Sæby

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sæby
Sæbynit
Købstadsvåben Herredsvåben
Sæbys våben.png
Dronninglund Herreds segl.jpg
Sæby - ved Klostertorvet1.JPG
Ved Klostertorvet i Sæby
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: {{{motto}}}
Borgmester: Birgit Hansen
:
Region: Region Nordjylland
Kommune: Frederikshavn Kommune
Grundlagt: ca. 1000-tallet
Postnr.: 9300 Sæby
Demografi
Sæby by: 8.803[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 60.458[1] (2014)
 - Areal: 648,6 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.frederikshavn.dk
Oversigtskort
Sæby (Nordjylland)
Sæby
Sæby

Koordinater: 57° 19′ 52″ N, 10° 30′ 59″ Ø

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Sæby (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sæby)

Sæby er en havneby i det østlige Vendsyssel med 8.803 indbyggere (2014)[1], beliggende i Frederikshavn Kommune under Region Nordjylland. Byen ligger ved Sæby Å's udløb i Kattegat, ca. 12 kilometer syd for Frederikshavn og 50 km nordøst for Aalborg. Den fik købstadsrettigheder i år 1524.

Sæby er i dag oplandsby for en stor del af det sydøstlige Vendsyssel og er en vigtig turistby, der tiltrækker feriegæster på grund af sine badestrande og det gamle købstadsmiljø. Om sommeren besøges byen af mange lystsejlere, der ved indsejlingen til havnen kan opleve byens moderne vartegn Fruen fra Havet, en 6,25 m høj galionsfigur af kunstneren Marit Benthe Norheim, opstillet i 2001. Byens ældste vartegn er Sæby kirke, Skt. Mariæ Kirke der oprindeligt er et karmeliterkloster med hvælvinger med omfattende kalkmalerier. De ældste dele af kirkebygningen stammer fra første halvdel af 1100-tallet, mens de øvrige dele inkl. tårnet stammer fra 14- og 1500-tallet. Nær ved kirken ligger Sæbys gamle torve- og markedsplads, Klostertorvet (opr. Gammeltorv), med Det gamle Rådhus fra 1750.

Gadeparti fra Sæby

Generelt er Sæbys bykerne præget af gamle huse og gader. Ældste hovedgade er Algade, der strækker sig fra Klostertorvet til Søndergade. I nr. 3 ligger Clasens Hotel, der er en bindingsværksbygning opført i 1750. Hotellet er blevet gæstet af kendte forfattere som Herman Bang og Gustav Wied i sidste del af 1800-tallet, indtil det i 1920 blev nedlagt som hotel og lavet om til De Gamles Hjem. I nr. 7 findes Den gamle Dommergaard, opført som købmandsgård i 1848. Det moderne gennembruds forfatter Adda Ravnkilde (f. 1862 – d. 1883) boede hos sine forældre i dommergården fra 1881-83, hvor der er sat en mindetavle op for hende. Byens næstældste rådhus (og nu også forhenværende politistation) stammer fra 1848 og er opført i senklassicistisk stil. Rådhuset ligger i nr. 14. I forlængelse af Algade ligger Strandgade, der passerer Sæby Kirke ned mod Havnevej. Bygningen i nr. 2 er Det gamle Hospital opført i 1675 med et forhus fra 1565. Stedet fungerede som sygehus for fattige.

Sæby ligger i dag ved motorvej E45 og har grundet sin trafikale beliggenhed en række virksomheder tilknyttet, bl.a. Maskinfabrikken Skiold, Danish Crown og Sæby Fiske-Industri. På havnen fortsætter fiskeriet som erhverv, og byen markedsfører sig som et attraktivt sted for lystfiskere. Afstande til andre byer:

Byens historie[redigér | redigér wikikode]

Man mener at Sæby opstod som fiskerleje i Vikingetiden, idet arkæologer har fundet rester fra et træbolværk ved udmundingen af Sæby Å, der kan dateres til år 1000. Oprindeligt bestod stedet af to adskilte byer: fiskerlejet og bondelandsbyen længere inde i landet. De voksede med tiden sammen via en markvej og blev til ét byområde. Sæby hørte i Middelalderen under Børglum Bispesæde og var den vigtigste havn i Vendsyssel med den korteste overfart til Læsø.

Omkring 1460 fik byen et kloster, Mariested Kloster, og en kort overgang blev byen kaldt "Mariested". Munkene på klostret sluttede sig til Karmeliterordenen og Mariested Kloster fungerede nu som omdrejningspunkt i en økonomisk og aktivitetsmæssig fremgang for Sæby-området. Ved hjælp af biskoppernes protektion fungerede Sæby uofficielt som købstad, idet Oluf Jenssøn nævnes som borgmester allerede i 1465. Det var dog først i 1524 at byen fik reelle købstadsprivilegier og af Frederik 1. fik samme rettigheder som Viborg. Biskoppen Stygge Krumpen forærede Sæby en byret i 1525 og gav byen lov til at benytte Viborg Byret i visse henseender. I 1528 blev privilegierne stadfæstet af kongen, der benævner byen "Mariestedt, som tilforn kaldes Seby".

Fra Sæby
Fra Sæby
Fra Sæby

Efter Reformationen i 1536 begyndte det at gå tilbage for Sæby. Grundet klostrets økonomiske problemer mistede munkeordenen dets ejendom, der gik til forskellige institutioner i byen. Byens vigtigste drivkraft var hermed blev svækket. Efter at Svenskekrigene havde hærget byen og egnen i 1600-tallet begyndte havnen efterhånden at sande og mudre til, og hav-isen ødelagde havnemolerne. I 1683 lod borgmester Christen Rhuus klostrets fundament og nederste dele opbryde for at få sten til Sæby Havn, men det var alligevel vanskeligt at forhindre tilsandningen. Købstadens befolkningstal faldt til 483 indbyggere i 1769. I det følgende århundrede var Sæby stærkt plaget af oversvømmelser, som skyllede de østligste dele af byen væk pga. åen og havet. Værst var det i 1792, hvor en kraftig storm hærgede byen og fik hele havneindløbet stoppet til med sand. Ved indgangen til 1800-tallet var Sæby en meget fattig købstad.

I løbet af det 19. århundrede var der igen fremgang at spore. Industrialiseringen kom til byen, og i 1879 påbegyndtes en udbedring af havnen. I 1899 etableredes jernbanestrækningen Sæbybanen fra Nørresundby via Sæby til Frederikshavn. På dette tidspunkt var byen et særdeles populært ferie- og badested, ikke mindst for en række danske kulturpersonligheder. Sæbybanen blev endeligt nedlagt i 1968, og siden har Sæby til en vis grad ligget i skyggen af "storebror" Frederikshavn. I 2007 forsvandt Sæby Kommune som administrativ enhed og blev lagt sammen med Skagen og Frederikshavn kommuner til den nuværende Frederikshavn Kommune.

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

I Algade (nr. 1-3) findes Sæby Museum indrettet i en bindingsværksgård fra 1600-tallet, Konsul Ørums Gård. Museet er et egnsmuseum bl.a. med en købmandshandel, et gammelt pensionatværelse og en skolestue fra 1920.

Nær Sæby ligger herregården Sæbygaard, der indeholder et herregårdsmuseum med interiører fra 17- og 1800-tallet med sølv, porcelæn, damask og adelsportrætter. Den trefløjede renæssancebygning er omgivet af volde og voldgrave.

Hvor Frederikshavnvej krydser Sæby Å, ligger Sæby Vandmølle. Møllen blev opført som kongelig ejendom i 1640 og var i brug som kornmølle frem til 1920'erne. I dag benyttes møllen til produktion af elektricitet. Møllehuset stammer fra 1710 og kan kun beses udefra.

Nellemanns Have er en have på ca. 6 hektar i Sæby, anlagt i 1925 af landinspektør Nic. Nellemann (født 1892 på Fyn, død 1976). Haven har Nordeuropas største samling af paradisæbletræer.

Solsbækvej (nr. 39) ligger Sæby Miniby, der er et udendørsanlæg med en genskabelse af Sæbys gamle huse i størrelsesforholdet 1:10. Det er muligt at opleve arbejdet med husene på anlæggets værksted. Det drives af frivillig arbejdskraft.

Ca. 15 kilometer sydvest for Sæby ligger Voergaard Slot med sine karakteristiske ottekantede tårne. Slottet er en rødmuret renæssancebygning, hvis centrale dele er opført fra 1586 til 1591 med Danmarks bredeste voldgrav rundt om.

Venskabsbyer, anno 2008[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Skagen Fyr Stub
Denne artikel om geografi i Frederikshavn Kommune er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi