Théodore Rousseau

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Pierre Étienne Théodore Rousseau (15. april 1812 i Paris22. december 1867 i Barbizon, Seine-et-Marne), var en fransk maler, bror til Philippe Rousseau.

Rousseau fik sin kunstuddannelse i Davidsk retning under Lethière, men han studerede fuldt så meget på egen hånd, oppe i Louvre, hvor han kopierede Adriaen van de Velde og andre, og ude i naturen, således på en rejse i Auvergne og Normandiet 1830—32. Sidstnævnte år debuterede han på Salonen. Det følgende år udstillede han sammesteds Kyst ved Granville.

Ved denne tid begyndte hans studier i Fontainebleauskoven, den han og et par andre kunstfæller (Dupré og andre) blev de kunstneriske "opdagere" af; derude færdedes Rousseau det meste af sin levetid i intimt samliv med naturen; han opsøgte ikke de pittoreske scenerier, gik de ensomme veje, tog de jævne motiver (en mose mellem træer, en skovlysning, nogle store ege og lignende) og lagde gerne ensomhedens mørke, barske stemning i sine billeder.

Han malede nu hovedværker som Seine-dalen, Dal ved Bas-Meudon, Højskov i Compiègne etc. Men hans energiske, hensynsløse malemåde, der ikke spurgte om harmonisk linieføring og ikke brød sig om sædvanemæssig komposition, vakte akademikernes indignation. 1835 blev hans billeder (nogle partier fra Juraegnen) refuserede på Salonen. 1835—48 varede denne forvisning (Alpekøer, nu i Mesdag’s Samling i Haag], refuseredes 1836, Kastanieallé, nu i Louvre 1837 på Salonen).

Fra da af var Rousseau, hvem litterære kapaciteter som Thoré, Gautier og Planche havde slået til lyd for under eksilet, den berømte mand. Rousseaus landskaber, hvis kraftig grønne kunde stikke pariserne i øjnene, og hvis penselføring kunde feje alle enkeltheder til side, havde i deres ubønhørlig grundige og usminkede virkelighed, deres mørke enstonighed og deres hårde plastiske form i træers greneværk etc. imidlertid længe svært nok ved at få indpas i det større kunstpublikums gunst.

Dertil var Rousseau for meget af banebryderen, fornyeren, hvis pensel i iveren efter at få den stærke sluttede naturstemning frem, uden derved af skabe letkøbte lys- og stemningseffekter, til tider næsten kunde virke frastødende. Rousseau blev dog netop stor i gengivelsen af atmosfærens fænomener, i luften, lyset, himlen. Ikke med urette kalder man ham fader til det naturalistiske stemningsmaleri.

Kendte arbejder er: Sumpen (Louvre 1854), Ved Fontainebleau (Louvre), Flodlandskab (museum i Nantes), Græssende køer (museum i Montpellier) etc.; også uden for Frankrig er hans kunst repræsenteret, for eksempel i Tretjakov-galeriet i Moskva og i privatsamlinger i Amerika; i Glyptoteket i København Les Gorges d’Apremont (1849), Udkanten af Barbizon ((ufuldendt), ungdomsarbejdet Mont Blanc: her som i kobberstiksamlingen tegninger; i Kunstmuseet Avlsgaard i Les Landes (forarbejde til det Hartmannske så ofte ommalede billede); til Ordrupsamlingen kom Solnedgang.

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]