Tvøroyri

Tvøroyri
Dansk navn	Tværå
Ø	Suðuroy
Kommune	Tvøroyri kommuna
Befolkning	1.785 (2008)
Postnummer	FO 800
Borgmester	Kristin Michelsen
Hjemmeside	officiel hjemmeside
Placering	61°33′21″N 6°48′12″V

Tvøroyri

Tvøroyri ) er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og hovedbyen på Suðuroy på Færøerne. Til Tvøroyri kommune hører også Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Øravík i syd. 1. september 2008 boede der 1785 indbyggere i Tvøroyrar kommune. 1129 i Tvøroyri, 407 i Trongisvágur, 151 i Froðba, 60 i Øravíkarlíð og 38 í Øravík. Der er ingen udvidelsesmuligheder i bredden, derfor er al bebyggelse langs 3 langstrakte veje.

Bygden har en moderne fiskeri- og handelshavn med flere fiskefabrikker og en god infrastruktur, bl.a. hotel, gæstehus, lokalmuseum, sygehus, plejehjem, apotek, tandlæge, supermarkeder, specialforretninger osv.

Kirken

1856 blev kirken som blev bygget 1840 Úti á Bø ved Froðba, genopført i Tvøroyri i Valurin, fordi flere folk nu boede i Tvøroyri end i Froðba. Der stod den, til en ny kirke blev bygget længere mod øst, og den gamle blev revet ned i 1908 og flyttet til Sandvík, hvor materialet blev brugt til opførelsen af en ny kirke der i bygden og der står den stadig.

I perioden 1880 til 1901 fordobledes folketallet i sognet fra 456 til 933. Kirken blev derfor hurtigt alt for lille og det kom derfor på tale at få bygget en større kirke.

Kirken i Tvøroyri er højt beliggende og kan ses på stor afstand. Den blev fremstillet i Norge som byggesæt af tømmer, sendt til Tvøroyri og samlet her i 1907. Den 3. februar 1905 blev arbejdet påbegyndt, og Kristi Himmelfartsdag i 1908 blev den nye kirke i Tvøroyri indviet. Ved konstruktionen af kirken er der taget særligt hensyn til klimaet med dets stærke Atlanterhavsstorme. Bindingsværket er overalt fastboltet til fundamentet, der er opmuret af kløvet basalt på den faste klippegrund. Basalten til fundamentet blev taget fra søjlebasalten overover kirken.

Havnen

Havnen ligger beskyttet af Trongisvágsfjørður, så det er en god naturhavn. Derfor blev en filial af den danske monopolhandel etableret her i 1836, og handelspladsen omkring denne betød igen, at bygden opstod. Før 1836 boede folk i Trongisvágur og Froðba, området hvor Tvøroyri er nu var landbrugsområde. Havnen har en dybde på 7 meter og er hjemhavn for 13 skibe med en totaltonnage 4.243 bruttoregistertons. Deraf 12 fiskerifartøjer (2002). Færgehavnen er et vigtigt led i forbindelsen til Tórshavn. Den var for nogle årtier siden i Tvøroyrar Havn, men så blev den flyttet til Drelnes ved Saltsiloen på den anden side af fjorden. I 2005 da den nye færge kom (Smyril), blev en ny fægehavn bygget ved Krambatangi. Smyril - en større person- og fragtfærge - besørger to til tre gange daglig forbindelsen til hovedstaden Tórshavn. I efteråret 2005 blev Smyril erstattet af en højmoderne ny færge med samme navn. Se færgerne: Smyril

• 

  Tvøroyri 1899

• 

  Tvøroyri museum var lægehus indtil 1926

• 

  Den første Smiril i Tvøroyri 1899

• 

  Tvøroyri Kirke

Historie

Tvøroyri hører ikke til de gamle marketalsbygder, men er anlagt på bygden Froðbas marker. Før 1836 var stedet kun en udmark og sammen med Froðba, Øravík og Trongisvágur en del af Froðbiar Sóknar Kommuna. 1836 opførtes der en filial af den kongelige monopolhandel på stedet og en del pakhuse, og der var de første år kun 10 indbyggere. Efter frihandelens indførelse i 1856 opstod der et livligt handelsmiljø i Tvøroyri. Thomas Frederik Thomsen fra København grundlagde T. F. Thomsen A/S og overtog monopolhandelens bygninger og indrettede sin virksomhed der. Et par år efter nedsatte Johan Mortensen sig som købmand og byggede egne bygninger med bolighus, butikker, pakhus.

De to forretninger havde hver sin anløbsbro. Pladsen udbyggedes efterhånden og der blev opført kaj og et større havneanlæg. I 1860 var der blevet bygget 7 nye beboelseshuse, og antallet af indbyggere voksede til 66, og som tiden gik, og disse købmænds virksomhed konsolideredes, voksede også bygden jævnt år efter år. På grund af denne vækst blev kirken i Froðba i 1856 flyttet til Tvøroyri.

I midten af 1860-erne begyndte man at anlægge store, brolagte flader til fisketørring. Det var imidlertid ikke så store mængder fisk, der blev leveret til handelen. Der var forholdsvis få robåde, og man var endnu ikke begyndt at anvende slupperne til fiskeri, selv om T. F. Thomsen allerede i 1860-erne ejede større skibe, men disse blev brugt til fragtsejlads. Handelen var imidlertid interesseret i klipfiskeproduktion, og når de lokale fiskere ikke kunne skaffe den tilstrækkelige råvare, fik T. F. Thomsen i 1863 tilladelse til at købe saltet torsk fra de mange engelske eller shetlandske fiskeskibe, som dengang fiskede ved Færøerne, og som i stort antal kom ind til Tvøroyri, hvor der var en fortrinlig havn. Men den store og pludselige vækst i den unge bygd, som efter få år blev en af Færøernes største, startede ikke før slupfiskeriet i 1890-erne for alvor kom i gang, og da udgik snart halvdelen af den færøske fiskeflåde fra bygden og efterhånden fik de foretagsomme købmænd i Tvøroyri filialer rundt omkring på Færøerne.

Foruden købmændene i Tvøroyri var der fra 1907: skrædder, skomager, urmager, bogbinder, barber, bager m. m. Der var også maskinværksteder og ophalingsbedding med skibsværft samt isværk, post og telegrafstation og en filial af Føroya Banki. Af kulturelle institutioner var der kirke, skole med realafdeling, menighedshus og biografteater. Fodboldklubben TB blev grundlagt allerede i 1892 og er den ældste på Færøerne. En fodboldbane blev anlagt ved Sevmýri. Den har været i brug indtil 2010. Den er i så dårlig stand nu, at holdene i voksenfodbold ikke får lov til at spille fodbold der efter 2010. TB har således ikke længere nogen hjemmebane. I 1924 blev der bygget havn med troljespor til pakhusene. Et sygehus var bygget for private midler i 1903, med plads til 12 patienter. Med sine næsten 600 indbyggere var Tvøroyri i 1920-erne og 1930-erne et handelsmæssigt og administrativt centrum, hvor også sysselmanden og kredslægen boede. Præst kom der først senere. 1925 havde bygden 600 indbyggere.

Denne stærke grad af urbanisering var ikke at finde i andre bygder. I de fleste færøske bygder var der ikke så stor forskel på folk, og selv om der var forskel, så var den ikke så synlig som i Tvøroyri. Her var der fremkommet en borgerklasse med de to købmændsfamilier i spidsen. Nederst på stigen var fiskere, arbejdsmænd og fiskepiger. Her kan man tale om en klar og tydelig klasseforskel, der også kom til udtryk i selve bosætningsmønstret. Elven, der løb ned ad fjeldet, Tvørá, samt en stor fisketørringsplads blev almindeligvis opfattet som skellet mellem befolkningsgrupperne. De, der boede i Kirkwall, som nu kaldes Valurin, blev kaldt valere og udgjorde proletariatet i sognet. Det bedre borgerskabs huse var ikke placeret på ét sted, men deres status blev formidlet i form af husets størrelse, byggegrund, vedligeholdelse og have. Også "skipperne", der boede her, havde velholdte huse. Nabobygderne Trongisvágur og Froðdba var i den traditionelle færøske stil.

Trongisvágur og den inderste del af Trongisvágsfjørður

Hvannhagi

De, som kom for at finde arbejde i Tvøroyri, var ejendomsløse tilflyttere. Mange af disse mennesker kom til at bo i Kirkwall. Oprindelsen til dette navn er mystisk. Navnet "Hválurin" findes i fjeldet ovenfor. Desuden var der også en overgang opført en kirke på stedet. Endelig kom der mange shetlændere og skotter ind på Tvøroyri, og det påstås, at nogen af dem havde tilholdssted i huse placeret på dette sted. I folkemunde er det siden blevet til navnet Kirkwall, der som bekendt ellers er hovedbyen på Orkneyøerne. Navnet er imidlertid ikke noget officielt navn, men en folkelig betegnelse.

Turisme

Minder fra storhedstiden ses endnu i bygden. Store pragthuse med haver og nogle af handelshusene, kramboden samt den statelige kirke. Den er fremstillet i Norge i norsk stil som samlesæt og fragtet til Tvøroyri og rejst og indviet her i år 1908.

• Museet, i det tidlgere lægehus fra 1852 har åbent hver søndag i juni, juli og august, eller efter aftale
• Krambúðin, den tidligere monopolhandel er nu indrettet som museums og musikcafé, bygningen er fredet, så meget lidt er ændret, og gamle dokumenter findes stadig.
• I Trongisvágur er der en plantagen med vandrestier og grillplads ved åen Stórá.
• Galleri Oyggin har udstillinger af færøsk og nordisk kunst og kunsthåndværk, på pladsen overfor galleriet står flere skulpturer af Palle Julsgart.
• Hvannhagi: Ca. 2 km nord for Tvøroyri ligger det naturskønne område med udsigt til Lítla Dímun og Stóra Dímun. Følg vejen fra kirken mod nordøst, følg vejen (den øverste) til den ender skiltet "Hvannhagi". Husk at lukke porten, så fårene ikke slippes ud. Gå op over fjeldet hvor det er lavest. Der er en port til Hvannhagi, hvor man går ned langs en smal sti.
• Turistinformation: info@tvoroyri.fo 00298 611080 og 284480.

• 

  Skolebørn på vej hjem. Turistkontoret og Rådhuset er i bygningen til venstre

• 

  Tvøroyri stadion og kirken

• 

  Den Gamle Krambúðin i Tvøroyri, nu café og museum

• 

  Restauerede pakhuse ved havnen

• 

  Frælsi (Frihed), skulptur af Palle Julsgart.

• 

  Jóansøkufestivalur, musik festival 2009 i Tvøroyri Havn.

• 

  Kaproning i færøske robåde ved Jóansøka (Skt. Hans) i Tvøroyri, juni 2009.

• 

  Parken i Trongisvágur

• 

  Jóhan Olsen, bådbygger

• 

  Suderø Sygehus (Suðuroyar Sjúkrahús)

• 

  Tvøroyri

Kendte personer

• Jóannes Eidesgaard
• Atli Pætursson Dam
• Kristian Djurhuus
• Óli Johannesen
• Anker Eli Petersen
• Guðrun Sólja Jacobsen
• Jutta Thomsen
• Brandur Enni
• Anna Kirstin Thomsen
• Jon Hestoy

Kilder

• Jóan Pauli Joensen, FOLK OG FISK
• Erik Christensen, 2003

Eksterne henvisninger

• faroeislands.dk
• Webcam i Tvøroyri
• Tvøroyri Kommune, officiel hjemmeside (færøsk)
• Turist Informationen i Tvøroyri og Suðuroy
• Galleri Oyggin
• Fotos
• Billeder på Flickr tagget med "Tvøroyri".

Wikimedia Commons har medier relateret til: Tvøroyri

Minibussens destination: Færøerne i Frederiks og Marys fodspor Vágur | Tvøroyri | Klaksvík

Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes geografiske koordinater Denne artikel omhandler et emne, som har en geografisk lokation. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i artiklen.