Spanske borgerkrig
 |
Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten. |
 |
Eftersyn Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed. |
|
Formatering Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder! |
 |
| Spanske borgerkrig | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
|
|||||||
| Parter | |||||||
 Spanske Republik
|
 Fascistisk Spanien |
||||||
| Ledere | |||||||
| Manuel Azaña Julián Besteiro |
Francisco Franco Gonzalo Queipo de Llano |
||||||
| Styrke | |||||||
| 450.000 350 fly (1938) |
600.000 600 fly (1938) |
||||||
| Tab | |||||||
| ~500.000 | |||||||
| a. Kun økonomisk støtte | |||||||
Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936 til 1939 mellem Spaniens valgte republikanske regering (støttet af socialdemokrater, reformister, kommunister og anarkister) og på den anden side general Francisco Franco (støttet af konservative, fascister og i et vist omfang den katolske kirke).
Indholdsfortegnelse |
Optakten [redigér]
Kongen af Spanien Alfonso XIII forlod posten og efterlod et økonomisk ramt Spanien. Republikken overtog styret, og skulle rette op på et fallitramt Spanien. Landet var delt op i land, 60% af befolkningen arbejdede i det underudviklede landbrug og 25% var mine- og industriarbejdere. [1]
Det var en stor hindring for landets udvikling at jorden var fordelt så skævt. Den efterladte republik havde svært ved at tage ordentligt fat om problemet. Socialisterne og republikanerne kunne ikke blive enige om en løsning af jordfordelingen. Republikanerne prøvede at indføre skilsmisse, forbud mod undervisning drevet af kirken og andre reformer. Alt det blev fortaget af kirken, og da regeringen ikke var i stand til at etablere nye skoler, blev det ikke ført ud i livet. De fik nu mere indflydelse på magten, og nogle af republikkens reformer blev standset. Regeringens højrekurs førte til generalstrejke i kulmine opstanden. [2]
Franco slog hårdt ned på kulminerne med hæren og slog mange strejkende ihjel. I 1936 blev der dannet en folkefront under valget, som kommunistpartiet og anarkisterne slog sig sammen med. Folkefronten sejrede og venstre republikanerne dannede endnu en regering. Månederne efter valget, var der mange politisk voldelige episoder og mange døde af den politiske terror. Den 13. juli da Calvo Sotelo blev myrdet startede Generalerne Mola, Franco og Goded en opstand der skulle nedlægge den republikanske regering. Oprøret startede den 17. juli i det spanske Marokko og bredte sig dagen efter til fastlandet. [3]
Krigen kan ses som en kulminiation af lang tids dyb splittelse i den spanske befolkning. Efter nogle omtumlede år med mange styreformer brød konflikten ud i 1936.
Republikken fik deres primære støtte fra Sovjetunionen. Udover dette støttede frivillige civilister fra mange europæiske lande og USA. De rejste til Spanien og deltog i krigen på republikkens side. De havde forskellig baggrund, og det var både demokrater, socialister og kommunister. Efter krigen var der retsopgør mod Spaniens frivillige i Danmark.
Den italienske og tyske regering og fascistiske organisationer som fx Blåskjorterne støttede Franco. På givende tidspunkt befandt der sig 60.000 italienske soldater i Spanien, 7.000 specialtrænede tyske elitetropper samt moderne krigsmateriel[4]. Flertallet af de vesteuropæiske regeringer forholdt sig passive i forhold til krigen.
Tyskland, styret af Hitler, var optaget af muligheden for at blive allieret med det, forventede, kommende fascistiske Spanien. På denne måde ville Frankrig være omringet af lande, der var på Tysklands side (Spanien, Italien, Schweiz, Tyskland og Belgien). Udover den taktiske del af aktiviteten i den spanske borgerkrig, ønskede Tyskland ikke at kommunismen skulle overtage i et stort land som Spanien.[5]
Italien, der var under Mussolinis styre, brød aftalen og fortsatte deltagelsen i krigen. Mussolini ønskede et italiensk-domineret Middelhav, og så det som en god mulighed. Derudover var Italien fjendtlig overfor kommunisme og så ikke ideologien sprede sig i Europa.[5]
I april 1937 gennemførte det tyske Luftwaffe(Legion Condor) et terrorbombardement mod den lille baskiske by Guernica. Byen var uden militær betydning, men blev påført store ødelæggelser med mange dræbte. Det var historiens første store luftbombardement af et civilt mål. Bombningen af Guernica er afbildet i Pablo Picassos maleri Guernica.
Blandt befolkningerne i resten af Europa blev krigen set som en krig mellem fascismen og demokratiet.
Borgerkrigen endte med sejr til Franco, hvis fascistisk inspirerede diktatur varede til hans død i 1975.Da krigen sluttede bevarede den katolske kirke sin historiske privilegier. Gennem de 40 års diktatur, er Justitsministeriet og især Undervisningsministeriet, som personer tæt på den katolske kirke. Så Franco-regimet opretholder et fast greb om, at ideologiske og religiøse, og hvordan de unge skal lære spansk.
Krigen anslås at have forårsaget 500.000 menneskers død, heraf de 285.000 i krigshandlinger, mens ca. 215.000 døde af sygdom og af sult.
De Internationale Brigader [redigér]
Det anslås, at mellem 40.000 og 50.000 udlændinge meldte sig som deltagere på regeringens side under borgerkrigen i de Internationale Brigader, heraf omkring 500 danske (ca. 50 % af dem døde) . Blandt dem har Villy Fuglsang og Leo Kari skrevet om deres deltagelse og oplevelser. Derimod døde Gustaf Munch-Petersen i Spanien. De folk som rejste til Spanien for at deltage i borgerkrigen, rejste derned med viden om at deres regering ikke støttede dem. Overlevede de borgerkrigen og vendte hjem, vidste de at de ville blive arresteret, da de have brudt sig mod den internationale aftale, som var blevet lavet i EU.
Noter [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
- Kay Lundgreen-Nielsen: "Den spanske borgerkrig 1936-1939. En oversigt over den nyere forskning" (Historisk Tidsskrift, 15. række, Bind 2; 1987)
- Olle Norman: "Det spanska inbördeskriget. Krigshändelserna juli 1936-november 1938" (Nordisk Familjeboks månadskrönika 1938, s. 820-827) (svensk)
- Den spanske revolution og borgerkrig 1936-39 Oversigtsartikler, bøger/pjecer/sites, litteraturoversigter, online bøger, plakater, sange m.m. (på Modkraft.dk/Tidsskriftcentret)
- Essay af George Orwell: Looking Back On The Spanish War.
- Den spanske borgerkrig og revolution 1931-1939 Hæfte (Socialistisk Baggrund, 9) af Andreas Bülow. Udgivet af Socialistisk Standpunkt.
- Acta, kompendium p. 18-19
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Spanske borgerkrig
 |
Stub Denne artikel om Spaniens historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
.svg){kind=small} |
