Spætmejse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Spætmejse ?
SpætmejseFoto: Paweł Kuźniar
Spætmejse
Foto: Paweł Kuźniar
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie: Sittidae (Spætmejser)
Slægt: Sitta
Art: europaea
Videnskabeligt artsnavn
Sitta europaea
Linnaeus, 1758

Spætmejsen (Sitta europaea), 15 cm, er en almindelig ynglefugl i Danmark i ældre løvskove og parker. Uden for Danmark findes spætmejsen i størstedelen af Europa og østpå gennem Asien helt til Stillehavets kyst.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Spætmejsen er trods sit navn ikke en mejse, men tilhører sin egen familie, spætmejserne. Det er en lille kompakt fugl med kraftigt næb. Den har blågrå overside og lysere underside med en sort stribe gennen øjet. Fugle vest for Storebælt er gyldenbrune på undersiden (racen caesia), mens fugle på Sjælland og Lolland-Falster er lysere (racen europaea) og kun er rustrøde på undergumpen og de nedre flanker.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Arten er almindelig bortset fra i de dele af Vest- og Nordjylland, der mangler ældre løvskove med egnede redehuller. Spætmejsen er en meget stedfast standfugl og spreder sig ikke nemt. Således mangler den på mange øer, som Læsø, Samsø eller Ærø. Den er først for nylig (i 1995) indvandret til Bornholm.

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Spætmejsens stemme er kraftig og varieret. Kaldene kan f.eks bestå af høje, klangfulde lyde som dvyt-dvyt-dvyt. Sangen består af klare fløjtetoner, by-i by-i by-i.

Biologi[redigér | redigér wikikode]

Arten yngler i huller i gamle træer eller overtager de huller som spætter har udhugget og tidligere benyttet. Gamle træer med huller er sjældne i de fleste skove. Derfor er der stor konkurrence mellem de hulerugende fugle som mejser, stære og fluesnappere. For at undgå konkurrence fra de større fugle, mindsker spætmejsen hullet ved at kline det til med ler indtil det netop passer i størrelse til den selv. På den måde undgår den f.eks. at stæren overtager hullet.

Spætmejsen kan ligesom spætter og træløbere klatre på træstammer, men kan som den eneste danske fugl også klatre med hovedet nedad.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Om sommeren lever spætmejsen især af insekter, edderkopper og andre smådyr. Om efteråret og vinteren lever den derimod af frø, nødder, bog og agern. For at få hul på nødderne, kiler spætmejsen dem fat i barkrevner og hamrer på dem med sit næb. Den bruger i den forbindelse hele sin kropsvægt og udnytter at den kan bevæge sig med hovedet nedad.

Spætmejse
Foto: Paweł Kuźniar


Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]