Robert Capa

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Robert Capa under den spanske borgerkrig i maj 1937

Robert Capa (f. Endre Ernő Friedmann, 22. oktober 1913 i Budapest, Ungarn25. maj 1954 i Thai Binh, Vietnam) var en berømt ungarsk-amerikansk krigsfotograf. I løbet af sin karriere deltog han i en lang række krige, som var med til at slå hans navn som krigsfotograf fast, og som desuden endte med at koste ham hans liv.

Hans mest kendte billede er billedet "The Falling Soldier" (Den faldende soldat), som blev taget den 5. september 1936 ved Cordoba under den spanske borgerkrig. Billedet forestiller en hvidklædt republikaner, der er blevet ramt, lige inden billedet er taget, og som derfor er fastfrosset i faldet. Der har siden været en del diskussion, om billedet er helt eller delvist opstillet.

Ved begyndelsen af 2. verdenskrig flyttede Robert Capa fra Paris til New York City for at finde arbejde og for at undgå forfølgelse fra nazisterne. Han fik arbejde for Collier's Weekly, der sendte ham til Europa som krigsfotograf. efter at være blevet fyret fra Collier's fik han ansættelse som fotograf på LIFE Magazine, som han arbejde for til sin død. Som krigsfotograf deltog han bl.a. i den første amerikanske bølge på D-dagOmaha Beach. Efter at have fotograferet på livet løs, blev billederne sendt tilbage til redaktionen, hvor en overivrig mørkekammerarbejder kom til at udsætte filmen for så meget varme, at emulsionen begyndte at smelte, med det resultat at alle 72 negativer på nær 7 blev ødelagt.

Efter at have deltaget i den spanske borgerkrig, anden verdenskrig og Israels uafhængighedskrig var han kortvarigt med ved Frankrigs krig i Vietnam, hvor han blev dræbt af en landmine den 25. maj 1954.

Capa var af den holdning, at hvis et foto ikke var godt, var det fordi, man ikke havde været tæt nok på.

En kuffert indholdende 120 ruller film med i alt 3500 fotos fra borgerkrigen dukkede i 1990'erne op efter at have været forsvundet siden 1940. I 2008 købte New Yorks International Centre of Photography materialet, som efter scanning og kopiering vil blive offentliggjort.[1]

Robert Capa blev i 1947 medstifter af det fotografiske samarbejdsselskab Magnum Photos, som Roberts yngre bror, Cornell Capa, senere blev medlem af, efter Roberts død i 1954.

Eksterne links og kildehenvisning

Wikimedia Commons har medier relateret til: