Sven Elvestad

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sven Elvestad

Personlig information
Pseudonym Kristian F. Biller,
Stein Riverton Rediger på Wikidata
Født Kristoffer Elvestad Svendsen Rediger på Wikidata
7. september 1884 Rediger på Wikidata
Halden, Norge Rediger på Wikidata
Død 18. december 1934 (50 år) Rediger på Wikidata
Skien Kommune, Norge Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Journalist, manuskriptforfatter, oversætter, forfatter, romanforfatter Rediger på Wikidata
Arbejdssted Oslo, Positano Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Sven Elvestad (født 7. september 1884 i Halden, Norge, død 18. december 1934 i Skien) var en norsk journalist og forfatter. I alt 98 romaner er signeret af Sven Elvestad, alias Kristian F. Biller og Stein Riverton. Den norske litteraturforening, Rivertonklubben, har fået navn efter hans mest kendte alias.

Biografi[redigér | rediger kildetekst]

  • Sven Elvestad fra Banken i Halden var søn af styrmand Karl Edvin Sørensen og Adolfine Helene (født Elvestad), som fik to sønner og to døtre. Af kirkebogen fremgår det, at Sven blev født den 6. september, døbt Kristoffer Elvestad og konfirmeret som Kristoffer Elvestad Svendsen. Da faren og Svens ældste bror i 1896 omkom på søen, måtte Sven ud for at tjene til brødet.
  • Det var som journalist i hovedstadsavisen Ørebladet at Sven Elvestad lancerede mesterdetektiven Asbjørn Krag. Avisen brugte karakteren i avisføljetoner i et forsøg på at fastholde læserne. I starten blev de publiceret anonymt. Først da to af dem senere blev udgivet i bogform 1907, tog han pseudonymet Stein Riverton i brug.
  • I 1908 startede seriehæfterne «Lys og Skygge» med «Et mennesketyveri», hvor mesterdetektiven Knut Gribb og hans ærkefjende Thomas Ryer første gang blev introduceret. Sven Elvestad skrev de første 28 fortællinger under navnet Kristian F. Biller. Elvestad opgav retten til Knut Gribb, men udgav senere Lys og Skygge-fortællingerne under navnet Stein Riverton, med Knut Gribb udskiftet med Asbjørn Krag.
  • Fra 1910 til sin død var han tilknyttet Tidens Tegn som journalist, i nogle år også som redaktionssekretær.
  • Elvestad var den første, som interviewede Adolf Hitler til en udenlandsk publikation.[1]
  • Sven Elvestad udskilte sig på mange måder: han var 197 cm høj, vejede over hundrede kilo, brugte minus 22 i brillestyrke – og havde en stor, rød portvinsnæse.
  • Sven Elvestad opholdt sig i lange perioder i Danmark og Italien, specielt i den lille landsby Positano på Sorento-halvøen. I Positano fik han besøg af bl.a. journalisten og forfatteren Trygve Hjorth-Johansen.
  • Sven Elvestad er også historien om et stort, produktivt skrivetalent – som levede alene, selskabelig fra en restaurant til den næste, uden rodfæste til noget eget hjem – helt til han endte som udbrændt journalist.
  • Sven Elvestad blev fundet død i et værelse på Høyers hotel i Skien den 18. december 1934, dagen før han havde planlagt en rejse med båd til «Det hellige land», Palæstina.

Bøger, teater og eftermæle[redigér | rediger kildetekst]

  • Elvestads bøger findes oversat til engelsk, tysk, dansk, nederlandsk, spansk, serbokroatisk, svensk, slovakisk, tjekkisk, finsk og ungarsk.
  • I Norge udkom hans bøger i oplag på over en million eksemplarer. I Sverige blev «Jernvognen» alene udgivet i 200.000 eksemplarer. I Tyskland blev 85 af hans værker udgivet.
  • NRK Radioteatret har sendt hørespilsversioner af fem af Elvestads romaner: «Jernvognen», «Morderen uten ansikt», «De fortaptes hus», «Storhertuginnen af Speilsalen» og «Den røde enke».
  • I sin fødeby Halden blev Elvestad beæret med en byste og egen plads centralt i byens kulturkvartal. Bysten af Elvestad, som Nils Aas har lavet, blev afsløret af boghandler Bjørn Andersen den 31. oktober 1999.
  • I Bernt Rougthvedts biografi fra 2007 skildres Elvestad som homofil. Oplysningerne om at Elvestad omgav sig med unge (men kønsmodne) mænd under sine ophold i Positano, fik enkelte af anmelderne til at benytte ordet pædofili, noget det dog ikke findes grundlag for i Rougthvedts biografi. I Klassekampen blev det sågar fremført at bysten måtte fjernes.[2]
  • «Jernvognen» blev i 2007 omarbejdet til et filmmanuskript af Odd Christian Hagen/oddproductions.

Bibliografi[redigér | rediger kildetekst]

  1. Skjebergmysteriet eller Severin Mellebyes sidste Blink (1904)
  2. Skyggene (udgivet 1916, skrevet langt tidligere)
  3. Manden med Panamahatten/De tre millioner (udgivet 1918, skrevet langt tidligere)
  4. Mordet i D...gade 63. Træk af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags liv.
  5. Værelse No. 21. Af Kristiania-Opdageren Asbjørn Krags Oplevelser. (1904)
  6. Brevet. Blade fra Udpresningens Historie. (1904)
  7. Herr von Willers Hemmelighed. Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags sidste bedrift (1904)
  8. De hemmelige Dokumenter. En Oplevelse sammen med min Ven Privatdetektiven. (1905)
  9. Greven af Oslo. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1905)
  10. De 3 millioner. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1906)
  11. Den lille blaa. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1906)
  12. Ingeniør Barra. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1906)
  13. Herren i den gule Automobil. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1907)
  14. Gjennem de tre Værelser. Af Kristiania-Detektiven Asbjørn Krags Oplevelser. (1907)
  15. Knytnæven (1908)
  16. Asbjørn Krag på Lystreise. Den sorte stjerne (1908)
  17. Den tredje (1908)
  18. Et mennesketyveri (1908)
  19. Den Dødes Værelse (1908)
  20. Det stjaalne Hus (1908)
  21. Et spil om Liv og Død (1908)
  22. De fire Ildebrande (1908)
  23. Dødningeuhret (1908)
  24. Prinsens Hemmelighed (1908)
  25. I sidste Øieblikk (1908)
  26. Manden med Jernmasken (1908)
  27. Den stjaalne Ballon (1908)
  28. Spøgelsesclownen (1908)
  29. De røde Draaber (1908)
  30. Da Asbjørn Krag blev narret (1908)
  31. Rovedderkoppen (1908)
  32. Den tabte Søn (1908)
  33. Eventyrskibet, eller da Thomas Ryer fortalte (1909)
  34. Manden med tusenkronersedlerne (1909)
  35. Den forheksede Præstegaard (1909)
  36. Den døde Passager (1909)
  37. Spøgelset på Hovedøen (1909)
  38. Fem Gange død (1909)
  39. Turisternes Skræk (1909)
  40. Telefonmysteriet i Kongens Gade (1909)
  41. Damen med de tusen Navne (1909)
  42. Et Drama på Iltoget (1909)
  43. Bygdø-Mysteriet (1909)
  44. Den brændte Dødsdom (1909)
  45. Røverhoppet i Holmenkollbakken
  46. Den lydløse Tyv (1909)
  47. Den fjerde farve (1909)
  48. Ørneskriget (1909)
  49. Jernvognen (1909)
  50. Hevneren (1909)
  51. Beate Winters merkelige historie (1910)
  52. Angsten (1910)
  53. Mysteriet paa Bergensbanen (1910)
  54. Skjulte spor (1911)
  55. Den gaadefulle fiende (1911)
  56. Af Chrysantemum-Klubbens papirer (1911)
  57. Kamæleonen (1912)
  58. Damen i rullestolen (1912)
  59. De fortaptes hus (1912)
  60. Negeren med de hvite hænder (1913)
  61. Mirakelet (filmmanuskript) (1913)
  62. De tre, som kom (1913)
  63. Morderen fra mørket (1914)
  64. Mannen som vilde plyndre Kristiania (1914)
  65. Gentlemanstyven (filmmanuskript) (1914)
  66. Bladkongen (filmmanuskript) (1914)
  67. Tindebestigerklubben (1915, sv. titel. norsk utg. 1940: De excentriske herrers klubb)
  68. Dödens vinst (svensk) (1915)
  69. For en kvindes ære (1918)
  70. Hvor? (1926)
  71. Det gaadefulde kompani (1916)
  72. Den gule tyv (1916)
  73. Kungens nål/Vår tids mördare (svensk – 1916)
  74. Gardinsnoren (1917)
  75. Skyggen med rubinene (1939)
  76. Skriften på veggen (1916)
  77. Storfürstens affärer (svensk – 1916)
  78. Tidligere straffet (filmmanuskript – 1916)
  79. Utfor fossen (filmmanuskript – 1916)
  80. Hotel Zansibar (filmmanuskript – 1916)
  81. Midnattstimen (filmmanuskript – 1916)
  82. Mordet og huset (1917)
  83. Montrose (1917)
  84. En stemme ved dødens terskel (1939)
  85. Stålskrinet (svensk – 1917)
  86. Prins C (svensk – 1917)
  87. Tider skal komme (1918)
  88. Genom reglade dörrar (svensk – 1918)
  89. Decembermysteriet (svensk – 1918)
  90. Ivan den grusomme (1919)
  91. Fjerdemand (1920)
  92. Døden tar ind paa hotellet (1921)
  93. Fænomenet Robert Robertson (1923)
  94. Manden med tusen jern i ilden (1925)
  95. Rosa Montanus diamanter (1925)
  96. Er det dig Valentiner (1925)
  97. Lincoln Forssners sidste dager (1925)
  98. En hemmelighet imellem to (1925)
  99. Hvorledes dr. Wrangel kom (1926)
  100. Alibiet og mordet (1927)
  101. Færgestedet (1928) Boken henter sin handling fra Fergestedet på Svinesund.
  102. Hyenen og den eksentriske englender
  103. Djevelen kjeder sig (1929)
  104. Det manglende tall (1929)
  105. Storhertuginnen af Speilsalen (1931)
  106. Skoens hemmelighet (1933)
  107. Fru Alexandra den store (1935)
  108. De mystiska stölderna (svensk – 1936)
  109. Bølgelengde – 333 (ikke udgivet)
  110. Det nye Norge – Krigen 1905 (Odd Munk – 1906)
  111. Aar og dag (Sven Elvestad – 1915)
  112. Fædrelandets have (Sven Elvestad 1915)
  113. Professor Umbrosus (Sven Elvestad 1922)
  114. Himmel og hav (1927)
  115. 13 mennesker (1932)
  116. Fra jernvognens århundre (1978)

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  • Sven Elvestads liv er omtalt i flere bøger, deriblandt Odd M. Syversens bog fra 1986: ...så gikk det sånn passelig skjevt. En beretning om Sven Elvestad.
  • Boglisten over er hentet fra Roger Prangs artikel i Halden Arbeiderblad 4. juni 1994 om Odd M. Syversens bibliografi.
  • Bård Halvorsens artikel om Sven Elvestad i Halden Arbeiderblad 18. september 1993 foran Brageteaterets premiere samme år på "Sirkus i Fredrikshald", Gudmund Grovens dramatisering af Elvestads bog Spøgelsesclownen fra 1908.

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Syversen, Odd M. (1986). «...så gikk det sånn passelig skjevt. En beretning om Sven Elvestad.» Metope Forlag, Oslo.
  • Rougthvedt, Bernt (2007). «Riverton, Sven Elvestad og hans samtid.» J.W. Cappelens Forlag, Oslo.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Pedofili og fascisme i ny biografi, Gjermund Jappée, Aftenposten, 13. sept. 2007
  2. ^ – Bysten må ned! (Webside ikke længere tilgængelig), Alfred Fidjestøl og Marte Stubberød Eielsen, Klassekampen, 14. sept. 2007

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Sven_Elvestad&oldid=11606437"