Charlotte Amalie af Hessen-Kassel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Charlotte Amalie af Hessel-Kassel

Charlotte Amalie af Hessel-Kassel (27. april 1650 - 27. marts 1714^[1]) var datter af landgreve Wilhelm 6. af Hessel-Kassel. Den 25. juni 1667 blev hun gift med Christian 5. på Nykøbing Slot på Falster. Hun døde på Charlottenborg (opkaldt efter hende) af skarlagensfeber.

Dronningen talte tysk, fransk og italiensk, hun studerede interesseret historie, fysik og filosofi.

Charlotte Amalie var ikke særlig køn, og det vidste hun godt. Engang da hun var en lille pige, havde hendes moder, enkelandgrevinden, sagt til hende, at hun ikke skulle begræde sit slette ydre, for et sådant kunne let lokke unge piger i fordærv.

[redigér] Børn

1. Frederik (11. oktober 1671 på Københavns Slot - 12. oktober 1730), senere Frederik 4.
2. Christian Vilhelm (1672-1673).
3. Christian (25. marts 1675 på Københavns Slot - 27. juni 1695 i Ulm, på vej til Italien).
4. Sofie Hedvig (28. august 1677 i København - 13. marts 1735). Ugift, da hun bl.a. ikke ville svigte sin lutherske tro - som det krævedes af hende - for at kunne indgå et påtænkt ægteskab med den tysk-romerske kejser, Josef I. Hun arvede bl.a. Vemmetofte og Charlottenborg efter sin yngste bror, Karl. Hun oprettede Vemmetofte Frøkenkloster.
5. Karl (26. oktober 1680 - 8. juni 1729 på Vemmetofte), svagelig og tunghør.
6. Christiane Charlotte (døde som barn).
7. Vilhelm (21. februar 1687 - 23. november 1705).