Viborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Viborg
Købstadsvåben Herredsvåben
Viborgs våben.png
Nørlyng Herreds våben 1648.png
Viborg seen from Søndersø 2012-05-28 cropped.jpg
Viborg set fra østbredden af Søndersø.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Borgmester: Torsten Nielsen
Grundlagt: år 900-1000
Postnr.: 8800 Viborg
Demografi
Viborg by: 38.572[1](2014)
Kommunen: 94.486[1](2014)
 - Areal: 1474,05 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.viborg.dk
Oversigtskort

Koordinater: 56°27′0″N 9°24′0″E / 56.45000°N 9.40000°Ø / 56.45000; 9.40000

Disambig bordered fade.svg Den russiske (tidligere svenske/finske) by er behandlet i artiklen Vyborg.

Viborg er en af de ældste byer i Danmark. Byen har 38.572 indbyggere (2014)[1] og ligger centralt i Midtjylland ved den Hærvejen. Byens navn, som gennem tiderne er skrevet som Wibjerg,Wibiærgh, Wybærgh, Wiburgh og på latin Wibergis, hentyder til et indviet sted til gudsdyrkelse (Vi på olddansk betyder helligdom) og til byens beliggenhed højt i terrænet. Viborg betyder således "det hellige sted på bakken".

I hele Viborg Kommune bor 94.486 indbyggere (2014)[1]. Kommunen er arealmæssigt Danmarks næststørste efter Ringkøbing-Skjern Kommune. Siden 1. januar 2007 har byen været sæde for den centrale forvaltning i Region Midtjylland.

I 2012 blev Viborg Kommune kåret som årets Idrætskommune samt Årets Ungdomskommune.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er arkæologisk belæg for, at den første bydannelse i Viborg fandt sted i slutningen af 900-tallet og begyndelsen af 1000-tallet. Den foregik ved, at én eller flere store vikingetidsgårde blev udstykket i mindre parceller langs en gade. Viborg er nævnt i en litterær kilde (Gisle Surssøns saga), der beretter om, at Gisle og to af hans fæller fra Island rejste sydpå til Danmark og kom til købstaden Viborg, hvor de blev vinteren over hos en mand ved navn Sigurhaddur. Det skal være foregået i 961, men da sagaen er skrevet flere hundrede år senere, er teksten ikke noget sikkert vidnesbyrd om Viborgs alder. Omkring 1060 blev Jylland inddelt i bispedømmer og Viborg blev bispestad. I begyndelsen af 1100-tallet begyndte opførelsen af domkirken. I midten af 1100-tallet blev byen i forbindelse med stridighederne mellem kongsemnerne Svend, Knud og Valdemar befæstet med en vold og en grav. Indgang til byen var derefter gennem fem byporte: ved Skt. Mathias Gade, Skt. Mikkels Gade, Skt. Hans Gade, Skt. Mogens Gade og Skt. Ibs Gade.

I begyndelsen af 1300-tallet byggede kong Erik Menved en befæstning på en bakkeknold ved Viborgsøerne. Befæstningen blev ikke bygget til beskyttelse af byen og dens borgere, men var en såkaldt tvingborg, som skulle sikre kongens indflydelse på Viborg Landsting. Borgen blev allerede nedrevet igen i forbindelse med det næste kongeskifte i 1319, da Erik Mendveds bror Christoffer 2. blev konge. Bakkeknolden, hvor befæstningen lå, er nu en del af parkanlægget Borgvold. På toppen af bakken står et monument for kong Erik Ejegod.

I middelalderen havde Viborg fem klostre og tolv sognekirker. Med undtagelse af en del af Gråbrødre Kloster samt den til Sortebrødre Kloster hørende kirke, blev alle klostrene samt de tolv sognekirker revet ned i forbindelse med reformationen. Den luthersk-evangeliske reformation af det egentlige Danmark tog sin begyndelse i Viborg i forbindelse med Hans Tausens ophold i byen 1525-1529. I den forbindelse er det værd at nævne, at Søndre Sogns kirke var den første danske kirke, der fik lov til at holde lutherske gudstjenester.

Byen har været udsat for flere store brande, blandt andet i 1501 og i 1567. Den helt store katastrofe skete dog den 25. juni 1726, da der opstod en brand, som i løbet af de følgende dage ødelagde hele den østlige del af byen med domkirken, Sortebrødre Kirke og rådhuset. Det tog meget lang tid, før Viborg kom på fode igen. Byen, som i middelalderen havde haft 4.000 – 5.000 indbyggere, havde i midten af 1700-tallet under 2.000 indbyggere.

Viborg begyndte at vokse igen i 1830'erne blandt andet i forbindelse med, at Stænderforsamlingen for Nørrejylland fik sæde i Viborg. Siden kom andre institutioner til byen: garnisonen, Danmarks første kreditforening og Hedeselskabet. I 1864 åbnedes jernbanestrækningen fra Langå over Viborg til Skive. Den første banegård lå ved Søndersø, men i 1896 førtes banen sydvest om byen, og den nye banegård blev opført samme år. To andre jernbanelinjer, som gik fra Viborg over Karup til Herning og fra Viborg over Pårup til Mariager, er nedlagt igen.

Viborg omkring 1900

Fra 1865 til 2001 havde Viborg en garnison, idet 3. Regiment, som senere fik navnet Prinsens Livregiment var garnisoneret i byen. Viborg Kaserne, som i hovedsagen er bygget i 1930'erne, blev overtaget af Viborg Kommune, da regimentet forlod byen for at flytte til Skive. Kaserneområdet er udbygget til et videns- og uddannelsescenter, og Viborgs nye rådhus åbnede på området i 2011. Fra 1913 til 1947 havde desuden 2. Generalkommando, og i en del af perioden også Jyske Divisionskommando, domicil i Viborg. Generalkommandobygningen i Sct. Mathias Gade, bygget i 1913 med Søren Vig-Nielsen som arkitekt, er nu solgt til privat side og huser et advokatfirma.

Byen huser Landsarkivet for Nørrejylland. Hovedbygningen som stod færdig i 1891 blev opført af arkitekt Hack Kampmann. En moderne magasinbygning er tegnet af kgl. bygningsinspektør Leopold Teschl.

Landstinget i Viborg[redigér | redigér wikikode]

Viborg var hovedtingsted i Nørrejylland fra Knud den Stores tid i 1000-tallet. Munken Ælnoth skrev omkring 1120: "Der samles hyppigt store skarer fra hele Jylland, dels for at forhandle om de fælles anliggender, dels for at drøfte, hvorvidt lovene er retfærdige eller endnu gyldige, og tillige give dem fasthed. Og hvad der er blevet fastlagt med enigt samtykke af den forsamlede mængde, kan ikke ustraffet sættes ud af kraft i nogen egn af Jylland."

Én af landstingets funktioner var, at hylde , dvs. godkende, den nyvalgte konge. Den første kongehyldning på Viborg Landsting menes at have fundet sted i 1027. Det var Hardeknud, der blev hyldet som dansk konge. Den sidste hyldning af den niårige kronprins, som senere blev kong Christian den 5., fandt sted i 1657. Efter at enevælde og arvekongedømme blev indført i 1660, skulle kongerne ikke længere hyldes på landstingene.

Landstinget blev formelt nedlagt i 1806, men havde da allerede mistet hovedparten af sin indflydelse, og var i realiteten kun en domstol. Den nuværende Vestre Landsret, som har hovedsæde i Viborg, kan siges at være et levn fra det gamle landsting.

Billeder fra byen[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Viborg har følgende venskabsbyer:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Viborg Købstads Historie, udg. 1940
  • Viborg Amt, J.P. Trap, (4. udg.)
  • Henning Ringgaard Lauridsen & Lars Munkøe (red.), Viborgs Historie, 3 bind, Viborg Kommune, 1997. ISBN 8798660500.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: