Søstjerne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Søstjerner ?
Søstjerne der ligger på "ryggen". Sugefødderne på armene er synlige og munden sidder, hvor armene mødes. Foto: Yoshi, Fuerteventura 2004
Søstjerne der ligger på "ryggen".
Sugefødderne på armene er synlige
og munden sidder, hvor armene mødes.
Foto: Yoshi, Fuerteventura 2004
Videnskabelig klassifikation
Overdomæne: Biota
Domæne: Eukaryota
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Echinodermata (Pighuder)
Klasse: Stelleroidea
Underklasse: Asteroidea (Søstjerner)

Søstjernen er en pighud med en ret flad krop, der er trukket ud i flere lange arme. Den har en over- og en underside, den har ikke en forende og en bagende, men derimod en 5-tals-symmetri, hvor kroppen er delt op i f.eks. fem arme med et stjerneformet mønster, der markerer to til fire rækker med sugefødder, der sidder i stort tal på undersiden af armene. Dyret har hverken hoved eller hjerte. Men den har et nervesystem og et vandkanalsystem, der sørger for at pumpe væske hhv. ud og ind i de små sugefødder, der dermed kan bruges til bevægelse.

Arter[redigér | redigér wikikode]

Den almindelige søstjerne i Danmark hedder på latin Asterias rubens, fra ordenen Forcipulatida, den lever i de danske farvande og kan blive helt op til 50cm i Nordsøen. I Østersøen findes den på dybt vand ved Bornholm, men længere nordpå i Østersøen bliver vandet for fersk til at søstjernen kan formere sig. En række andre søstjerner findes også i Danmark, f.eks. pigget søstjerne (Marthasterias glacialis), Müllers søstjerne (Leptasterias muelleri), kamstjerne (Astropecten irregularis), blodrød søstjerne (Henricia sanguinolenta), knudret pudestjerne (Hippasteria phrygiana), pigget søsol (Crossaster papposus), og ru søsol (Solaster endeca). De to sidstnævnte tilhører søsol familien Solasteridae.

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Når søstjernen kryber omkring, er den først og fremmest interesseret i at finde føde. Den lever af mange forskellige ting, men den vil helst have blåmuslinger. Søstjernen er mester i at vriste blåmuslingens skaller fra hinanden med armene. Er blåmuslingen først åbnet 0,2 cm kan søstjernen krænge sin mave ud for at fortære den bløde musling inde mellem skallerne. Søstjernens mund sidder på undersiden af kroppen midt mellem armene, gattet sidder på oversiden, ligeledes i midten.

Størrelse[redigér | redigér wikikode]

Hos de fleste søstjerner er armene 6-7 cm lange, men de kan blive meget længere, helt op til 25 cm. Mister søstjernen en arm kan den regenerere en ny. Søstjernen har gæller og er hermafrodit. Den gyder sine over 2 millioner æg i maj, juni eller juli. Befrugtningen finder sted frit i vandet. Æggene udvikler sig herefter til små larver kaldet bipinnaria. Efter et par måneder hvor larven har bevæget sig frit i vandmasserne sætter den sig fast på bunden og begynder sin forvandling til søstjerne. Søstjernens fjender er fisk men også troldkrabber og strandkrabber, dykænder som edderfuglen, og søstjernens nære slægtning, den mangearmede søsol.

Klassifikation[redigér | redigér wikikode]

Underklasse: Asteroidea

  • Orden: Platyasterida
  • Orden: Paxillosida
  • Orden: Valvatida
  • Orden: Spinulosida
  • Overorden: Forcipulatacea
    • Orden: Forcipulatida
    • Orden: Brisingida

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]