Pu-Abi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pu-Abi (Akkadisk, oversat: "Min fars ord") var en vigtig person i den gamle oldtidsby Ur i Sumer (Mesopotamien). Hun betegnes normalt som en dronning, men den titel er diskutabel. Hun blev antagelig omkring 40 år gammel og blev begravet med kostbare skatte, bl.a. flere hovedpynt i guld, sit segl, og lange flotte kæder i ædle metaller. Hun fik også 74 tjenere med sig i døden deriblant seks vagter og mange hofdamer. Menneskene blev begravet levende.

Puabi, kendt på sumerisk som Shubad, blev identificeret vha. adskillige cylinderformede segl i hendes gravkammer. Disse segl angiver at, hun var en "nin" — et sumerisk ord, der kan betegne en dronning eller en præstinde.

Det vides om Puabi, at selv om hun var en vigtig figur omkring de ikke-semitiske sumerer, var hun faktisk akkader. Dette angiver en meget høj grad af kulturudveksling og indflydelse mellem oldtidssumererne og deres semitiske naboer.

Pu-Abis grav[redigér | redigér wikikode]

Sir Leonard Woolley[1], den kendte britiske arkæolog, er krediteret med opdagelsen af Pu-Abis grav, som blev udgravet sammen med godt 1800 andre grave ved "Urs kongelige gravsted" af Woolley og hans hold mellem 1922 og 1934. Pu-Abis grav var nærmest enestående iblandt de andre udgravninger, ikke kun pga. den store mængde af høj-kvalitets- og velbevarede gravgods, men også fordi hendes grav havde været uberørt af plyndrere gennem årtusinder.


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Wooley, Leonard (1934). Ur Excavations II, The Royal Cemetery. Side 73 & ss: London-Philadelphia.