Stagflation

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Stagflation er en sammentrækning af ordene stagnation og inflation. Udtrykket dækker i makroøkonomien over, at inflationen er stigende (eller høj), mens produktionen i samfundet er faldende (eller blot ikke stigende).

Fænomenet kan opstå, når en økonomi oplever et negativt udbudsstød, f.eks. i form af stigende oliepriser.

I 1960'ernes Storbritannien og i 1970'ernes USA under præsident Richard Nixon, oplevede man stagflationen. Men også i starten af 2000'erne havde verden stigende oliepriser og stigende arbejdsløshed. Dette førte til at der kom et opadgående pres på priserne, mens produktionen faldt.

Kilde[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]