Posttraumatisk belastningsreaktion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD fra engelsk Post Traumatic Stress Disorder, også posttraumatisk stresstilstand) er en psykisk tilstand, der kan opstå efter hændelser, hvor menneskets psykiske kapacitetssystem ikke kan håndtere oplevelsen. Det kan f.eks være krigshandlinger, tortur, voldtægt, overfald, bilulykker, mobning, naturkatastrofer, brand, terroristangreb eller et pludseligt og uventet tab, af en man er nært knyttet til.

Symptomer[redigér | redigér wikikode]

Nedenstående symtomper kan optræde som følge af posttraumatisk reaktion:[Kilde mangler]

  • Familievold
  • Flashbacks: Tilbagevendende genoplevelser af situationen.
  • Genoplevelser: Ting som minder om situationen.
  • Søvnbesvær og mareridt: Mareridt om situationen og søvnløshed
  • Stressreaktioner: Bliver utroligt stressede
  • Støjoverfølsomhed: Voldsom reaktion på lyde der kan minde om situationen.
  • Overdreven opmærksomhed
  • Overreaktion ved forskrækkelse: Farer sammen
  • Hyperaktivitet: Begynder at lave en masse for at glemme situationen.
  • Isolationstendens: Lukker sig ud fra familie og venner
  • Mistro: Følelse af afsondrethed og fremmedgørelse. Kan miste tilliden til andre.
  • Nedsat følelsesliv: Viser ikke særlig mange følelser.
  • Misbrugsproblemer: Prøver at drikke alkohol eller indtage stoffer for at glemme situationen.
  • Depression
  • Lavt selvværd
  • Seksuelle problemer og impotens
  • Personlighedsforandring
  • Selvmordstanker og selvmord.
  • Stammen: Man får talebesvær og stammer meget.
  • Selvdestruktiv adfærd.

Behandling[redigér | redigér wikikode]

Der findes flere terapeutiske metoder til behandling af PTSD. Sundhedsstyrelsen anbefalinger går på traumefokuseret KAT (Kognitiv Adfærds Terapi) samt EMDR (Eye Movement Desensitisation and Reprocessing) [1]. Ifølge Medicinsk Teknologi Vurdering (MTV) fra region SydDanmark er også SE (Somatic Experiencing) en anbefalet terapeutisk metode[2]. Udover ovennævnte metoder er der flere andre, både til forebyggelse samt behandling af følgesymptomer.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

I WHO's sygdomsklassifikation ICD-10 har PTSD sin selvstændige kategori: F43.1 i 10. version.[Kilde mangler]

Tidligere talte man om "granatchok" og "krigsneurose", men i lægelige sammenhænge anvendes disse betegnelser ikke længere.[Kilde mangler] Betegnelse "granatchok" stammer fra et foredrag givet i 1917 af den engelske psykiater William Rivers.[Kilde mangler]

PTSD er ikke det samme som posttraumatisk hjernesyndrom (F07.2) som skyldes et (fysisk) hjernetraume.[Kilde mangler]

PTSD og hjernen[redigér | redigér wikikode]

Studier af krigsveteraner med fysiske hjerneskader tyder på at hjerneområderne der betegnes den ventromediale præfrontale hjernebark og amygdala er afgørende involveret i PSTD:[3] Veteraner som har fysisk skade i en eller to af disse regioner har lavere forekomst af PTSD.[Kilde mangler]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Reference[redigér | redigér wikikode]

  1. "Behandling af PTSD hos veteraner", Rapport udarbejdet af Sundhedsstyrelsen, 2010.
  2. "Behandling og rehabilitering af PTSD, herunder traumatiserede flygtninge – sammenfatning", Rapport udarbejdet af Medicinsk Teknologi Vurdering for Regions SydDanmark, 2008.
  3. Michael Koenigs, Edward D Huey, Vanessa Raymont, Bobby Cheon, Jeffrey Solomon, Eric M Wassermann & Jordan Grafman (2007). "Focal brain damage protects against post-traumatic stress disorder in combat veterans". Nature Neuroscience 11: 232–237. doi:10.1038/nn2032. 

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]