Montreal

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Montreal
Montréal
Byvåben Byflag
Armoiries de Montréal.svg
Flag of Montreal.svg
TE-Collage Montréal.png
Diverse indtryk fra Montréal
Overblik
Land: Canada Canada
Borgmester: Denis Coderre
Provins: Quebec Quebec
Grundlagt: 17. maj 1642
Demografi
Montréal by: 1.649.519(2011)
 - Areal: 365.13 km²
 - Befolkningstæthed: 4.517 pr. km²
Tidszone: GMT HNE (UTC-5)
Hjemmeside: ville.montreal.qc.ca
Oversigtskort

Koordinater: 45°31′00″N 73°39′00″W / 45.51667°N 73.65000°V / 45.51667; -73.65000Montreal (på fransk Montréal) er en by i den canadiske provins Quebec. Byen er Quebecs største by med 3.407.693 indbyggere (2011) og er Canadas næststørste by samt Nordamerikas 8. største. Montreal er den næststørste franskstalende by (efter Paris) i verden. Byen er opkaldt efter Mount Royal (Mont Royal på fransk), en bakke i midten af byen.[1] Byen ligger på Île de Montréal samt et par mindre øer rundt omkring denne, den største kendt som Île Bizard. Øerne ligger, hvor Riviére des Outaouais mødes med Saint Lawrence-floden.

Fransk er Montreals officielle sprog, og også det primære sprog snakket blandt befolkningen.[2] Québécois fransk står for 56,9 % af befolkningstallet i byen, efterfulgt af Engelsk (sprog) (18,6 %).[3] 56 % af befolkningen er i stand til både at tale fransk og engelsk, hvad der gør det til en af de mest tosprogede byer i Canada.[4] Montreal var tidligere Canadas økonomiske centrum, men blev i 1970'erne overgået af Toronto. Den dag i dag er det et vigtigt centrum for handel, finans, lægemidler, teknologi, design, kultur, turisme, computerspil og film. I 2009 blev Montreal udnævnt som værende Nordamerikas ledende værtsby for internationale arrangementer. I 2014 udnævnte QS World University Rankings Montreal som verdens 9. bedste by at være universitetsstuderende i.[5]

Montreal ligger i det sydvestlige Quebec, ca. 200 km sydvest for provinsens hovedstad Québec og 150 km øst for Ottawa, Canadas hovedstad.

Montreal arrangerede Verdensudstillingen i 1967 (Expo '67) og var værtsby for Sommer-OL 1976.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Arkæologiske udgravninger viser, at First Nation-folk har boet på Île-de-Montréal så tidligt som for 4000 år siden. Man ved med sikkerhed, at de omkring år 1000 e.kr. kultiverede majs-planter. Saint-Lawrence-irokeserne byggede landsbyen Hochelega ved foden af Mont Royal, to århundrede før franskmændene ankom. Den franske opdagelsesrejsende Jacques Cartier besøgte Hochelega den 2. oktober 1535, og anslog befolkningstallet i landsbyen til at være "over tusind".

70 år senere rapporterede den franske opdagelsesrejsende Samuel de Champlain, at Saint-Lawrence-irokeserne var forsvundet helt fra St Lawrence-dalen. Man formoder idag, at det skyldes bortflytning, udbredelsen af europæiske sygdomme eller en intern stammekrig mellem irokeserne.[6] De Champlain etablerede en handelspost på Île-de-Montréal. Den lå ved det, der i dag er Pointe-á-Calliere-museet. En koloni blev etableret 17. maj 1642.[7]

Handelspladsen ved navn Ville-Marie blev snart et center for handel med pels og en base for yderligere fransk kolonisering af det østlige Canada. Det fransk-canadiske territorie (Ny Frankrig) var en koloni indtil 1760, hvor Frankrig som en konsekvens af 7-års-krigen måtte overgive kolonien til Storbritannien.[8]

Montreal blev erklæret en by i 1832.[9] Konstruktionene af Victoria Bridge gjorde Montreal til et jernbaneknudepunkt, og i 1860 var Montreal den største by i Britisk Nordamerika og det økonomiske og kulturelle centrum af Canada.

Efter 1. verdenskrig oplevede Montreal sin storhedstid, da Forbudstiden i USA fik adskillige alkohol-hungrende amerikanere til at søge over den amerikansk-canadiske grænse. Arbejdsløsheden forblev imidlertid høj i byen, og den steg yderligere efter krakket på Wall Street i 1929 og Depressionen.

I 1951 passerede Montreals befolkningstal en million.[10] Gennem 1960'erne fortsatte væksten, med verdensudstillingen i 1967 (kendt som Expo '67), kontruktionen af Canadas højeste skyskrabere, nye motorveje og et metrosystem.

Efter 1976, hvor byen oplevede en stor krise mht. det fransktalende flertal (kendt som Oktoberkrisen), begyndte det at gå ned af bakke for Montreal. Byen voksede stadigvæk, men de andre canadiske byer voksede meget hurtigere, og Montreal blev snart overhalet af Toronto.

Det 21. århundrede medbragte en genoplivning af Montreal. Konstruktionen af nye beboelses-skyskrapere, to nye superhospitaler (Centre hospitalier de l'Université de Montréal og McGill University Health Centre), rekonstruktionen af Turcot Interchange, udvidelsen af Montreal-Trudeau International Airport, konstruktionen af den nye Quebed Autoroute 30 og betalingsbroen til Laval har hjulpet Montreal med at gro.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Med fire universiteter, syv andre institutter der tilbyder kandidat-uddannelser, samt 12 GECEP'er inden for 8 kilometers radius har Montreal den højeste koncentration af videregående uddannelser for alle større byer i Nordamerika med 4,38 studenter pr. 100 indbyggere (efterfulgt af Boston med 4,37 studenter pr. 100 indbyggere).[11]

Højere uddannelser (fransk)[redigér | redigér wikikode]

  • Université de Montréal (UdeM) er det næststørste forskningsuniversitet i Canada. Under sig har det to fakulteter. École Polytechnique de Montréal (teknisk skole) og HEC Montréal (inden for handel).
  • Université du Québec à Montréal (UQÀM) er Université du Quebéc's campus. UQÀM specialiserer sig generelt i kunst.
  • Université du Québec kører også tre andre, separate skoler; École de technologie supérieure (ETS), Ecolé nationale d'administration publique (ENAP) og Institut nationale de la reserche scientifique (INRS).
  • L'Institut de formation théologique de Montréal specialiserer sig i teologi og filosofi.
  • Le Conservatoire de Musique de Montréal tilbyder en bachelor- og kandidat-uddannelse i klassisk musik.

Udover disse har både Université de Sherbrooke og Université Laval campuser i forstaden Longueuil, ved Montreals sydlige kyst. Ottawas Collége Universitair Domincain har et campus i Montreal ved navn L'institut de pastorale des Dominicans. Nova Scotias Acadia University har også et campus i Montreal ved navn Faculté de théologie evangelique, som giver de franske protestanter mulgiehd for en teologi-uddannelse.

Højere uddannelser (engelsk)[redigér | redigér wikikode]

  • McGill University er anerkendt som et af Canadas bedste universiteter, og bredt anerkendt som et verdensklasse universitet. I 2014 blev McGill University for 9. år i træk valgt som det bedste universitet i Canada af Macleans, og som det 18. bedste universitet i verden af QA World University Rankings.[12][13]
  • Concordia University blev dannet af fusionen mellem Sir George Williams University og Loyola College i 1974.[14] Concordia er også hjemsted for John Molson School of Business, der er anerkendt som et af Canadas bedste universiteter inden for handel, og ligger inden for verdens top 50.[15]

Uddannelsessystemet i provinsen Quebec er lidt anderledes end i resten af Nordamerika. Mellem gymnasiet og den videregående uddannelse ligger der et ekstra niveau kaldet CEGEP. Det er både en forberedende skole (der forbereder eleverne på det at gå på universitetet), men samtidig også en teknisk skole, der tilbyder tekniske diplomer og specialiseringer. I Montreal ligger der 17 fransk-talende og 5 engelsk-talende CEGEP'er. Den almindelige skole for engelsktalende 5-14 årige bliver kontrolleret af English Montreal School Board[16] og af Lester B. Pearson School board[17]. De franske skoler bliver kontrolleret af Commission Scholaire de Montréal (CSDM)[18], Commission Scholaire Marguerite-Burgeoys (CSBM)[19] og af Commisssion Scholaire Pointe-de-l'Îlle.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Montreal ligger i den sydvestlige del af af Quebec. Byen dækker størstedelen af Île-de-Montréal. Den højeste del af Montréal, Colline de la Croix ved Mont Royal, er 233 meter højt.[20] Montreal ligger i midten af Communauté métropolitaine de Montréal, omgivet af byen Laval mod nord, Longueil, Saint-Lambert og Brossard mod syd, Repentigny mod øst og l'Ouest de l'Île (West Island på engelsk) mod vest. De engelsksprogede enklaver Westmount, Montreal West, Hampstead, Côte Saint-Luc og den fransksprogede enklave Montreal East er alle omgivet af Montreal.[21].

Klima[redigér | redigér wikikode]

Bonsecours Market om efteråret.

Somrene i Montreal er generelt varme og fugtige med en daglig temperatur på 21-22 grader Celsius i juli. Temperaturer over 30 grader er normale. Vintrene er generelt kolde, fulde af sne og blæsende med en gennemsnitlig temperatur på -9 til -10 grader Celsius i januar. Selvom temperaturen ikke falder under -30 grader hvert år, sker det med jævne mellemrum, og hvis man inkluderer Windchill-faktoren kommer temperaturen stort set hver vinter under -30. Forår og efterår er oftest milde, men der sker voldsomme temperatursving. Selvom april har tendens til at være rolig og solrig, er maj oftest kendetegnet ved pludseligt tordenvejr og høj luftfugtighed. Tidlige og sene snestorme i hhv. november og marts kan forekomme, og noget mere sjældent også i april. Generelt er Montreal snefri fra 15. april til 15. november. Den laveste temperatur, der nogensinde er målt, er -37,8 grader Celsius, 15. januar 1957, og den højeste temperatur er 37,6 grader, hvad der skete 1. august 1975.[22] Årligt falder der omkring 1060 mm nedbør, hvoraf 225 mm i gennemsnit falder som sne. Tordenvejr forekommer ofte fra sen forår til tidlig efterår. Montreal får hvert år i gennemsnit 2029 solskinstimer.

Vejr for Montreal (McGill)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks -5.4 °C -3.7 °C 2.4 °C 11 °C 19 °C 23.7 °C 26.6 °C 24.8 °C 19.4 °C 12.3 °C 5.1 °C -2.3 °C 11.1 °C
Gennemsnitstemperatur -8.9 °C -7.2 °C -1.2 °C 7 °C 14.5 °C 19.3 °C 22.3 °C 20.8 °C 15.7 °C 9.2 °C 2.5 °C -5.6 °C 7.4 °C
Gennemsnitlig min -12.4 °C -10.6 °C -4.8 °C 2.9 °C 10 °C 14.9 °C 17.9 °C 16.7 °C 11.9 °C 5.9 °C -0.2 °C -8.9 °C 3.6 °C
Gennemsnitlig nedbør 73.7 mm 70.9 mm 80.2 mm 76.9 mm 86.5 mm 87.5 mm 106.2 mm 100.6 mm 100.8 mm 84.3 mm 93.6 mm 101.5 mm 1062.5 mm
Kilde: Enviroment Canada 1961-90[23]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. "Mount Royal Park/ Parc du Mont Royal: A Montreals park profile". http://montreal.about.com/od/montrealparks/a/mount_royal_park_parc_du_mont_royal.htm. 
  2. "Charte de la Ville de Montréal". http://www2.publicationsduquebec.gouv.qc.ca/dynamicSearch/telecharge.php?type=2&file=/C_11_4/C11_4.htm. 
  3. Statstics Canada. "Population by language, most spoken by home". http://www12.statcan.ca/census-recensement/2006/dp-pd/hlt/97-555/T402-eng.cfm?Lang=E&T=402&GH=7&GF=24&G5=1&SC=1&RPP=100&SR=1&S=1&O=D&D1=1. 
  4. "Annuaire Statistique de l'Agglomération de Montréal". http://ville.montreal.qc.ca/pls/portal/docs/page/mtl_stats_fr/media/documents/ANNUAIRE%20STATISTIQUE%20DE%20L%27AGGLOM%C9RATION%20DE%20MONTR%C9AL%20-%202006_VF.PDF. 
  5. "Top university cities of the world". http://www.topuniversities.com/city-rankings/2013. 
  6. "The Disappearance of the Saint Lawrence Iroquoians". http://books.google.dk/books?id=T3NQ1lsaHs0C&pg=PA214&lpg=PA214&dq=The+Disappearance+of+the+St.+Lawrence+Iroquoians&source=bl&ots=tq1jiNS2sf&sig=Z6z2g4fSPdAjHTc1KhG1dC-b8l8&hl=en&ei=CVdoS7jbAoWjnQfIv6CsBw&sa=X&oi=book_result&ct=result&redir_esc=y#v=onepage&q=The%20Disappearance%20of%20the%20St.%20Lawrence%20Iroquoians&f=false. 
  7. "Ville-Marie (colony)". http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/ville-marie-colony. 
  8. "Articles of the capitulation of Montreal, 1760". http://www.webcitation.org/5kx5IOka6. 
  9. "Montreal for kids". http://kids.britannica.com/comptons/article-204877/Montreal. 
  10. "The emergence of a modern city 1945-60". http://www2.ville.montreal.qc.ca/archives/500ans/portail_archives_en/rep_chapitre11/chapitre11-1.html. 
  11. McGill University. "University attendance". https://web.archive.org/web/20080526152536/http://www.dec-ced.gc.ca/Complements/Publications/AutresPublications-EN/tocen/css/tocen_15.htm. 
  12. "2014 University Rankings: Medical Doctoral results". http://www.macleans.ca/education/uniandcollege/2014-university-rankings-medical-doctoral-category-results. 
  13. "QA World Univerisyt Rankings". http://www.topuniversities.com/university-rankings/world-university-rankings/2012. 
  14. The Canadian Encyclopedia. "Concordia University". http://www.thecanadianencyclopedia.com/en/article/concordia-university. 
  15. The Aspen Institute. "Top 100 MBA Programs". http://www.beyondgreypinstripes.org/rankings/school.cfm?cid=78. 
  16. "English Montreal School Board". http://www.emsb.qc.ca. 
  17. "Lester B. Pearson School Board". http://www.lbpsb.qc.ca/eng/home.asp. 
  18. "Commission Scholaire de Montréal". http://csdm.ca. 
  19. "Commission Scholaire Marguerite-Burgeoys". http://www.csmb.qc.ca. 
  20. "Mount Royal". https://www.princeton.edu/~achaney/tmve/wiki100k/docs/Mount_Royal.html. 
  21. "Decoupage du Territoire Montréalais en 2006". http://www.webcitation.org/5nYMhCpEg. 
  22. "Stations results, Montreal". http://climate.weather.gc.ca/climate_normals/results_1961_1990_e.html?stnID=1191&prov=QC&lang=e&StationName=MONTREAL&SearchType=Contains&province=ALL&month1=0&month2=12. 
  23. "Climate Data 1961-90 Montreal McGill". http://climate.weather.gc.ca/climate_normals/results_1961_1990_e.html?stnID=1190&prov=QC&lang=e&province=QC&provBut=Search&month1=0&month2=12.