Nikolaj Andrianov

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Nikolaj Andrianov på sejrsskamlen ved en turnering i 1971

Nikolaj Efimovitj Andrianov (russisk: Никола́й Ефи́мович Андриа́нов) (14. oktober 195221. marts 2011) var en sovjetisk/russisk gymnast, der har vundet i alt 15 OL-medaljer, hvilket var rekord for en mandlig atlet, indtil Michael Phelps i 2008 passerede rekorden. Han er nu samlet nummer tre på listen over flest vundne OL-medaljer efter Phelps med 16 og Larisa Latynina, der har vundet 18 OL-medaljer.[1] Andrianov var desuden den mest vindende atlet under sommer-OL 1976 i Montreal.

Opvækst og olympiske karriere[redigér | redigér wikikode]

Andrianov kom på sportsskole i Vladimir som 11-årig. Her blev han trænet af den anerkendte Nikolaj Tolkachyov. Den første store præstation leverede Andrianov ved EM i atletik i 1971 i Madrid, hvor han vandt to guldmedaljer. Gennem hele 1970'erne leverede han nu en stribe store resultater ved internationale konkurrencer, både EM, VM og OL. Hans første OL-medalje var af guld og blev vundet i 1972 i München i øvelser på gulv. Ved de følgende to olympiske lege dominerede Andrianov konkurrencerne.

Under OL i 1976 vandt han således fire guldmedaljer, herunder den samlede konkurrence, samt to sølv- og en bronzemedalje.[1] Rekorden med fire guldmedaljer ved samme lege bestod, indtil Vitalij Sjtjerbo vandt seks i 1992.[2] Ved sommer-OL 1980 vandt Andrianov to guld-, to sølv- og en bronzemedalje.

Han aflagde det olympiske løfte på vegne af atleterne ved OL i 1980 i Moskva. Kort efter legene trak han sig tilbage som aktiv gymnast.[1]

Livet efter den aktive karriere[redigér | redigér wikikode]

Nikolaj Andrianov blev gift med en ligeledes kendt gymnast, Ljubov Burda, der var dobbelt olympisk mester. Parret fik to sønner. Andrianov og Burda blev begge optaget i gymnastikkens Hall of Fame i 2001.[3]

I perioden 1994-2002 var Andrianov træner for Japans olympiske gymnastikhold; han var blevet inviteret til dette af sin tidligere rival Mitsuo Tsukahara. I denne sammenhæng trænede Andrianov blandt andet Tsukaharas søn Naoya Tsukahara og ifølge både far og søn havde han en meget stor andel i, at Naoyas færdigheder og selvtillid nåede et niveau, der bragte ham i verdenseliten.[4] I 2002 blev Nikolaj Andrianov leder af gymnastikafdelingen på sin gamle sportsskole i Vladimir.

Nogle år før sin død kom Andrianov til at lide af multipel system atrofi, og i de sidste måneder af sit liv var han ude af stand til at bevæge sine arme og ben samt til at tale.[5]

Resultater[redigér | redigér wikikode]

År Begivenhed Samlet Hold Gulv Sving Ringe Hest Barre Reck
1971 EM 3 3 1 2 1 2
Sovjetiske mesterskab 1
1972 Sovjetiske mesterskab 1 1 2 2 2 2 1
Sovjetisk Cup 1
OL 2 1 3
1973 EM 2 1 2 1 2
Universiade 1 1 1 1 1
Sovjetiske mesterskab 1
1974 VM 2 2 2 1 2 2
Sovjetiske mesterskab 1 1 1 3 1
Sovjetisk Cup 1
1975 World Cup 1 2 2 1
EM 1 1 2 1 1 1
Sovjetiske mesterskab 1 1
1976 OL 1 2 1 3 1 1 2
1977 World Cup 1 1 1 2 1
1978 VM 1 2 1 2 2
Sovjetisk Cup 3
1979 VM 1 2
Sovjetiske mesterskab 3 3
1980 OL 2 1 2 1 3

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]