Sankt Thomas

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Thomas.
Sankt Thomas
Geografi
Virgin Islands-map-CIA.jpg
Sted Caribiske Hav
Koordinater 18°20′N, 64°55′W
Areal 80,9 km²
Administration
Land USA USA
Insular area Amerikanske Jomfruøer Amerikanske Jomfruøer
Største by Charlotte Amalie (18.194 indb.)
Demografi
Folketal 51.181 (2000)
Befolkningstæthed 632,65/km²

Sankt Thomas (engelsk Saint Thomas) var den første af Danmarks tre ø-kolonier i det tidligere Dansk Vestindien (fra 1672). De to øvrige øer var Sankt Croix og Sankt Jan (Saint John). I dag er øen en del af det amerikanske territorium US Virgin Islands. I 1666 blev Dannebrog hejst på Skt. Thomas

Hovedbyen på Sankt Thomas er Charlotte Amalie, som også er hovedstaden i US Virgin Islands.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Før koloniseringen[redigér | redigér wikikode]

Øen har været beboet fra ca. år 1500 f.Kr af forskellige vestindiske indianerfolk. De første var Ciboneyfolket. De blev senere udskiftet med først Arawakerne og dernæst Caribierne; Disse blev hurtigt udryddet, da der kom kolonister til Sankt Thomas.

Opdagelse og kolonisering[redigér | redigér wikikode]

I 1493 opdagede den spanske opdagelsesrejsende Christoffer Columbus øen på sin anden rejse til Amerika. Selvom Sankt Thomas nu var blevet opdaget, forblev den ukoloniseret i et århundrede. Det var først i 1666, at de første danske kolonister ankom. De var blot forløbere for de kolonister, som blev sendt af sted af Det Dansk Vestindiske Kompagni i 1670, hvor det blev slået fast, at øen tilhørte Danmark.

Christiansfort[redigér | redigér wikikode]

Fra 1672 voksede indbyggertallet, og især byen Christiansfort voksede med rivende fart. I 1691 blev den opkaldt efter Christian d. 5.s dronning, Charlotte Amalie, hvis navn byen stadig bærer. Ude omkring på øen blev der bygget plantager; i 1688, blot 16 år efter at de første kolonister var kommet til øen, fandtes der 47 plantager. Antallet af plantager steg, og dette ledte til en voldsom import af slaver fra Afrika. I 1690 var der ca. 10 gange flere negerslaver, end der var hvide.

Sankt Thomas tiltrak også en mængde pirater, og de slog sig ned i forskellige bugter, som de kunne bruge som baser til plyndringer rundt omkring Jomfruøerne. I 1822 klagede den spanske regering over, at sørøvere havde tilholdssteder på Sankt Thomas, men klagen blev afvist af de vestindiske myndigheder. [Kilde mangler]

Handel og blomstringstid[redigér | redigér wikikode]

Efter at Sankt Thomas var blevet koloniseret, begyndte danske plantageejere at dyrke sukker, og dette skulle komme til at spille en betydelig rolle i dansk økonomi i de næste 200 år, hvor øen var den vigtigste part i den danske trekantshandel. Sankt Thomas' økonomi voksede kraftigt. I starten gik udviklingen mindre hurtigt, men i takt med at der blev bygget flere og flere plantager, blev sukkereksporten større. Der blev også produceret tobak og bomuld, men det var sukkeret, som for alvor kom til at få betydning for økonomien på Sankt Thomas. Fra koloniseringen i 1672 var øerne ejet af Dansk Vestindisk Kompagni, og dette betød, at det danske firma havde ret til at opkøbe alt, som blev produceret på Sankt Thomas og derefter sælge det videre til København, hvor rigmænd nød godt af handelen med det fine sukker.

I 1755 blev De dansk-vestindiske Øer købt af den danske stat. Dette førte til, at alle danske skibe fik adgang til at købe det vigtige sukker fra Sankt Thomas, prisen steg og plantageejerne tjente godt på den nye fremgang. Det samme gjorde den danske stat, idet dens største indtægtskilde var tolden på sukkeret. I 1790 var overskuddet 6000 rigsdaler, 40 år efter var det steget til 10-12 millioner rigsdaler. Grunden til den store stigning var primært det hastigt voksende befolkningstal, der ledte til en større produktion samt de mange krige i Sydamerika, som øgede værdien af sukker markant. I gennem 1760'erne kom der årligt 3-4 skibe til hele Dansk Vestindien, i 1770'erne steg dette til 35 skibe årligt. I 1804 startede de sydamerikanske uafhængighedskrige, og under den periode oplevede Sankt Thomas sin storhedsperiode. Charlotte Amalie blev erklæret for frihavn af den danske konge, og det medførte en massiv tilstrømning af skibe fra hele Amerika. Mens det meste af Sydamerika kæmpede mod Spanien, kunne begge parter handle i det neutrale Charlotte Amalie. I 1804 kom der lidt mere end 1300 skibe til hovedbyen Charlotte Amalie, og i 1820 kom der mere end 2300 skibe.

I 1839 fik Sankt Thomas glæde af det britiske selskab Royal Mail Steam Packet Co. som oprettede sit hovedsæde i Charlotte Amalie. Selskabet flyttede dog efter et par årtier, og i stedet kom Hamburg-Amerika-linjen til øen, hvilket også bidrog godt til økonomien. Fra 1840 faldt indtægterne og befolkningstallet, hvilket ledte til salget af øen i 1917 til USA.

Salg og amerikanisering[redigér | redigér wikikode]

I 1917 blev øen sammen med resten af Dansk vestindien solgt til USA for 25.000.000 $.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Øen ligger i det amerikanske selvstyrende territorium U.S. Virgin Islands (det tidligere dansk vestindien) i Caribien.

Transport[redigér | redigér wikikode]

Som i Storbritannien kører bilerne på Sankt Thomas i venstre kørebane. Der findes en lufthavn på øen samt flere moderne veje.

Se også[redigér | redigér wikikode]