Oman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
سلطنة عُمان
Saltanat Uman
Omans flag Omans nationalvåben
Flag Nationalvåben
Nationalt motto: Intet
Nationalmelodi: Nashid as-Salaam as-Sultani
Omans placering
Hovedstad Muscat
23°37′N, 58°32′E
Største by Muscat
Officielle sprog Arabisk
Regeringsform Sultanat
Qaboos bin Said Al Said
Uafhængighed
 • Erklæret
 • Anerkendt
Fra Storbritannien

1971
Areal
 • Total
 • Vand (%)
 
212.460 km² (nr. 83)
Ubetydeligt
Indbyggertal
 • 2005 anslået

 • [[]] folketælling

 • Tæthed
 
3.001.583 (nr. 131)

-

14,1/km² (nr. 167)
BNP
 • Total
 • Pr. indbygger
2005 anslået
25,0 mia. USD (nr. 74)
13.100 USD (nr. 47)
Valuta Omansk rial (OMR)
Tidszone
 • Sommer (DST)
(UTC+4)
(UTC+4)
Nationalt topdomæne .om
Telefonkode +968
Kendingsbogstaver (bil) OM
Luftfartøjsregistreringskode A4O

Oman er et land beliggende i det østlige hjørne af den Arabiske Halvø. Oman grænser til de Forenede Arabiske Emirater i nordvest, Saudi-Arabien i vest og Yemen i sydvest og har en lang kyst mod det Arabiske Hav i øst og Omanbugten i nordøst. Landet er et enevælde, der stort set alene regeres af en sultan.

Oman er et selvstændigt sultandømme, som ligger i Mellemøsten. Dets leder er sultan Qaboos, som er efterfølger efter sin far, sultan Taimur. Oman var engang et stort handelsland, men blev koloniseret af Portugal og Storbritannien. Hovedstaden er Muscat, som ligger i sletteområdet al-Batinah langs kysten.

Historie[redigér | redigér wikikode]

I forhistorisk tid var området, som i dag er Oman, en vigtig handelsplads, som spillede en rolle som transithavn for handlen mellem de to flodkulturer i Mesopotamien og Induskulturen. Arkæologiske fund antyder eksistensen af en indenlandsk politisk organisation. Omans rigdom på dette tidspunkt beror fremfor alt på landets betydelige besiddelser af kobber.

Oman fortsatte med at være et vigitigt handelscentrum. År 1508 indtoges den vigtigste havneby, Muscat, af portugiserne. De beholdt den til 1659, hvor den blev en del af det Osmanniske Rige. Osmannerne blev drevet ud i 1741, og landet grundlagdes af Ahmed ibn Said, der samtidig er grundlæggeren af det dynasti som endnu regerer.

I 1800-tallet voksede Omans magt, og man havde i lang tid besiddelser i Baluchistan i det nuværende Pakistan samt øen Zanzibar i nutidens Tanzania. Omans storhedstid sluttede i sidste del af 1800-tallet, og det blev i 1891 et britisk protektorat, hvilket det var frem til 1951. Frem til 1970, hvor Qaboos ibn Said styrtede sin far i et ublodigt kup, hed landet formelt Muscat og Oman.

Tidlig historie[redigér | redigér wikikode]

Navnet Oman nævnes for første gang i flere skrifter i år 3000 fvt. Det beskrives her, hvordan Oman var et stort handelsmarked for Østen, hvor omanske handelsmænd styrede det Indiske Ocean. Her blev der især handlet med røgelse, som på det tidspunkt var noget af det dyrebareste, og som stadig er en del af omansk kultur og traditioner. Disse handelsmænd forbandt det Osmanniske Rige med Indien og Indonesien. Handelsvejene gjorde Oman til en magtfaktor omkring det arabiske område, og derfor var Oman, som land, også attraktiv i forhold til kolonisering. Mange forskellige grupper som mongoler, persere og kaliffer forsøgte at overtage landet i årene 1000-1400, men omanerne holdt dem tilbage, og ingen fik lov til at overtage landet fra det oprindelige folk, som var indvandret fra Afrika.

Kolonisering[redigér | redigér wikikode]

Først da de store europæiske økonomier så en mulighed i Oman, blev landet koloniseret, da Portugal overtog landet i 1507. Portugal kom hurtigt over fæstningerne ved kysten og fik overtaget de vigtigste og største byer i Oman. De næste 150 år var Oman en koloni styret af Portugal. Dette ødelagde det ellers gode samarbejde med Kina, Indien og Indonesien, og handelen gik i stå. Omanerne som folk kunne intet gøre, før imamen Nasir Ibn Murchid tog initiativ til at bekæmpe besættelsen. I 1648 havde det oprindelige folk drevet portugiserne ud af først Muscat (hovedstaden) og dernæst Zanzibar.

Men Oman forblev kun selvstændigt i 200 år, indtil et nyt storrige fra Europa, Storbritannien, overtog styringen i Oman. I 1871 blev Oman et britisk protektorat (en stat som er selvstændig, men som styres fra et andet land). Grunden til, at briterne kunne bruge netop Oman i deres rige, var landets gode placering i forhold til Indien, der også var overtaget af Storbritannien. I 1951 underskrev Oman en venskabsaftale med briterne og Oman fik styringen tilbage.

Nyere historie[redigér | redigér wikikode]

Under briternes styring var der sket en magtkamp mellem to dele af landet. Landet blev i 1920 delt i to stater, hvor den ene var sultanatet Muskat ved kysten, og det andet var Oman inde i landet. De to stater havde hver sin leder, og da briterne var ude af landet i 1951, gik der få år. før der kom stridigheder mellem dem. I 1955 angreb sultanerne de indre områder af Oman, hvor de krævede, at den omanske leder skulle gå af. Den omanske leder klagede til FN, hvor konflikten blev løst. Begge stater blev igen samlet i et land kaldet Oman, styret af sultan Taimur.

Sultan Taimurs søn, Sultan Qaboos Bin Said, styrer i dag landet, og han har forvandlet landet til et uddannelsesland, der fungerer. Da han tog over fra sin far, var der 3 grundskoler. I dag er antallet 670. Det kunne han bl.a. gøre pga. de nye oliekilder, der var blevet opdaget i 1960’erne.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Oman består for en stor del af ørken. Langs med kysten løber bjergkæder, og det er mellem bjergene og kysten, at de fleste store byer ligger. Af naturressourcer findes olie, kobber og kalksten.

Hovedstaden er Muscat, som også er landets største by og dets vigtigste havneby. Oman har to enklaverMusandamhalvøen, som kun har landegrænser mod de Forenede Arabiske Emirater: Madha ved kysten mod Omanbugten og Musandamguvernementet med den Persiske bugt i vest og Omanbugten i øst.

Geografiske fakta[redigér | redigér wikikode]

  • Areal: 309.500 km2
  • Placering: Mellemøsten. Omkranset af Det Arabiske Hav, Omanbugten, Den Persiske Golf og placeret mellem Yemen og De Forenede Arabiske Emirater (UAE)
  • Landegrænser: Saudi-Arabien (676 km), De Forenede Arabiske Emirater (410 km) og Yemen (288 km)
  • Kystlinje: 2.092 km
  • Klima: Tør ørken. Varmt og fugtigt langs kysterne; varmt og tørt i indlandet. I maj - september findes kraftig monsun i den sydvestlige del af landet
  • Landskab: Central ørkenslette med bjerge i nord og syd
  • Laveste punkt: 0 m (Det Arabiske Hav)
  • Højeste punkt: 2.980 m (Jabal Shams)
  • Naturressourcer: Råolie, kobber, asbest, marmor, bryozokalk, krom, gips, naturgas og fisk

Politik[redigér | redigér wikikode]

Oman er et enevælde, hvor den udøvende, lovgivende og dømmende magt stort set udøves af sultanen.[1] Landet har et tokammersystem, Omans råd, hvorfra medlemmer til overhuset udpeges af sultanen og medlemmer til underhuset, vælges i almindelige valg.[2] Sultanen kan dog ændre valgresultatet.[3]

I 2003 foregik det første demokratiske valg til parlamentets underhus. Alle borgere over 21 år kunne stemme, men parlamentet har i realiteten lille indflydelse og sultanen vedtager alene love via dekret.[4]

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

I 1900-tallets første halvdel havde Oman ikke en egen udenrigspolitik, men siden selvstændigheden har landet haft en vestvenlig udenrigspolitik på grund af historiske relationer med Storbritannien samtidig med, at man har udvidet sine diplomatiske relationer til andre regioner. Oman er eksempelvis et unikt tilfælde blandt landene på den Arabiske Halvø ved at have relationer med Iran.[5][6] Man har tilmed stået imod amerikansk pres, for at indtage en tydligere antiiransk holdning.[7][8][9]

Oman har nære strategiske relationer med det britiske militær og den britiske militærindustri, som også står for meget af importen af krigsmateriel til landet.[10]

Administrativ inddeling[redigér | redigér wikikode]

Oman er inddelt i fire guvernementer (muhafazah) og fem regioner (mintaqah). Disse er inddelt i distrikter (wilayat, ental: wilaya).

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Hovedparten af befolkningen er arabere. Andre vigtige befolkningsgrupper er balucher, indere, pakistanere og iranere. I 2006 bestod 27% af landets totale befolkning af gæstearbejdere og andre udenlandsk fødte.[11] Tre fjerdedele af befolkningen er muslimer, hvoraf de fleste er ibaditter. Den næstvigtigste religion er hinduismen. Befolkningens gennemsnitsalder er 24,9 år (i 2014).[12]

De 3,3 millioner indbyggere i Oman er etnisk og religiøst meget blandet. Dette stammer bl.a. fra landets tidligere storhedstid som søfartsnation og de tidligere kolonimagter Portugal og Storbritannien. Derudover findes en yemenitisk befolkningsgruppe, der har hjemme i Dhofar-området. Disse oprindelige indbyggere tilhører hovedsageligt middelklassen, mens gæstearbejderne lever under ringere forhold.

Det officielle sprog, som de fleste oprindelige omanere taler, er arabisk, men kommunikationen vanskeliggøres af, at store dele af landets befolkning kommer udefa. Ét område, hvor store dele af landet kan kommunikere, er indenfor religion. 75 % af befolkningen er såkaldte ibadi-muslimer. Disse er egentlig imod sultandømmet, men har accepteret sultanen, da de i stedet har fået selvstyre. Resten af landets befolkning er shiitiske minoriteter eller sunni-muslimer, som hovedsageligt har hjemme i Dhofar-området.

Udover vanskelighederne med at kommunikere er der også andre problemer. Omkring 2003 var 43 % af landets befolkning under 15 år, hvilket førte til, at flere udlændinge blev hentet til landet. Det koster nu dyrt for staten, da landet hvert år har 30.000 uddannede unge, som ikke kan finde job.

Demografiske fakta[redigér | redigér wikikode]

  • Antal indbyggere: 3.154.134 (2013)
  • Etniske grupper: Arabere, balucher, indere, pakistanere, sri lankanere og bangladeshere
  • Sprog: Arabisk er det officielle sprog. Herudover tales også engelsk, baluchi, urdu og indiske dialekter
  • Religioner: 75% ibadimuslimer, 25% andre (inkl. sunnimuslimer, shiamuslimer og hinduer)
  • Forventet levetid: 76 år
  • Fertilitetsrate: 2,86 børn pr. kvinde
  • Overvægtige (voksne): 20,9%
  • Største by: Muscat

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Oman har en stabil og voksende økonomi. Levestandarden er blevet meget bedre siden 1980'erne. Olie er meget vigtig for landet og er den største eksportvare. Dadler, frugt og grønsager er også store eksportvarer.

Omans økonomi har tidligere været meget afhængig af indtægterne fra eksporten af olie som for alvor blev opdaget i landet i 1960’erne. Men mængden af olie og tilgængeligheden af den i landet er ikke så stor, at de kan opbygge en stor olieindustri. Dette har betydet at produktionen af olien er faldet siden 2001. Derfor har sultanen gjort flere tiltag for at gøre landet mindre afhængig af olien og istedet satse mere på  industri, landbrug og fiskeri. Specielt landbrug fylder en stor del af landets arbejderbeskæftigelse, da ca. 50 % af landets beboere arbejder i dette erhverv. Landbruget står dog alligevel kun for 2,8 % af landets BNP. En vis industri har Oman dog også, men er stadig i udviklingsfasen.

Inden for minedrift er der fornylig opdaget kobber og krom i bjerget Jebel Arkhard, hvilket er ved at blive gjort til en indtægtskilde. Derudover laves der glasflasker og batterier til biler, som eksporteres.

Landet har en stor import af gæstearbejdere. 25 % af landets indbyggere er arbejdere, som er kommet i forbindelse med de nye udenlandske firmaer. De udenlandske firmaer i landet har en overgang fået tilskud, for at kunne flytte produktionen til Oman. Der er brugt penge på uddannelse af unge, men der er nu en konflikt mellem de årligt 30.000 arbejdsklare omanere og de udenlandske arbejdere, der beskyldes for at tage arbejdet. Dette er et stort problem for Omans økonomi, da landet ikke har råd til at understøtte de unge uden job.

Omans økonomi[redigér | redigér wikikode]

  • Valuta: Omansk rial (OMR)
  • BNP (Købekraftsparitet): 89,06 mia. USD
  • BNP/indbygger: 28.800 USD
  • BNP vækst: 5%
  • Inflationsrate: 2,9%

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Kulturen spiller en central rolle i det at være omaner. Vigtige elementer i kulturen indbefatter f.eks. religion, en speciel røgelse og det arabiske sprog. Landets kultur generelt afspejles i den tidligere søfartshistorie, hvor inspirationerne kommer fra mange lande rundt om i verden. Specielt de arabiske lande er genkendelige i visse omanske byer. Kvindernes lange mørke tørklæder er afrikansk og især indisk inspireret, hvilket gælder generelt for omansk kultur. Mændene har også ladet sig inspirere udefra. På festdage "røger" mændene skægget med røgelse samtidig med at de iklæder sig gulvlange “Dishdashas”. [13]

Specielt i hovedstaden Muscat er der gamle monumenter. Byen er omkranset af en bymur fra 1500-tallet. På “suganet” (gammelt marked) kan man købe ting fra næsten alle dele af den omanske kultur. Her sælges både krydderier, kulørte tørklæder, smykker, duftessenser, røgede varer, røgelse eller sågar en khanjarm (en krumdolk), som er mændenes statussymbol. Alt dette stammer fra Omans tid som søfartsnation.

Klima[redigér | redigér wikikode]

Det er meget varmt og tørt i Oman det meste af året. Ved Al-Batinah, som er et område ved kysten, når temperaturen om sommeren op på 45 grader, mens temperaturen i ørkenen i den indre del af landet kan nå helt op på 50 grader i skyggen. Vinteren er mere mild med temperaturer mellem 15-23 grader.

Omkring bjergene i den nordlige del af landet regner det hvert år 700 mm, mens der kun falder mellem 20-100 mm regn/år ved kysten og i den indre del af landet.

Naturen[redigér | redigér wikikode]

Oman har et meget varieret dyreliv, som blandt andet består af 22 forskellige arter af hvaler og delfiner. Omans natur består af bugter, lange kystlinjer og tørre ørkensletter og ikke mindst høje bjerge i nord og syd.

Dykning er meget populært i Oman, hvor man blandt andet kan opleve store vrag, flotte koraller og endda flere af havets største dyr som Leopardhajer, hvalhajer, mantarokker og pukkelhvaler.

Kilder og eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Q&A: Elections to Oman's Consultative Council. BBC News. 
  2. Country Profiles (Legislature) - Oman. Arab Parliaments.  Arkiveret 5 juni 2012.
  3. Legislative Branch. CIA World Factbook. 
  4. Waking up too. The Economist. 23 Jun 2012. 
  5. CIA – The World Factbook. Cia.gov. Hentet 29 oktober 2011. 
  6. Oman: A Unique Foreign Policy. RAND. Hentet 29 oktober 2011. 
  7. Omani Ministers Voice Increasing Concerns Over Region's Stability. Wikileaks. Hentet 29 oktober 2011. 
  8. Oman Remains Wary Of Iranian Expansionism. Wikileaks. Hentet 29 oktober 2011. 
  9. Admiral William J. Fallon's Meeting With Sultan Qaboos. Wikileaks. Hentet 29 oktober 2011. 
  10. A balancing act. The Economist. 15 September 2009. 
  11. Statistical Yearbook 2007; Sultanate of Oman, Ministry of National Economy
  12. "Country: Oman" (på engelska). The World Factbook (CIA). Hentet 3 november 2014. 
  13. Sultanate of Oman Ministry of Tourism
Mellemøstens geografi Stub
Denne artikel om Mellemøstens geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi

Koordinater: 20°14′00″N 55°58′00″Ø / 20.233333°N 55.966667°Ø / 20.233333; 55.966667