Karpaterne

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
1. Ydre Vestkarpater
2. Indre Vestkarpater
3. Ydre Østkarpater
4. Indre Østkarpater
5. Sydkarparter eller Transsylvanske Alper
6. Rumænske Vestkarpater
7. Transsylvanske plateau
8. Serbiske Karpater



Karpaterne er en ca. 1500 km lang, buet bjergkæde i Central- og Østeuropa. Bjergkæden dækker et areal på 190000 km², hvilket gør dem til den største bjergkæde i Europa (Alperne dækker 'kun' 176000 km²).

Bjergkæden strækker sig i en bue fra Tjekkiet i nordvest til Slovakiet, Polen, Ungarn, Ukraine og Rumænien i øst, til Jernportene Iron Gates ved Donau-floden mellem Rumænien og Serbien i syd. Den største bjergkæde i Karpaterne er Tatra, på grænsen mellem Polen og Slovakiet, hvor de højeste tinder når over 2600 m i højden, fulgt af de sydlige Karpater i Rumænien, hvor de højeste tinder når over 2500 m i højden. Dets højeste bjerg er det 2.655 m høje Gerlachovský štít i Slovakiet.

Den Karpatiske kæde er som regel inddelt i tre hoveddele: De Vestlige Karpater (Tjekkiet, Polen, Slovakiet, Ungarn), De Østlige Karpater (Sydøstlige Polen, Østlige Slovakiet, Ukraine, Rumænien) og De Sydlige Karpater (Rumænien, Serbien).

De mest betydningsfulde byer i eller nær Karpaterne er Bratislava og Košice in Slovakiet, Krakow i Polen, Cluj-Napoca, Sibiu og Braşov in Rumænien og Miskolc i Ungarn.

Karpater-skoven[redigér | redigér wikikode]

Skoven der dækker det meste af Karpaterne udgør i dag det største sammenhængende skovområde i Europa udenfor Europæisk Rusland. Skoven har både før og i kommunist-tiden kun i begrænset grad været udnyttet kommercielt, og der er en stor andel af gamle træer. Også dyrelivet er rigt og omfatter bl.a. brun bjørn, los, ulv og vildsvin. Kronhjort og en række andre hjorte-arter er almindeligt forekommende, dog ikke elg. Det er den største udbredelse af brune bjørne, ulve og losser i Europa, med den største koncentration i Rumænien, såvel som over en tredjedel af alle europæiske plantearter.

Fauna[redigér | redigér wikikode]

Udover de ovennævnte store rovdyr og planteædere, er også det øvrige dyreliv meget rigt, bl.a. med et meget stort antal insekter der trives med de mange gamle træer. De mange insekter giver føde til et stort antal fugle og insektædere, og de mange træer til er stort antal gnavere.

Fuglelivet omfatter en række forskellige ugler og spætter, sort stork og tjur.

Flora[redigér | redigér wikikode]

Vegetationen er klart opdelt i zoner:

Udover træerne, der alle er ret almindelige typer, forekommer op mod 1300 forskellige arter af planter, hvoraf over 100 skønnes at være endemiske.

Det meste af karpaterne er dækket af skov
Rødgran i den subalpine zone
Bøgeskov i den montane zone

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: