Skraldning

Spiseligt skrald af forskellig slags i en almindelig container

Skraldning er betegnelsen for at gennemsøge affald, sædvanligvis fra butikker, supermarkeder og lign., med det formål at finde stadig brugbare varer, som oftest madvarer. Ordet bruges oftest som verbum, 'at skralde'. Skraldere har ofte udviklede politiske argumenter for deres praksis, men det er uklart hvorvidt skraldning har forbindelse til noget bestemt politisk miljø, eller går på tværs af politiske standpunkter. Skraldning har dog i bredere betydning at gøre med såkaldt frigansk praksis. Fænomenet har de sidste år vundet større udbredelse i Danmark, og særligt i de større byer som Aalborg, Århus og København.

Grunde til at skralde

Skraldere kan finde mange forskellige varer, og ofte den samme slags i store mængder

For udestående er det ikke altid klart, hvorfor nogen vil gennemsøge containere for mad. Personer, der praktiserer skraldning, har dog flere motivationer for deres praksis, og har fremført følgende grunde for skraldning.

• Gratis mad. For nogle er skraldning en økonomisk nødvendighed, da de ikke har råd til at købe ind i supermarkeder. Men for mange er dette aspekt blot en måde at forbruge mindre, ved at gøre brug af ting som andre har smidt ud og derved spare penge. Med et minimalt madbudget behøver de derfor ikke udføre uønsket arbejde, og kan i stedet bruge deres tid på andre beskæftigelser. Ifølge samfundsforsker Johannes Andersen, opstår der med den igangværende finanskrise nye økonomiske incitamenter for at skralde, : "Jeg tror, vi vil se rigtig mange skraldere de næste par år, fordi flere bliver arbejdsløse eller ikke kan få en praktikplads og får økonomisk motivation".
• Miljøvenlighed. Ved at bruge det som andre smider ud, nedsætter skralderen nødvendigheden af egne indkøb. Samtidigt mener de der skralder, at det giver fokus på samfundets overproduktion, da de bogstaveligt talt finder overproduktionen i containeren. Af den grund betegner skraldere deres praksis som bæredygtig, fordi de udnytter værdi, der ellers ville gå tabt. Skraldningen er for dem en mulighed, at reducere deltagelsen i den konventionelle forbrugsøkonomi.
• Alsidig og overraskende kost. Skralderne oplever ikke blot en større variation i madvarer, men mulighed for at spise mad, der ellers ville være for dyr.
• Et andet blik på sin by. Skralderne oplever andres færden rundt i byen, som præget af et mere eller mindre fastlagt mønster, der giver en ensformig oplevelse af byen. Ved at bevæge sig gennem baggårde, bagved plankeværker og rundt om hjørner, hævder skralderne således, at nye aspekter af og rum i byen bliver synlige.

Skraldets omfang

Historiker og skralder Tristram Stuart, skriver i bogen Waste ("Skrald") om fødevareindustrien og dens de store mængder skrald den producerer. Med en konstrueret knaphed på mad, svingende priser, og næsten 1 milliard sultende mennesker, har vores måde at leve på skabt "en global fødevarekrise". Bogens centrale tese er, at hvis velstillede nationer stoppede med at smide så meget mad væk, ville presset på økosystemerne og klimaet lettes, samtidig med at sult og mangel på fødevarer andre steder i verden kunne undgås. Det nuværende omfang af skraldet, og dets konsekvenser, beskriver Stuart således:

• Der er næsten en milliard underernærede mennesker i verden. De omkring 40 millioner tons fødevarer som spildes i amerikanske husholdninger, detailhandlere og restaurationsvirksomheder hvert år, ville være nok til at tilfredsstille sulten på hver af dem.
• Den globale mængde kunstvanding som anvendes til at dyrke fødevarer der sidenhen smides ud, ville være nok til de huslige behov (på 200 liter pr. person pr. dag) for 9 milliarder mennesker - det forventede antal mennesker på jorden i 2050.
• Hvis vi plantede træer på den jord der i øjeblikket anvendes til at dyrke unødvendigt overskud og spildt mad, ville dette opveje et teoretisk maksimum på 100% af den menneskeskabte udledning af drivhusgasser.
• 10% af de rige landes udledning af drivhusgasser kommer fra at dyrke fødevarer, der er aldrig bliver spist.
• Mellem 20-40% af frugt og grøntsager i Storbritannien afvises allerede inden de når butikkerne - oftest fordi de ikke lever op til supermarkedernes kosmetiske standarder.
• Alene den mængde brød og andre kornprodukter som Storbritannien smider ud, ville være nok til at løfte 30 millioner af verdens sultne mennesker ud af fejlernæring.
• 4.600 kcal fødevarer høstes pr. menneske pr. dag; af disse, spises i gennemsnit kun omkring 2000 – mere end halvdelen af det spildes på vejen.

Hvorfor maden smides ud

Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Skralderens praksis synliggør, at supermarkeder smider spiselig mad ud. Supermarkederne er dog private virksomheder med profitinteresse og har derfor intet incitament for at den spiselige mad udnyttes. Skraldning er dog ikke ligegyldigt for supermarkederne, men har derimod en negativ effekt: tabt omsætning. Den tabte omsætning opstår gennem lavere efterspørgsel: skralderen udnytter den udsmidte mad, og køber derved mindre mad i forretningen. Når supermarkedet smider mad ud, er der flere grunde til dette, og nogle gange overlapper disse årsager:

• Der er ikke nok efterspørgsel på varen. Dette kan betyde, at det koster mere i hyldeplads, end varen selv tjener ind. Det er ikke i supermarkedets interesse at give produktet væk, eller sælge det til kraftigt nedsat pris, da dette vil sænke efterspørgslen på andre varer.
• Der er en ny ordre på vej af samme vare, med friskere holdbarhedsdato. Da kunderne som regel vælger de varer med friskere holdbarhedsdato, bliver det svært at sælge de ældre varer, selvom de stadig er spiselige. Det bliver da billigere at smide dem ud med det samme, i stedet for at lade dem stå på hylden og tage plads. Et eksempel her er Irmas særlige "Irma-dato", som går forud holdbarhedsdatoen, men alligevel bestemmer hvornår en vare smides ud. I visse tilfælde kan det dog her betale sig for supermarkedet, at sætte varens pris ned med en rabat.
• Produktets indpakning er beskadiget, tilsmudset, eller på anden måde ikke i samme standard som de andre varer. Der er ikke tid eller personale til at vaske indpakningerne rene, selvom dette kunne have løst problemet og madvarerne indeni stadig er spiselige.
• Varerne er sæsonbetingede, fx peberkager, sylte og glöggmix i julen, eller champagne og kransekage til nytår.

Reaktioner fra supermarkeder

Mange supermarkeder har reageret negativt på skralderne, da det sænker efterspørgslen, og ikke alle skraldere har ryddet op efter sig. Hos Coop Danmark ser man mere positivt på fænomenet: "De unge har en meget sympatisk tankegang og sætter skub i en vigtig debat om overforbrug i vores samfund. De må gerne tage varerne for os". På trods af dette har Coop givet alle deres butikker påbud om at låse containerne og hegne dem ind.

Jura

Skralder-websiten gratismad.com vurderer at det ikke er ulovligt at skralde, et syn, der bygger på en antagelse om at ting, der er smidt ud, ikke tilhører nogen. Er containeren frit tilgængelig, fx i en åben gård, så er det lovligt at tage af indholdet. Det er dog ulovligt at trænge ind på privat grund, fx ved at kravle over et stakit eller gennem et hegn. Dette fører ikke til en bøde, men højest en henstilling om at forlade grunden. I forbindelse med en forespørgsel til Københavns Politi, Station Amager, foreligger der en udtalelse:

"Hvis stedet er offentligt tilgængeligt, så er der ikke et problem. Og kun hvis man virkelig laver ballade eller ødelægger ting, kan vi give en bøde - det er en helt anden sag. Når folk har smidt noget væk er det ikke deres ejendom længere, det gør vi ikke noget ved."

Eksterne henvisninger

• Gratismad.com Introduktion, info og skraldekort over de større byer i Danmark
• Tjeck Artikel i ungdomsblad om skraldning (s. 12 og frem)
• Månedens blog - Jeg ta'r skraldet Samvirke.dk
• TrashWiki Wiki om skraldning (Engelsk)