Tilapia

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 22:45 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Tilapia
Videnskabelig klassifikation
Domæne Eukaryota
Rige Animalia (dyr)
Række Chordata (rygstrengsdyr)
Underrække Vertebrata
Overklasse Osteichthyes (Benfisk)
Klasse Actinopterygii (strålefinnede fisk)
Orden Perciformes
Familie Cichlidae (Ciclider)
Slægt Oreochromis, Tilapia, Sarotherodon, Alcolapia
Videnskabeligt artsnavn
Oreochromis, Oreochromis,. Alcolapia
Hjælp til læsning af taksobokse
Global høst af tilapia i millioner tons. Kilde FAO, 1950–2009. Grøn er fra akvakultur og akvaponi - og brun er vildtfangst.[1]

Tilapia er et navn for en gruppe afrikanske fisk på flere hundreder arter fra familien ciclider, som avles meget i USA og Asien, både som spisefisk og som akvariefisk. De kommer oprindelig fra Afrika og de fleste er ferskvandsfisk.

I slutningen af 1970'erne regnedes alle "tilapier" til slægten Tilapia, siden da er de blevet inddelt i flere slægter efter deres opførsel - eksempler:

  • Slægten Tilapia omfatter bundlevende arter som yder yngelpleje. 40 arter, f.eks. Tilapia mariae, T. rendalli og T. zilli. Typeart er Tilapia sparrmanii, Smith, 1840.
  • Slægten Sarotherodon. Hannerne er mundrugere. 19 arter, f.eks. Sarotherodon galilaeus. Typeart er Sarotherodon melanotheron, Rüppell, 1852.
  • Slægten Oreochromis. Hunnerne er mundrugere. 47 arter, f.eks. Oreochromis niloticus (Niltilapia, kommercielt vigtig spisefisk, ofte avlet) og O. mossambicus (den gamle Tilapia mossambica). Typeart er Oreochromis hunteri, Günther, 1889. Denne gruppe omfatter de fleste tilapier som er akvariefisk.
  • Slægten Alcolapia. Lever i små, varme søer med meget alkalisk vand. Hunnerne er mundrugere. 4 arter: Alcolapia alcalicus, A. latilabris, A. ndalalani og typearten A. grahami, (Boulenger, 1912).

Tilapia-gruppen er stadig under taxonomisk omarbejdning, og visse inkonsekvenser eller forvirring omkring navngivningen af arterne forekommer i litteraturen; blandt andet kan man f.eks. komme til at se niltilapien Oreochromis niloticus benævnt som Tilapia nilotica.

Som mad

Tilapia har yderst lave koncentrationer af kviksølv,[2] da tilapia er hurtigvoksende og kortlivede, og primært lever vegetarisk, så de ikke akkumulerer kviksølv, som det sker i kødspisende dyr.[3] Kødspisende tilapia kan akkumulere betydelige mængder kviksølv.[4]

Akvakultur og muligvis akvaponi producerede tilapia har kun lave niveauer af det gavnlige omega-3-fedtsyrer (en essentiel ernæring som er en vigtig grund til at diætister anbefaler fiskespisning) og et relativt højt indhold af omega-6-fedtsyre - omega-3:omega-6 forhold på 1:11, hvilket er meget mindre omega-3 end ønsket.[5] Rapporten foreslår at grunden er at opdrættet tilapia fodres med store mængder majs. Majs indeholder kortkædede omega-6-fedtsyrer, som opkoncentreres i fisken.

Kilder/referencer

  1. ^ "Fisheries and Aquaculture Department Statistics". Food and Agriculture Organization of the United Nations. Hentet 2012-09-15.
  2. ^ "Mercury Levels in Commercial Fish and Shellfish (1990–2010)". United States Food and Drug Administration. 26 maj 2011. Hentet 2012-05-17.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ "Nutritional Facts". Tropical Aquaculture Products, Inc. Hentet 2012-05-17.Skabelon:Verify credibility
  4. ^ "Title unknown" (PDF).
  5. ^ Wake Forest Baptist Medical Center (8 juli 2008). "Popular Fish, Tilapia, Contains Potentially Dangerous Fatty Acid Combination". Science Daily. Hentet 2008-07-11.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)

Se også

Eksterne henvisninger