Række (matematik)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Række. (Se også artikler, som begynder med Række)

En række repræsenterer i matematikken en sum af et endeligt eller uendeligt antal led.[1] De enkelte led i rækken kan være tal eller andre matematiske udtryk. Endelige rækker kan håndteres ved hjælp af elementær algebra, hvorimod uendelige rækker kræver redskaber fra den matematiske analyse for en stringent behandling.

Eksempler[redigér | rediger kildetekst]

Uendelige rækker[redigér | rediger kildetekst]

Achilleus og skildpadden[redigér | rediger kildetekst]

Et klassisk eksempel på en uendelig række forekommer i Zenons paradoks om Achilleus og skildpadden, hvor Achilleus giver den (i dette eksempel) 10 gange langsommere skildpadde et forspring i et kapløb. I tankeeksperimentet fremkommer følgende sum

De enkelte led i denne række repræsenterer den tid det tager Achilleus at indhente skildpaddens forrige position, mens summen repræsenterer den samlede tid det tager for Achilleus at indhente skildpadden.

Man bemærker et hvert led i rækken fremkommer med at tage det forgående led og multiplicere med :

hvilket kan skrives ved hjælp af summationstegnet som

Denne uendelige række giver en endelig værdi trods det at den indeholder et uendeligt antal led

Man siger at rækken konvergerer, hvilket i eksemplet har den konsekvens at Achilleus indhenter skildpadden.

Divergerende uendelig række[redigér | rediger kildetekst]

Havde skildpadden overmodigt tilbudt Achilleus et lignende forspring ville følgende række have forekommet

Her er hvert følgende led ti gange større end det foregående, og det går ikke godt for skildpadden! Rækken vokser progressivt mod uendelig, når de uendeligt mange led summeres. Man siger, at rækken divergerer.

Eksemplet ovenfor er et specialtilfælde af en geometrisk række, der kan skrives som

hvor er et vilkårligt komplekst tal. Denne række konvergerer for og divergerer for , i overenstemmelse med eksemplet, som benyttede og .

Et andet eksempel på en divergerende uendelig række er den harmoniske række

I en alternerende række skifter fortegnet på hvert enkelt led, som f.eks. i den alternerende harmoniske række

I en potensrække repræsenteres en funktion ved en række, hvor de enkelte led er potenser af argumentet i funktionen:

hvor er koefficienten for det 'te led og er en konstant.

En vigtig type af potensrækker er Taylorrækkerne, som repræsenterer en analytisk funktion, med en række ud fra kendskabet til funktionsværdien og dens afledte for et bestemt værdi :

Her repræsenterer den 'te afledte af i punktet og er fakulteten af .

Taylorrækker med kaldes Maclaurin rækker.

Eksponentialfunktionen kan repræsenteres simpelt ved en en sådan serie, idet for alle . Herved fås

for alle værdier af .

Endelige rækker[redigér | rediger kildetekst]

Et eksempel på en endelig række er den såkaldte sumrække, der er en sammentælling af en ubrudt række tal, fx 1+2+3+4+5+6 = 21

Sumrække startende med 1[redigér | rediger kildetekst]

Hvis talrækken starter med 1, kan man i stedet for at tælle en række tal sammen, benytte en simpel formel:

hvor taln er sidste tal i sumrækken.

For eksempel er summen af 1+2+3+4+5+6+7+8+9 = 45:

Sumrække ikke startende med 1[redigér | rediger kildetekst]

Hvis man i stedet skal tælle en ubrudt delrække, som ikke starter med 1, er formlen sammensat af summen for tal1 til taln med fradrag af summen af de foregående tal, som ikke indgår i rækken.

hvor tal1 er første tal i sumrækken og taln er dens sidste tal.

Et eksempel er summen af 6+7+8+9+10+11+12+13+14+15+16 = 121:

Sum af delrække =

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Se side 450 i Herman, Edwin “Jed” & Strang, Gilbert (2016): Calculus : Volume 2 : OpenStax, Rice University, Houston, Texas, USA. ISBN 978-1-947172-14-2. (online) URL: https://d3bxy9euw4e147.cloudfront.net/oscms-prodcms/media/documents/CalculusVolume2-OP_esPpXTB.pdf

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

  • Herman, Edwin “Jed” & Strang, Gilbert (2016): Calculus : Volume 2 : OpenStax, Rice University, Houston, Texas, USA. ISBN 978-1-947172-14-2. (online) URL: https://d3bxy9euw4e147.cloudfront.net/oscms-prodcms/media/documents/CalculusVolume2-OP_esPpXTB.pdf