Persiske Bugt

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Satellitbillede der viser Den Persiske Bugt

Den Persiske Bugt (persisk: خلیج فارس) er en ca. 233.000 km² stor bugt beliggende mellem Iran og den arabiske halvø, og forbundet med resten af Det Arabiske Hav gennem Hormuzstrædet og Omanbugten. Inderst i bugten udmunder Aravandrud/Shatt al-Arab med tilløb af de to store irakiske floder Eufrat og Tigris, i stort delta.

Det persiske navn for bugten blev lånt af næsten alle gamle sprog, inklusive græsk, som den Persiske Bugt. Navnet er blevet brugt alle steder siden oldtiden. Bl.a. er dens betydning for de nærliggende nationer i området, været det Persiske Rige, det nuværende Iran. I 1960'erne med oprejsningen af arabisk nationalisme, begyndte de arabiske lande at kalde bugten for Den Arabiske Bugt (arabisk:الخليج الفارسى , الخليج الفارسي). Det fik den iranske regering til at henvende sig til FN med to resolutioner om at officielt at anerkende bugten som den Persiske Bugt. De fleste lande og organisationer bruger navnet Den Persiske Bugt, og Den Arabiske Bugt anses nu for ukorrekt.

Landene med kystline til Den Persiske Bugt er i rækkefølge fra den sydlige ende til den nordlige ende: Oman, Forenede Arabiske Emirater, Saudi-Arabien, Qatar som ligger på en halvø fra den saudiske kyst, Bahrain på en øgruppe mellem Qatar-halvøen og Saudi-Arabien, Kuwait, Irak og Iran.

Den Persiske Bugt og de omgivende kystområder er det område i verden som har den største forekomst af råoile, og oileindustrien er dominerende i bugten. Bugten var også en vigtig del af Iran-Irak-krigen fra 1980 til 1988, begge sider angreb hinandens supertankere. I 1990-91 var Bugten igen skueplads for en krig, da Irak invaderede Kuwait og som konsekvens blev smidt ud igen af fortrinsvis amerikanske styrker.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: