Pave Urban 2.

Pave Urban 2.

Pave Urban II (omkr. 1042 - 29. juli 1099), pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes), før han blev pave. Han var født i Lagery nær Châtillon-sur-Marne i Frankrig.

Han blev uddannet indenfor den katolske kirke, og virkede en tid som ærkediakon i Reims. En af hans lærere var Sankt Bruno, der påvirkede ham til å gå i kloster i Cluny i 1068. Der blev han med tiden valgt til prior. I 1078 blev han kaldt til Roma af pave Gregor 7., som i 1080 udnævnte ham til kardinalbiskop af Ostia.

Som kardinal var han blandt de mest aktive støttespillere for den gregorianske reform. Blandt andet var han pavelig legat til Det tysk-romerske rige i 1084-85. Den var på den tid almindeligt, at en pave nominerede kandidater til næste pavevalg, og han var blandt de få, Gregor 7. foreslog, men i 1086 var det Desiderius, abbed i Monte Cassino, der blev valgt til pave og antog navnet Viktor 3.

Urban 2. er bedst kendt for at have igangsat det første korstog. Ved koncilet i Clermont erklærede han krig mod de vantro, og lovede syndsforladelse for alle korstogets deltagere.

Urban 2. døde 29. juli 1099, fjorten dage efter Jerusalems erobring, men nyheden om erobringen havde da endnu ikke nået Italien. Han efterfulgtes af Paschalis 2.

Sagt af Urban 2.

"Mandens anger er falsk, hvis han ikke ophører med at være advokat, et erhverv, der ikke på nogen måde kan udøves uden at begå en synd."

Henvisninger

Efterfulgte: Viktor III

Pave 1088–1099

Efterfulgtes af: Paschalis II

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Pave Urban 2.

Stub Denne religionsrelaterede biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.