Prostitution

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En tysk prostitueret.
Prostitueret på gaden.
Prostitueret på gaden i Tijuana, Mexico.

Prostitution er salg af seksuelle ydelser.

Prostitution, der er kendt som verdens ældste erhverv,[1] kaldes også intimmassage. Nogle mener at prostitution er lig med at sælge sig selv eller at leve af utugt mens andre mener, at prostitution er et erhverv også kaldet sexarbejde.

Oftest er den prostituerede en kvinde, mens kunden er en heteroseksuel mand. Den prostituerede kaldes i daglig tale for en luder, et udtryk der dog ofte anvendes nedsættende. Der er stor forskel på, hvilken betegnelse de prostituerede selv foretrækker. De mest almindelige er 'sexarbejder', 'escort', 'massøse' og 'gudinde'.[Kilde mangler] Ordet 'escort' bruges som oftest om en prostitueret, der tager hjem til en kunde, mens 'massøse' og 'gudinde' er kvinder, der arbejder på bordel (eller 'massageklinik').

Der findes også mange mandlige prostituerede, der betjener mandlige og kvindelige kunder. En særlig gruppe er unge, mandlige prostituerede, såkaldte trækkerdrenge der sælger sex til homoseksuelle og biseksuelle mænd. En mandlig prostitueret, der betjener kvindelige kunder, kaldes en gigolo. Mange kvindelige prostituerede tager også mod kvindelige kunder og par. Endeligt er der et vist antal transkønnede, ofte udlændinge, der sælger seksuelle ydelser.

Prostitutionens udøvelse[redigér | redigér wikikode]

Prostituerede finder og betjener deres kunder på flere måder og steder. Der er en "rangorden" blandt prostituerede afhængigt af, hvor de prostituerer sig og hvad de tjener.

Nederst er gadeprostituerede, som finder deres kunder blandt forbipasserende. Det kaldes at trække på gaden eller at stå på en flise. I mange byer findes særlige gader med prostitution. Der findes de narkoprostituerede. Kunderne betjenes normalt på værelser i nærliggende hoteller eller i kundernes biler.

En del prostitution udøves i sexklubber i forbindelse med optræden af erotisk art som peepshow, nøgendans, liveshow, striptease o.l.

En mere organiseret form finder sted på bordeller eller massageklinikker, hvor erhvervet udøves under mere betryggende forhold. Kunderne findes ofte ved annoncering i dagblade, og der være "faste kunder". Hvis flere prostituerede dyrker gruppesex med deres kunder, kaldes det et sexparty.

En Call-girl er en prostitueret, som kontaktes pr. telefon, og som tager ud til kunden. Flere prostituerede kan organisere sig som en call-girl-central.

Øverst i hierarkiet findes luksusprostituerede. De driver deres erhverv, hvor de seksuelle ydelser der tilbydes varierer. Det kan ske i form af "escort-service", hvor kunden får en kvindelig ledsager til en restaurant, en rejse, en sammenkomst etc., og hvor den seksuelle ydelse ikke altid obligatorisk.

Prostitution og kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

     Prostitution juridiske og regulerede      Prostitution (udveksling af sex for penge) juridiske, men bordeller er ulovlige, prostitution erikkereguleret      Prostitution ulovligt      Ingen data

I Danmark er det lovligt at være prostitueret. Det har det i praksis været længe, men formelt set først fra ændringen af straffeloven i 1999, der gjorde det lovligt at have prostitution som hovedindtægtskilde. Prostitution er dog ikke et lovligt erhverv. Dvs. at den prostituerede ikke er omfattet af arbejdsmarkedets love vedr. arbejdsløshedsunderstøttelse, mindsteløn mv.

Det er lovligt at være kunde hos en prostitueret, der er mindst 18 år. Den seksuelle lavalder er 15 år.

Myndighederne er særligt opmærksomme på den kriminalitet der knyttes til dele af erhvervet, og i det danske politi findes en særlig afdeling, sædelighedspolitiet, som især tager sig af opklaring og forebyggelse af en del af de nedennævnte forbrydelser på dette område:

  • Alfonseri eller rufferi, dvs. at tjene penge på andres prostitution. Som ved at tvinge den prostituerede til at aflevere de indtjente penge til alfonsen eller ved at forlange overpris for udlejning af værelser til prostitution. Den nuværende danske rufferilov giver også rum til afstraffelse af enhver, der udlejer lokaler til prostitution, hvad der kan gøre det svært for prostituerede at oprette bordeller og lignende etablissementer, hvor de fast kan udøve deres erhverv.
  • Ulovlig indvandring, hvor udenlandske prostituerede smugles ind af alfonser og bagmænd, som tjener på deres arbejde.
  • Menneskehandel, hvor (fortrinsvis) kvinder tvinges ud i prostitution.
  • Skatteunddragelse, fordi de indtjente penge ikke opgives til skattemyndighederne.
  • Narkokriminalitet, fordi en stor del af dets udøvere er misbrugere.
  • Pengeafpresning men trusler om skandalisering af kunder.

Hertil kommer forbrydelser, som den prostituerede kan være udsat for, som

  • Overgreb, vold og tvang fra en alfons.
  • Overgreb fra tilfældige forbipasserende, fra politiets side eller kriminelle bander, ofte relateret til det stigma som klæber til prostitution. Når et overgreb skyldes stigma og "luderhad" kaldes det også for en hate crime eller hadforbrydelse.
  • Overgreb begået af den prostitueredes kunde. Disse forekommer oftest i gadeprostitution, hvor den prostituerede har sværere ved hurtigt at tilkalde hjælp end i et bordel, og hvor de fleste stofafhængige og illegale indvandrere arbejder.

Nogle undersøgelser har vist en høj forekomst af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) hos både nuværende og tidligere prostituerede. De adspurgte i disse undersøgelser har også ofte en høj forekomst af stofmisbrug og vold både i barndommen og voksenlivet. I en enkelt undersøgelse var hele 84 % af de adspurgte hjemløse eller havde været det tidligere.[2] Der foreligger ikke p. t. lignende undersøgelser af det danske prostitutionsmiljø.

Hvor nogle modstandere af prostitution refererer til sådanne undersøgelser som begrundelse for deres ønske om et forbud (enten for de prostituerede eller for kunderne), mener nogle tilhængere af prostitution, at den videnskabelige kvalitet af undersøgelserne kan kritiseres. Det er tydeligt ud fra debatterne, at der er tale om et yderst følelsesladet emne.

Viden og Formidlingscenter for socialt Udsatte – det nuværende Servicestyrelsen – konkluderer i en rapport [3] fra 2004, at PTSD er en for rummelig diagnose til, at den er hensigtsmæssig at anvende i forhold til eventuelle skadevirkninger ved sexarbejde. Dette begrundes blandt andet med, at sexarbejde ikke nødvendigvis medfører traumatiske hændelser, men derimod indebærer særlige belastninger, der over længere tid kan medføre skadevirkninger.[4]

Flere studier viser stor forskel på risiko for udsathed for vold, trusler og voldtægt samt depression, alkoholisme og stofbrug blandt prostituterede afhængigt af deres arbejdsmiljø. Gadeprostituerede, der udgør et lille mindretal, er langt oftere udsat for vold og overgreb, mens det store flertal af prostituerede der arbejder på klinik, som escort eller i sexklubber meget sjældent udsættes for disse risici, og langt sjældnere har skadesvirkninger efter prostitution[5].

I en del lande er prostitution et ulovligt erhverv, og det er også strafbart at være kunde hos en prostitueret. I Sverige, Norge [6] og Island [7] [8] [9] [10] er det lovligt at være prostitueret, men ulovligt at være kunde hos en prostitueret. I andre lande er man gået en anden vej og har forsøgt at bringe erhvervet under kontrol ved at tillade det udøvet i officielle bordeller, hvor de prostituerede er registreret og undergivet tilsyn og lægekontrol. Det gælder f.eks. i Nevada, Holland og Tyskland. Hvor prostitution er lovligt uden at være reguleret, som det er tilfældet i Danmark, forsøger de sociale myndigheder og private organisationer ofte at afhjælpe de skadelige virkninger af erhvervet ved at tilbyde læge-, og psykologhjælp eller ved at hjælpe de prostituerede helt ud af erhvervet ved tilbud om behandling for et evt. misbrug, forbedring af de sociale forhold og rådgivning om uddannelse etc.

En del udviklingslande har problemer med børneprostitution, hvor børn sælges til pædofile turister. Det kan foregå uden forældrenes vidende, men det forekommer også, at fattige forældre af desperation selv lader deres børn sælge sex for penge.

Skandaler og prostitution[redigér | redigér wikikode]

Prostitutionens historie[redigér | redigér wikikode]

"Ruffersken" af Dirck van Baburen.

Berømte prostituerede og kurtisaner[redigér | redigér wikikode]

Syn på prostitution[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Prostitution har i de seneste år været meget debatteret i Danmark såvel som mange andre lande. Der er meget forskellige holdninger til faget både i befolkningen, blandt eksperter og kvindeorganisationer.

Dansk Kvindesamfundstartede for eksempel 8. marts 2008 (international kvindedag) webkampagnen forbyd sexkøb nu hvortil er knyttet en underskiftsindsamling, hvor både mænd og kvinder kan skrive under. Underskrifterne afleveres til justitsministeren den 18. oktober 2008.

Blandt modstanderne af prostitution kan man finde den holdning, at prostitution er skadeligt for den prostituerede, der ikke har muligheden for at sige fra, fordi hun/han har brug for pengene, hvilket udnyttes af kunden. Nogle modstandere mener ligefrem, at prostitution bør være strafbart for den prostituerede, for kunden eller for begge parter. I de senere år har bl.a. flere politikere talt for ensidigt at kriminalisere kunderne.

Fortalere for prostitution henviser gerne til, at det må være op til den enkelte at træffe sine egne valg. Mange ser det i øvrigt som uretfærdigt ensidigt kun at kriminalisere den ene part. De ser det altså ikke som diskrimination, at kvinder og mænd sælger sex, da der er tale om et frit valg, men det vil være diskrimination kun at straffe køberne for det.

Mellem de to synspunkter kan man også finde "skeptiske tilhængere" af prostitution, der mener, at et forbud mod prostitution ikke vil have de ønskede resultater. Fortalere for dette synspunkt mener, at en lovgivning, der giver prostituerede ret til pension og sygesikring vil være en bedre løsning end at forbyde prostitution, da et forbud vil gøre de prostituerede ude af stand til at søge hjælp og yderligere marginalisere de prostituerede.

Blandt flere danske forskere findes også det synspunkt at prostitution er relateret til social og global ulighed og at prostitution er en måde for udenlandske immigranter at hjælpe fattige familier i f.eks. afrikanske og asiatiske lande.[11] Forskerne påpeger at prostitueredes migration mod Europa ikke kun kan ses som menneskehandel, men også er led i en global omfordeling, hvor migrantprostituerede sender penge hjem til børn, ægtefælles og forældre uden indkomst.[12] Derfor opfordrede 26 forskerne i 2014 danske politikere til dels at bekæmpe den globale ulighed der tvinger migranter til at sælge sex i Europa og dels at skabe humane vilkår for de udenlandske prostituerede der sælger sex på gaden i Danmark.Forskerne foreslog blandt andet en mere human behandling behandling af migrantprostituerede fra politiets side, fri adgang til sundhedsklinikker, juridisk rådgivning og sikre boligforhold, samt afværgelse af et forbud imod købesex, der vurderes at gøre migrantprostituerede mere udsatte for overgreb og mere afhængige af bagmænd.[13]

Prostitution og feminisme[redigér | redigér wikikode]

Prostitution debatteres særligt indenfor feminisme. Nogle feminister mener, at kvinders salg af sex til mænd er et udtryk for en underliggende patriarkalsk struktur i samfundet, der reducerer kvinden til et sexobjekt, mænd kan købe for penge. Her findes ofte den holdning, at kvinder sælger sex grundet lavt selvværd og misbrug i barndommen, og at prostitution pr. definition er vold mod kvinder. En fortaler for dette synspunkt er den tidligere prostituerede Odile Poulsen.[14]

En anden gren af feminismen ser sexsalg som en måde, hvorpå kvinder kan tage aktiv kontrol over deres egen krop og sexliv. Her findes mange forskellige slags sexarbejdere, der positivt identificerer sig selv som 'horer'.[15]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: