Phillipskurven

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Phillipskurven i USA i 1960'erne

Phillips-kurven, der blev fundet empirisk af A.W. Phillips i 1958, viser i sin oprindelige form en sammenhæng mellem lønstigningstakten og ledighedsprocenten således, at falder ledigheden, så stiger inflationen. Phillipskurven er interessant, fordi den viser en sammenhængen mellem to af de vigtigste makroøkonomiske variable: inflation og ledighed.

Empirisk set har denne sammenhæng været meget ustabil. Ældre keynesiansk teori brugte Phillips-kurven i sin oprindelige form som teoretisk grundlag, men efter stagflationsperioden i 1970'erne er det svært at fastholde, at Phillips-kurven i sin oprindelige udgave giver mening. Nogle nykeynesianere og monetarister antager normalt, at Phillipskurven er lodret på lang sigt, hvor niveauet markerer den strukturelle ledighed eller NAIRU (Non Accelerating Inflation Rate of Unemployment). Dog argumenterer de for, at kurven kan flyttes indad samtidig med, at inflationen holdes stabil. Dette sker ved at føre ekspansiv finanspolitik kombineret med at gennemføre strukturpolitiske tiltag, der påvirker strukturledighedens niveau.

Den oprindelige Phillips-kurve er blevet kritiseret for ikke at inddrage inflationsforventninger. Hvis disse inddrages, vil Phillips-kurven forskydes således, at samme ledighedsprocent kan hænge sammen med forskellige inflationsprocenter. Herved gives, at Phillips-kurven på lang sigt er lodret. Crowding-out-mekanismer forårsager også, at Phillips-kurven på lang sigt er lodret. Det er i dag almindeligt at tale om den forventningsudvidede Phillips-kurve, der som navnet siger, inddrager inflationsforventninger som en selvstændig forklarende variabel for den faktiske inflation, og desuden tager højde for, at udbudsstød også kan påvirke sammenhængen mellem inflation og ledighed.[1]

Phillipskurven og ADAS-modellen[redigér | redigér wikikode]

Phillipskurven kan relateres direkte til ADAS-modellen. (1) Positivt efterspørgselschok får AD-kurven til at rykke til højre. (2) Prisniveauet og produktionen stiger. (3) Dvs. at inflationen og beskæftigelsen stiger (det samme som at arbejdsløsheden falder). Her får vi altså demand pull-inflation.

Ryk i AS-kurven derimod påvirker, at selve Phillipskurven rykker sig, da trade-off’et mellem inflation og arbejdsløshed er blevet strukturelt anderledes. Her får vi altså cost push-inflation.

Adasphillip.JPG

Dette viser også nogle afgørende ting om Phillipskurven på lang sigt. Hvis regeringen eksempelvis pumper penge ud i samfundet bevæger man sig i første omgang til venstre langs Phillipskurven – højere inflation, men lavere arbejdsløshed. Denne højere inflation vil virksomhederne og arbejderne dog tage højde for og gradvist vil den kortsigtede AS-kurve i ADAS-diagrammet rykke med venstre. Herved rykker Phillipskurven mod højre og trade-offet bliver dårligere. Dette viser sig også i, at man kan opstille følgende formel for Phillipskurven:

Arbejdsløshedsrate = strukturelt ledighedsniveau – a (aktuel inflation – forventet inflation)

På lang sigt er aktuel inflation = forventet inflation, og på lang sigt er Phillipskurven altså lodret. Spørgsmålet har dog været, hvor hurtigt, man kommer til det lange sigt. Især inden for inflationsbekæmpelse har dette spillet en rolle. I figuren nedenfor kan spørgsmålet stilles som, hvor hurtigt bevægelsen går fra A over B til C, når man laver det kontraktive indgreb (rykker AD-kurve mod venstre) gennem pengepolitikken. nyklassiske teoretikere såsom Robert Lucas, Thomas Sargent og Robert Barro siger i teorien om rationelle forventninger, at denne tilpasning kan gå meget hurtigt, og i teorien være øjeblikkelig, hvis befolkningen på forhånd er overbevist om, at indgrebet kommer.

Inflationogtilpasning.JPG
Økonomi Stub
Denne artikel om økonomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.


Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 13. Worth Publishers, New York


Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]