Spanske borgerkrig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.
Searchtool.svg Eftersyn
Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Spanske borgerkrig
Dato 17. juli 19361. april 1939
Sted Spanien, Spansk Marokko, Spansk Sahara, De kanariske øer, Baleariske Øer, Spansk Guinea, Middelhavet
Resultat Nationalist sejr.
Parter
Spanien Spanske Republik

Sovjetunionen Sovjetunionen
Flag of the International Brigades.svg Internationale Brigader
Bandera CNT-AIT.svg Anarko-syndikalister
Partido Obrero de Unificación Marxista flag.svg Partido Obrero de Unificación
Unión General de Trabajadores
Partido Comunista de España
Mexico Mexico[a]

Flag of the Spain Under Franco.png Fascistisk Spanien

Tyskland Nazityskland
Italien Kongeriget Italien
Portugal Portugal
Bandera FE JONS.svg Falangen

Ledere
Manuel Azaña

Julián Besteiro
Francisco Largo Caballero
Juan Negrín
Indalecio Prieto

Francisco Franco

Gonzalo Queipo de Llano
Emilio Mola
José Sanjurjo
Juan Yagüe

Styrke
450.000
350 fly
(1938)
600.000
600 fly
(1938)
Tab
~500.000
a. Kun økonomisk støtte

Den Spanske Borgerkrig blev udkæmpet fra 1936 til 1939 mellem Spaniens republikanske regering (støttet af socialdemokrater, reformister, kommunister og anarkister) og general Francisco Franco (støttet af konservative, fascister og i et vist omfang den katolske kirke).

Optakten[redigér | redigér wikikode]

Kong Alfonso XIII forlod et økonomisk ramt Spanien. En republik overtog fallitboet. 60% af befolkningen arbejdede i det underudviklede landbrug og 25% var mine- og industriarbejdere. [1]

Det var en stor hindring for landets udvikling, at jorden var skævt fordelt. Socialisterne og republikanerne kunne ikke blive enige om en løsning af jordfordelingen. Republikanerne prøvede fx at indføre skilsmisser og forbud mod kirkens undervisning. Men da regeringen ikke var i stand til at etablere nye skoler, blev reformerne ikke ført ud i livet. Regeringens højrekurs førte til generalstrejker og en opstand i kulminerne.[2]

Franco slog hårdt ned på den med hæren og slog mange strejkende ihjel. I 1936 blev der dannet en folkefront, som kommunistpartiet og anarkisterne deltog i. Folkefronten sejrede ved valget, og republikanerne dannede igen regering. Efter valget var der i måneder voldelige episoder, og mange døde af politisk terror. Da Calvo Sotelo blev myrdet 13. juli indledte generalerne Mola, Franco og Goded en opstand, der bekæmpede den republikanske regering. Oprøret begyndte den 17. juli i Spansk Marokko og bredte sig dagen efter til fastlandet.[3]

Republikken fik primært støtte fra Sovjetunionen. Ud over det støttede frivillige fra mange europæiske lande og USA. Der var både reformister, socialister og kommunister. Efter krigen var der retsopgør mod spaniensfrivillige i Danmark.

De italienske og tyske regeringer og fascistiske organisationer som fx Blåskjorterne støttede Franco. Der var 60.000 italienske soldater i Spanien, 7.000 specialtrænede tyske elitesoldater og moderne krigsmateriel[4]. Flertallet af de vesteuropæiske regeringer forholdt sig passive.

Hitler var i Tyskland optaget af at blive allieret med det fascistiske Spanien. På denne måde ville Frankrig være omringet af lande, der var på Tysklands side. Ud over det ønskede Tyskland ikke at kommunismen skulle overtage magten.[5]

Italien under Mussolini ønskede et italiensk-domineret Middelhav. Desuden var Italien fjendtligt mod kommunisme.[5]

I april 1937 gennemførte det tyske Luftwaffe(Legion Condor) et terrorbombardement mod den lille baskiske by Guernica. Byen var uden militær betydning, men blev ødelagt og mange dræbt. Det var historiens første store luftbombardement af et civilt mål. Bombningen af Guernica er vist i Pablo Picassos maleri Guernica.

I resten af Europa blev krigen set som en krig mellem fascismen og demokratiet.

Borgerkrigen endte med sejr til Franco, hvis fascistisk inspirerede diktatur varede til hans død i 1975. Da krigen sluttede bevarede den katolske kirke sine privilegier. Gennem de 40 års diktatur var Justitsministeriet og især Undervisningsministeriet tæt på den katolske kirke. Så Franco-regimet beholdt et fast greb om det ideologiske og religiøse, og om hvordan de unge lærte spansk.

Krigen anslås at have forårsaget 500.000 menneskers død: 285.000 i krigshandlinger, 215.000 af sygdom og sult.

De Internationale Brigader[redigér | redigér wikikode]

Etkar André bataljonen i De Internationale Brigader

.

De Internationale Brigaders flag

Mange ikke-spaniere så den spanske republik som fronten i krigen mod fascisme og sluttede sig til de Internationale Brigader. Brigaderne var det største udenlandske kontingent, der kæmpede for republikanerne. Omkring 40.000 udlænding var i brigaderne, men aldrig mere end 18.000 ad gangen. Brigaderne hævdede at repræsentere 53 stater[6].

Mange frivillige kom fra Frankrig (10.000), Tyskland og Østrig (5000) samt Italien (3.350). Mere end 1.000 kom fra Sovjetunionen, USA, Storbritannien, Polen, Jugoslavien Ungarn og Canada[6]. Thälmann-bataljonen, en gruppe tyskere, som de fleste dansk frivillige var en del af, og Garibaldi-bataljonen, en gruppe af italienerne udmærkede sig ved belejringen af Madrid. Amerikanerne var i hovedsagen indrulleret i Abraham Lincoln-brigaden, mens canadierne deltog i Mackenzie-Papineau bataljonen[7].

Over fem hundrede rumænere kæmpede på republikansk side, herunder medlemmerne af det rumænske kommunistparti Petre Borilă og Valter Roman.[8] Omkring 80 frivillige fra Irland dannede Connolly Column, som blev udødeliggjort af den irske folkemusiker Christy Moore med sangen 'Viva La Quince Brigada. Nogle kinesere sluttede sig til brigaderne, de fleste af dem vendte tilbage til Kina, mens andre blev fængslet, kom i franske flygtningelejre eller blev i Spanien.

Dansk deltagelse[redigér | redigér wikikode]

Omkring 500 danskere deltog i brigaderne, ca. 50 % af dem døde som Gustaf Munch-Petersen. Villy Fuglsang og Leo Kari skrev om deres deltagelse. De, som rejste til Spanien for at deltage i borgerkrigen, vidste, den danske regering ikke støttede dem. Overlevede de borgerkrigen og vendte hjem, vidste de at de ville blive arresteret, da de have forbrudt sig mod den internationale aftale, som var indgået i den Internationale Ikke-indblandingskomité og var grundlaget for den lov, som gjorde det ulovligt for danske statsborgere at deltage i den spanske borgerkrig. Loven blev vedtaget i februar 1937.

I en socialdemokratisk håndbog står der blandt andet:

Som et Led i de Kontrolforanstaltninger, som den Internationale Ikke-indblandingskomité iværksatte omkring Slutningen af Februar 1937, har en Række europæiske Stater gennemført Forbud mod Frivilliges Deltagelse i den spanske Borgerkrig. Forslag herom blev fremsat i Folketinget den 23. Februar og gennemført i Løbet af de to efterfølgende dage. - Forslaget vedtoges enstemmigt.

Forbudet omfatter Udrejse og Gennemrejse for saavel danske som fremmede Statsborgere til Deltagelse i Borgerkrigen i Spanien og spansk Marokko. Tilladelsen til at rejse til de spanske Besiddelser kan gives af Justitsministeren eller dennes Bemyndigede ved en særlig Paategning paa Passet. Saadan Tilladelse kan kun gives, saafremt det godtgøres, at Formaalet med Rejsen ikke er Deltagelse i Borgerkrigen. Udlændinge, som ikke er bosat her i Landet, kan kun faa Tilladelse til at rejse herfra til Spanien, saafremt de af Hjemlandets Myndigheder har faaet Tilladelse dertil. Rejsebureauer maa ikke sælge Billetter til Spanien til Personer, der ikke har Rejsetilladelse, ligesom Førerne af danske Skibe, ikke maa transportere eller landsætte saadanne Personer i Spanien. For Overtrædelse fastsættes Hæftestraf indtil 3 Maaneder, eventuelt Bøder. Loven bortfalder af sig selv med Borgerkrigens ophør. Dens Bortfald paa tidligere Tidspunkt kan bestemmes ved kgl. Anordning.

Socialdemokratiet, Håndbog, Rigsdagssamlingen 1936-37 (s. 180-181), Fremad, 1937

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Acta 13 "Den spanske borgerkrig - forudsætningerne", s. 5-7
  2. Galería, "La Guerra Civil española", s. 44
  3. Acta 13 "Francospanien - den spanske fascisme", s. 44-46
  4. Acta, kompendium p. 18-19
  5. 5,0 5,1 Acta 13, kompendium p. 17-19
  6. 6,0 6,1 Thomas (1961). s. 637.
  7. Thomas (1961). pp. 638–639.
  8. Deletant (1999). p. 20.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Spaniens historie Stub
Denne artikel om Spaniens historie er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Spaniens historie