Peder Skotte

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Peder Skotte, også Petrus David de Scotia (omkring 1450 – 24. juli 1520 i Aberdeen i Skotland) var en skotskfødt teolog og hørte til den ældste – fra Køln indkomne – gruppe af lærere, der blev ansat ved Københavns Universitet ved dets oprettelse 1479. Han var dengang magister i filosofi og bakkalavr, baccalaureus, bachelor i teologi, og han blev den første dekan ved det filosofiske fakultet.

1487 omtales han som licentiat i teologi, og ved en akademisk højtid 1498 i anledning af Kong Hans’ sejr i Sverige kreeredes han til dr.theol. Det var da ogsaa som lærer i teologi, han vandt sin berømmelse; Aristoteles og Thomas Aquinas var de lærdomslys, som han fulgte, idet han med stor iver foredrog den skolastiske teologi.

En mand som Morten Børup tilstod, at han skyldte ham meget, og lektor Poul Helgesen, der har givet en udførlig karakteristik af ham, roser ham højlig for hans retskaffenhed, lærdom og uegennyttighed.

Efter seks gange at have beklædt rektorværdigheden ved universitetet døde han af pest 24. Juli 1520.

Werlauff: Københavns Universitet fra dets Stiftelse indtil Reformationen. S. 60 f.
H.F. Rørdam.



Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af H.F. Rørdam i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 19. bind, side 76, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.