælpepionerer (50 timer per måned), pionerer (cirka 70 timer per måned) og missionærer/specialpionerer (cirka 120 timer per måned)
[redigér] Udgivelser
Jehovas Vidner (eller rettere Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab) trykker bibelske bøger samt udgiver bladene Vagttårnet og Vågn Op!. Udgifterne til trykning og distribution af bøger og blade dækkes ved frivillige bidrag.
De trykker ligeledes deres egen oversættelse af Bibelen, som på dansk bærer titlen Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, der - som det fremgår af oversættelsen - er "omhyggeligt sammenholdt med den hebraiske aramaiske og græske grundtekst".[33] Det første af i alt seks bind udkom i 1950 på engelsk, og sidste bind udkom i 1960, og i 1961 udkom hele 'Ny Verden-oversættelsen' for første gang. Den danske oversættelse af hele Bibelen blev frigivet i 1985.
[redigér] 'Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige'
Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige (The Watchtower - Announcing Jehovah's Kingdom).
[redigér] 'Vågn op!'
Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab udgiver i Danmark bladet Vågn op!. Bladet, som medlemmerne af Jehovas vidner ofte deler ud på gaden og fra hus-til-hus, er kendetegnet ved at indholde artikler om forskellige emner, som kan være oppe i tiden, eller som udgiverne betragter som alment relevante. For eksempel spørgsmålet om, hvorfor kroppen ældes, forskellige naturfænomener, hvordan arkæologien bekræfter Bibelen samt spørgsmålet omkring evolution kontra skabelse. Hvad emnerne end måtte kredse om, rundes artiklerne ofte af med forskellige bibelcitater, hvor emnet perspektiveres i forhold til Bibelens budskab og trosamfundets religiøse overbevisninger.
Bladet udkommer pr. oktober 2010 på 83 sprog i et gennemsnitligt oplag på 39.913.000. Det er hermed sammen med søsterbladet Vagttårnet et af de mest udbredte tidsskrifter overhovedet. Bladet udkommer på dansk hver måned som blad og på CD. Det er også muligt at downloade mp3-filer med bladets indhold fra organisationens hjemmeside.[34]
Vågn op! siger om sit eget formål:
"Et oplysende blad for hele familien. Det viser hvordan dagligdagens problemer kan klares. Det bringer nyt, fortæller om folk i mange lande og går tæt på religion og videnskab. Men det gør mere end det. Det går bag om nutidens begivenheder og peger på deres egentlige betydning, men forholder sig politisk neutralt og fremhæver ingen race eller samfundsgruppe frem for andre. Og vigtigst af alt: Det giver grundlag for tillid til Skaberens løfte om en tryg og fredelig ny verden der snart vil træde i stedet for den nuværende onde og lovløse tingenes ordning".
Bladet udkom første gang på engelsk den 1. oktober 1919 under navnet The Golden Age ('Den Gyldne Tidsalder'). I 1937 ændredes navnet til Consolation ('Trøst'). I 1946 ændredes navnet igen. Denne gang til Awake! ('Vågn op!').
Bladet er udkommet siden 1925 på dansk-norsk og fra 1930 i en ren dansk version. Bladet hed på dansk Ny Verden fra 1930 til 1947.
[redigér] Kendetegn
- Jehovas Vidner er kendt for deres hus-til-hus forkyndelse og udbredelsen af deres bøger og blade, herunder Vagttårnet og Vågn Op!.
- De nægter at deltage i Militær værnepligt.
- De afviser at modtage blodtransfusion.
- Anvendelsen af navnet Jehova mener de er vigtig for korrekt tilbedelse af Gud.
- Jehovas Vidner anerkender ikke læren om den treenige Gud, men tror at Jehova er den højeste Gud og skaberen af alle ting, og at Jesus Kristus er Guds søn.
- De tror ikke på læren om helvede og den udødelige sjæl, men at alt ophører ved døden.
- De tror på en nært forestående udryddelse af det eksisterende verdenssystem og at dette erstattes af et tusindårsrige, som vil herske over både himmel og den nuværende jordklode.
- De fejrer ikke jul, påske, fødselsdage og andre helligdage som de mener har en hedensk oprindelse.
- Trossamfundets disciplinære foranstaltninger omfatter udelukkelse, som er deres formelle betegnelse for udstødelse fra menigheden. Medlemmer som formelt forlader trossamfundet bliver ligeledes omfattet som udelukkede.
- Medlemmerne opfatter deres tro som "sandheden".[35][36] Imidlertid opfatter de det sekulære samfund som værende moralsk korrupt og under indflydelse af Satan, hvorfor de vælger at begrænse deres samkvem med dem de ikke anser som rettroende.
- Jehovas Vidner samles et par gange hver uge til undervisning baseret på Bibelen i rigssale eller lejede lokaler, hvor der normalt er offentlig adgang. De er organiseret i ca. 107.000 menigheder fordelt på 236 lande.[37][38]
- Jehovas Vidner er et missionerende trossamfund, hvorfor de aktivt opsøger folk ved at stemme dørklokker, ved telefonisk kontakt, brevskrivning eller ved at udbrede deres budskab på gågader og torve. Desuden tilbyder de gratis bibelkurser i folks eget hjem. Derimod deltager Jehovas Vidner ikke i økumeniske aktiviteter med andre religiøse samfund.
[redigér] Kilder
[redigér] Eksterne links
- Jehovas Vidner: Vagttårnsselskabets officielle hjemmeside
- Lærepunkter
- Jehovas Vidner: Presse
- Jehovas Vidner: Download, podcast, datoer for stævner
- Kritisk information om Jehovas Vidner
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Jehovas Vidner
[redigér] Noter
- ↑ Kilder til beskrivelse:
• Millenaristisk: Beckford, James A. (1975). The Trumpet of Prophecy: A Sociological Study of Jehovah's Witnesses. Oxford: Basil Blackwell. pp. 118–119, 151, 200–201. ISBN 0631163107.
• Restorationistisk: Stark et al.; Iannaccone, Laurence (1997). "Why Jehovah's Witnesses Grow So Rapidly: A Theoretical Application". Journal of Contemporary Religion 12 (2): 133–157. doi:.
• Kristen: "Religious Tolerance.org". http://www.religioustolerance.org/chr_defn.htm. "Statistics on Religion". http://religions.pewforum.org/reports.}} - ↑ Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement . Routledge. s. 22.
- ↑ "Focus on the Goodness of Jehovah's Organization". The Watchtower : 20. July 15, 2006.
- ↑ Michael Hill, ed (1972). "The Embryonic State of a Religious Sect's Development: The Jehovah's Witnesses". Sociological Yearbook of Religion in Britain (5): 11–12. "Joseph Franklin Rutherford succeeded to Russell's position as President of Zion's Watch Tower Tract Society, but only at the expense of antagonizing a large proportion of the Watch Towers subscribers. Nevertheless, he persisted in moulding the Society to suit his own programme of activist evangelism under systematic central control, and he succeeded in creating the administrative structure of the present-day sect of Jehovah's Witnesses
- ↑ eo P. Chall (1978). "Sociological Abstracts". Sociology of Religion 26 (1–3): 193. "Rutherford, through the Watch Tower Society, succeeded in changing all aspects of the sect from 1919 to 1932 and created Jehovah's Witnesses—a charismatic offshoot of the Bible student community.
- ↑ Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement . Routledge. s. 64
- ↑ Reasoning From the Scriptures (1989). The Watchtower Society. s. 360
- ↑ "Working in the "Field"—Before the Harvest", The Watchtower, October 15, 2000, page 28
- ↑ "Proclaiming the Lord's Return (1870–1914)", Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom, pp. 44–46
- ↑ Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom. Watchtower. p. 42.
- ↑ Russel, C. T. (1919). Studier i Skriften. Bind 7. s. 22-27
- ↑ N.H. Barbour, C. T. Russell, The Three Worlds and the Harvest of This World, 1877.
- ↑ Jonsson, C. O. (2004). The Gentile Times Reconsidered. s. 60, 61
- ↑ Bregninge, P. (2006). Dommedag må vente. s. 66, 67
- ↑ Jehovah's Witnesses—Proclaimers of God's Kingdom (1993). The Watch Tower, page 59
- ↑ Jehovas Vidner og Guds gerning (1964). Vagttårnet. s. 58
- ↑ Bregninge, P (2006). Dommedag må vente. s. 108
- ↑ <Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds rige (1993). Vagttårnet. s. 66
- ↑ The Revalation: The finished mysteri (Bind 7 af studier i skriften) (1917). s. 247-253
- ↑ Rogerson, Alan (1969). Millions Now Living Will Never Die: A Study of Jehovah's Witnesses. s. 44.
- ↑ The Divine Name That Will Endure Forever, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
- ↑ Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige, 1. August 1995, s. 21, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
- ↑ Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige, 15. februar 1994, s. 24, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
- ↑ Religiøs udstødelse sikrer renheden, Nana Schelde, Kristeligt Dagblad d. 21.02.2008
- ↑ Giv agt på jer selv og på hele hjorden, 1991 S. 114-116, udgivet af Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab
- ↑ Evigt Liv i Guds Børns Frihed, Watchtower Bible and Tract Society of New York, Dansk Udgave 1969, s. 29-35
- ↑ Jehovas Vidner - Forkyndere af Guds rige (1993) s. 104
- ↑ Spørgsmål fra læserne, Vagttårnet - Forkynder af Jehovas Rige 15/8 1977
- ↑ Danmark 0%; Finland 0%; Norge +1%; Sverige = 0%.
- ↑ Procenterne er dog ikke præcise, da i visse tilfælde kan være en stigning eller et fald på mindre end et procent. 0 procent betyder altså ikke nødvendigvis en stagnation.
- ↑ Belgien 0%; Nederlandene 0%; Tyskland 0%, Frankrig +1%; Irland +1%; Italien +1%; Luxembourg +2%; Portugal 0%; Schweiz 0%; Spanien +1%; Storbritannien +1%; Østrig 0%.
- ↑ Et tjeneste år løber fra 1. september til 31. august.
- ↑ Ny Verden-Oversættelsen af De Hellige Skrifter, 1993, Vagttårnets Bibel og Traktatselskab
- ↑ Jehovas Vidners hjemmeside
- ↑ Holden, Andrew (2002). Jehovah's Witnesses: Portrait of a Contemporary Religious Movement. Routledge. s. 64
- ↑ Reasoning From the Scriptures (1989). Watch Tower Bible & Tract Society. s. 360
- ↑ Jehovas Vidners Årbog 2011, s. 47, ISBN 978-87-7678-090-6
- ↑ 2010 Report of Jehovah's Witnesses Worldwide
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|||||