Osteoporose
| Osteoporose Klassifikation |
|
| SKS | DM80 |
|---|---|
| ICD-10 | M80 |
Osteoporose (græsk: "osteo"=knogle og "poros"=porøs; dansk: knogleskørhed) er en sygdom med nedsat knoglemængde og ændret mikro-arkitektur, som nedsætter knoglernes brudstyrke. Patienter med osteoporose har derfor øget risiko for knoglebrud. Osteoporose forekommer dels som en selvstændig sygdom (primær osteoporose), dels som følge af andre sygdomme (sekundær osteoporose).
Antallet af personer, der er i behandling med lægemidler mod osteoporose, er steget støt i løbet af de seneste 10 år.[1]
Indholdsfortegnelse |
Symptomer [redigér]
Osteoporose giver som hovedregel ikke anledning til symptomer før evt. knoglebrud indtræffer.
Undersøgelsesmetoder [redigér]
Diagnosen "osteoporose" stille i praksis på baggrund af en såkaldt DXA-skanning (en særlig røntgenundersøgelse med måling af knoglernes mineraltæthed).
Undertyper [redigér]
Primær osteoporose [redigér]
Osteoporose, som ikke skyldes anden sygdom. Man skelner mellem post-menopausal osteoporose, der ses hos kvinder efter overgangsalderen, og aldersbetinget osteoporose, som ses hos både mænd og kvinder. Årsagerne til primær osteoporose er multi-faktorielle. Arvelige forhold, en række livsstilsfaktorer (f.eks. tobaksrygning), diæt og motionsvaner har betydning. Aldersbetingede ændringer i levevis og fysiologi (f.eks. kvindens overgangsalder) har stor betydning.
Post-menopausal osteoporose [redigér]
Osteoporose hos kvinder efter overgangsalderen. Den primære årsag er den nedsatte produktion af hormonet østrogen, der ses hos kvinder efter overgangsalderen.
Aldersrelateret osteoporose [redigér]
Osteoporose hos ældre mænd og kvinder skyldes bl.a. aldersbetingede ændringer i calcium-absorptionen fra tarmen, nedsat produktion af aktivt D-vitamin og deraf følgende øget indhold i blodet af parathyroideahormon.
Sekundær osteoporose [redigér]
Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten
Forebyggelse [redigér]
Op gennem livet kan sygdommen forebygges ved at være fysisk aktiv – dvs. vænne knoglerne til at blive belastede. Ligeledes kan indtagelse af kalk styrke knoglerne, da de så senere i livet bedre kan tåle en svækkelse. For ældre personer anbefales af de samme årsager helt konkret, at de holder sig fysisk aktive og sørger for at spise kalkholdig mad.[2]
Desuden har en engelsk undersøgelse fra 2006, fastslået, at en moderat indtagelse af alkohol i øl vil kunne forebygge sygedommen i minimum samme grad som indtagelse af kalk.[3]
Behandling [redigér]
Antiresorptiv behandling [redigér]
En række medikamenter (f.eks. østrogen, bisfosfonat og calcitonin) er 'antiresorptive', dvs. de nedsætter knogletabet.
Anabol behandling [redigér]
En række medikamenter (f.eks. parathyroideahormon) har anabol effekt, dvs. de genopbygger knoglevævet.
Dual action behandling [redigér]
Nogle medikamenter (f.eks. strontium) har tilsyneladende både en vis antiresorptiv og en vis anabol effekt.
Kilder [redigér]
- ↑ Lægemiddelstyrelsens forbrugsanalyse Lægemidler mod osteoporose (knogleskørhed) 2000-2010
- ↑ Sundhedsstyrelsen (2005). Knogleskørhed (PDF) 4 (2005). Besøgt 2011-01-11.
- ↑ DR Nyheder. "Øl gør knoglerne stærke", 2006-05-16. Hentet 2008-12-21.
