Sydslaviske sprog

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sydslaviske sprog er den sydlige gruppe af de slaviske sprogstamme, boende syd for Karpaterne. I grove træk inddeles stammen sædvanligvis i :

1. vestsydslavisk
   1. slovensk
   2. serbokroatisk
      1. kroatisk
      2. bosnisk
      3. serbisk
2. østsydslavisk
   1. makedonsk
   2. bulgarsk

Slovensk har en række træk, som sproget deler med nordlige slaviske sprog, især tjekkisk og slovakisk.

-- Erikthau 18. apr 2008, 11:31 (CEST)

[redigér] Fælles træk

Fælles for sprogene og i modsætning til østslavisk og/eller vestslavisk er:

1. depalatalisering i konsonantsystemet
2. større frihed i accentueringen: fri placering af trykket (især bulgarsk og slovensk), musikalsk accent (vestsydslavisk)
3. bevarelse af hjælpeverberne
4. forenklet konjugation
5. distinktion mellem emfatiske og non-emfatiske (enklitiske) pronominer
6. bedre bevarelse af fællesslaviske tempora (dog ikke slovensk)

-- Erikthau 18. apr 2008, 11:31 (CEST)

[redigér] Alternativ opdeling

En alternativ opdeling følger de slaviske dialekter på Balkanhalvøen. Den retter sig efter spørgeordet for "hvad". Den giver, med start i nordvest og slut i sydøst:

1. Kajkavisk, omfattende slovensk standard og dialekter samt kajkaviske dialekter i nordlige Kroatien, blandt andet hovedstaden Zagreb
2. Čakavisk, der tales i den kroatiske provins Dalmatien.
3. Štokavisk, omfattende standardsprogene:
   1. kroatisk
   2. bosnisk
   3. serbisk
4. Kakvo-kavisk, omfattende de stærk balkaniserede dialekter i det sydlige Serbien, til dels også i Montenegro, samt bulgarsk og makedonsk standardsprog og dialekter.

Jo længere, man kommer ned på listen, desto højere er balkaniseringsgraden — bedre tempusbevarelse, flere enklitika, mindre konjugation og analytisk gradbøjning af adjektiverne.

-- Erikthau 18. apr 2008, 11:31 (CEST)