Inflation
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Denne artikels neutralitet er omstridt Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. |
Inflation (latin: oppustning) er et pengepolitisk fænomen primært forårsaget af en centralbanks forøgelser af pengemængden og bedre mulighed for at opnå kredit, der bevirker, at priserne på goder og tjenesteydelser stiger over tid. Pengeinflation og prisinflation er således udtryk for det samme. Er inflationen stor - i nærheden af 100% eller højere - benævnes den hyperinflation. Det modsatte af inflation er deflation.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Årsager til inflation
Årsagerne til inflation kan være at hvis national banken trykker for mange penge.
Det kan desuden skyldes en finansiering i stil med de amerikanske bankers finansiering af boligkøb, hvilket resulterede i finanskrisen fra ultimo 2007. Bankerne brød sammen, idet de amerikanske borgere ikke kunne tilbagebetale huslånene, hvorefter den amerikanske økonomi krakkede. Se også Finanskrisen 2007-2008
[redigér] Holdningen til inflation
En høj eller voksende inflation anses for et onde - de stadige pris- og lønstigninger kræver mange kræfter, som ville kunne anvendes bedre andre steder. Samtidig udhules værdien af opsparing og ydelser. Den værste effekt er dog, at befolkningen vænner sig til den højere inflationstakt og dermed forstærker eller cementerer det højere niveau. Når dette er sket, er det vanskeligt at bringe takten ned igen - hvad Danmark oplevede i 1980'erne.
Fravær af inflation (eller ligefrem deflation) er dog heller ikke ønskeligt, idet en let inflation sikrer en svag dynamik.
Styringen af inflation, som en betydelig opgave, og som bestemmes af centralbankernen.
Den østrigske skole adskiller sig ved at se negativt på selv svag inflation, og påpeger, at den skyldes en udvidelse af pengemængden, og det er centralbankerne der trykker pengene og dermed skaber inflationen. Dernæst udlånes pengene fra centralbanken til bankerne til en kunstig lav rente, og bankerne kan dermed låne unaturligt mange penge ud i samfundet. Det resulterer i overforbrug og spekulative investering, der skaber bobler. Teorien passer på bl.a. Finanskrisen 2007-2008 og depressionen i 1929 [1] [2].
[redigér] Inflationsbekæmpelse
Inflationen styres gennem renten - ved tegn på stigende inflation hæves renten, som medfører øgede omkostninger for forbrugere og virksomheder, hvilket atter dæmper efterspørgslen.
[redigér] Måling af inflation - prisindeks
I Danmark står Danmarks Statistik for måling af inflationen gennem opgørelse af en række prisindeks eller pristal. De mest anvendte er:
- Forbrugerprisindekset, som opgøres - som det eneste af de her nævnte - til detailpriser inklusiv indirekte skatter.
- Nettoprisindekset, som opgøres til detailpriser.
- Engrosprisindekset, som opgør priserne i første omsætningsled.
- Råvareprisindekset, som omfatter importerede uforarbejdede råvarer.
De to første omfatter de priser, husholdningerne møder, mens de to sidste omfatter dele af virksomhedernes input.
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
[redigér] Omkostninger ved inflation og konsekvenser af inflation
[redigér] Forudset inflation
Problemet er ikke som det tit siges, at folk bliver fattigere af inflation. Faktisk ændrer inflation ikke direkte på hvor rig nogen er, da folk typisk køber varer og tjener løn ved at sælge deres egen vare, nemlig deres arbejdskraft. Da inflation påvirker både køb og salg, er der ingen realindkomst ændring. Forudset inflation dog fører til bl.a.:
- Menuomkostninger, som er prisen på at skifte prisskilte
- Allokeringsfejl, da de relative priser kan ændrer sig grundet forskellige menuomkostninger
- Skolæderomkostninger, som er de omkostninger der er ved, ikke at kunne ligge inde med likvider, men hele tiden skal gå i banken ("slider på skoene")
- Pengenes egenskab som målenenhed bliver forstyret - folk bliver forvirret
- Skattesystem bliver skævvredet, da skattegrænser typisk er nominelle, og man beskattes af nominelle kapitalgevinster og nominelle rentesatser. Indeksion kunne være en løsning, men er kompliceret i praksis (jf. afsnittet om målling af inflation). En anden løsning kan være proportional beskatning.
Dertil kommer, at inflation af en afgørende effekt på den nominelle rente gennem Fischer-effekten, som siger at nominel rente = real rente + inflation, hvilket betyde, at der er et 1:1 forhold mellem stigning i inflation og stigning i nominel rente.
[redigér] Uforudset inflation
Uforudset inflation fører bl.a. til:
- Forholdet mellem kreditor og debitor skævvrides, da debitor ved højere inflation end forventet pludselig realt skal betale mindre tilbage.
- Høj inflation er typisk også ensbetydende med svingende inflation. Svingende inflation er et problem, da folk er risikoaverse og derfor vil kræve en stor risikopræmie, hvilket ødelægger lånemarkedet.
[redigér] Se også
[redigér] Kilder og ekstern henvisninger
