Portal:Kvinder/Udvalgt person/Arkiv

Tidligere portalartikler

1

Charlotte Amalie af Hessen-Kassel (27. april 1650 – 27. marts 1714) var dronning af Danmark og Norge fra 1670 til 1699. Hun var datter af landgreve Vilhelm 6. af Hessen-Kassel og gift med Christian 5.

Hun var calvinist og fik sammen med de danske gesandter i Versailles gennemtrumfet løsladelsen af protestantiske fanger, tilbagelevering af deres formuer og familiesammenføring i Danmark. Hun var gennem korrespondancer og personlige møder utrættelig i at forsvare sine trosfæller i og uden for Frankrig, selv om Frankrig og Danmark havde en forsvarsalliance i en del af hendes regeringstid.

Da en engelsk-hollandsk-svensk flåde og fra landsiden af Karl XII (der var gået i land ved Humlebæk med en hær) i året 1700 truede København, viste hun stort personligt mod i forsvaret af byen.

Charlotte Amalie blev en meget velhavende dronning. Det var under hendes påvirkning at en række fabriksanlæg blev igangsatte, og ligeledes stod hun for en omfattende godsdrift.

Byen Charlotte Amalie på Sankt Thomas (Dansk Vestindien) har navn efter hende. (Læs mere..)

2

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (født 28. november 1700 i Schönberg ved Lauf, død 27. maj 1770 på Christiansborg Slot "Sophie Magdalene" (Gravsted.dk)</ref>) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark-Norge. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.

Sophie Magdalene blev i samtid og eftertid især kendt for sin tilbagetrukne tilværelse og for sin ombygning af Hirschholm Slot. Mindre kendt, men med større perspektiv var det, at hun blev landboreformernes pioner, da hun fra 1759 til 1761 gjorde bønderne under Hirschholm Slot til arvefæstere: hun sikrede dem mod opsigelse og fratrædelse af deres gårde ved død og skifte.

Det satte præg på hende, at hun kom fra et fattigt fyrstehus. Hun kompenserede ved at opføre sig og bygge både fornemt og dyrt. Hun gjorde, hvad hun kunne for at hjælpe sin familie, blandt andet til fremtrædende stillinger i Danmark. Ligeledes satte det præg på hende, at hun - som kongen - var pietist og lagde vægt på en kristen levevis. Det betød, at der ingen fester og baller var ud over det mest nødvendige. Helligdagslovgivningen blev stærkt overholdt.

Sophie Magdalene fik aldrig sat det præg på sine børn, som hun ønskede. Til gengæld lykkedes det hende at få et godt forhold til sit barnebarn, den senere Christian 7. (Læs mere..)