Timeglasdelfin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Timeglasdelfin ?
Død timeglasdelfin
Død timeglasdelfin
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Domæne: Eukarya
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Cetacea (Hvaler)
Underorden: Odontoceti (Tandhvaler)
Familie: Delphinidae (Delfiner)
Slægt: Lagenorhynchus
Art: L. cruciger
Videnskabeligt artsnavn
Lagenorhynchus cruciger
(Quoy & Gaimard, 1824)
Timeglasdelfins udbredelse
Timeglasdelfins udbredelse

Timeglasdelfinen, også kendt som korshvidskæving, er en lille delfin, der findes i Sydpolarhavet omkring Antarktis. Timeglasdelfiner ses ikke sjældent fra skibe i Drakestrædet, men der vides stort set intet om deres biologi. Arten er beskrevet i 1824 af Qouy og Galmard på grundlag af en tegning i bogen Pacific Ocean fra 1820. Det er dermed den eneste hval der er beskrevet og accepteret som art alene på baggrund af øjenvidneberetninger. På trods af årtiers hvalfangst i Sydpolarhavet kendte man i 1960 kun til 3 eksemplarer og i 2010 har kun 6 komplette og 14 ukomplette eksemplarer været undersøgt.

Systematisk placeres timeglasdelfinen i slægten Lagenorhynchus, sammen med bl.a. hvidnæse fra Nordatlanten, men nyere molekylærgenetiske data peger på at arten er nærmere beslægtet med Rethvalsdelfinerne og særligt slægten Cephalorhynchus. Samme molekylærgenetiske data peger utvetydigt på at Peales delfin Lagenorhynchus australis er den nærmest beslægtede art til timeglasdelfin.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Timeglasdelfinen er umiskendelig i sit udbredelsesområde med den kraftige rygfinne og de skarpt markerede sorte og hvide tegninger, der fra siden ligner et liggende timeglas og fra rygsiden minder om et malteserkors (heraf navnet korshvidskæving og det latinske artsnavn cruciger. Kun den sydlige rethvalsdelfin kan forveksles med timeglasdelfinen, men da rethvalsdelfinen mangler en rygfinne er de to arter nemme at adskille.

Fuldt udvoksede individer er omkring 1.8 m lange og vejer 90-120 kg. På grund af det lave antal timeglasdelfiner man har undersøgt er det vanskeligt at afgøre om der er kønsforskelle i størrelse, men det formodes at hannerne er lidt mindre og lettere end hunnerne.

Bestand og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Udbredelsen er circumpolar fra den antarktiske pakis til omkring 45°S, hvor arten træffes på det åbne hav. De nordligste sikre observationer er 36°S i Sydatlanten og 33°S i østlige Stillehav, nær Valparaíso, Chile. Timeglasdelfiner ses hyppigst syd for New Zealand, omkring South Shetland øerne og i Drake Strædet.

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Timeglasdelfiner træffes oftest i små grupper på 5-10 individer. Største rapporterede gruppe var på 60 dyr.

Timeglasdelfiner ses ofte søge føde sammen med andre hvaler, især finhvaleer, men også sejhval, vågehval, sydlig døgling, langfinnet grind og sydlig rethvalsdelfin. Timeglasdelfiner kommer gerne til skibe for at ride på bovbølgen.

De sparsomme undersøgelser af maveindhold angiver at timeglasdelfiner lever af forskellige blæksprutter og småfisk.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Hammond, P.S., Bearzi, G., Bjørge, A., Forney, K., Karczmarski, L., Kasuya, T., Perrin, W.F., Scott, M.D., Wang, J.Y., Wells, R.S. & Wilson, B. (2008). Lagenorhynchus cruciger. 2008 IUCN Red List of Threatened Species. IUCN 2008. Hentet den 24 March 2009. Database entry includes a brief justification of why this species is of least concern
  • LeDuc, R.G., Perrin, W.F., Dizon, A.E. (1999). Phylogenetic relationships among the delphinid cetaceans based on full cytochrome b sequences. Marine Mammal Science 15, 619–648.
  • May-Collado, L., Agnarsson, I. (2006). Cytochrome b and Bayesian inference of whale phylogeny. Molecular Phylogenetics and Evolution 38, 344-354.
  • National Audubon Society: Guide to Marine Mammals of the World ISBN 0-375-41141-0
  • Encyclopedia of Marine Mammals ISBN 0-12-551340-2