Barbizon-skolen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Jean-François Millet : Akssankerne, 1857. Musée d'Orsay, Paris.

Barbizon-skolen (ca. 1830-1870) var en gruppe franske malere med navn efter landsbyen Barbizon nær Fontainebleauskoven, hvor de mødtes og malede. De var med i en kunststrømning der bevægede sig mod realisme og væk fra den udbredte formaliserede romantik.

I 1824 viste Parisersalonen værker af John Constable. Hans landsbyscener inspirerede en del yngre malere til at vælge tilsvarende motiver og give afkald på det formaliserede billedsprog for i stedet at tage udgangspunkt i naturen. Landskabet blev dermed et tema i sig selv og ikke bare en kulisse for dramatiske scener.

Under Revolutionerne i 1848 samlede kunstnere sig i Barbizon for at afprøve nogle af Constables ideer.

En af dem Jean-François Millet udvidede ideen til også at omfatte figurer: bønder som arbejdede på markene. I Akssankerne (akssamlerne) ses tre kvinder, som samler de sidste rester af høsten. Der findes i motivet ingen større historie, intet drama, bare tre kvinder.

De førende i Barbizon var Jean-Baptiste Camille Corot, Théodore Rousseau, Jean-François Millet og Charles-François Daubigny. Andre medlemmer var Jules Dupré, Narcisse Virgilio Diaz, Henri Harpignies, Félix Ziem og Alexandre DeFaux.

Både Rousseau (1867) og Millet (1875) døde i Barbizon.

Tanker og impulser fra Barbizon kan spores hos mange kunstnere i Europa og Amerika.

Medlemmer af gruppen[redigér | redigér wikikode]

Galeri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]