Sysselmænd på Færøerne
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En sysselmand (færøsk: sýslumaður) er en person på Færøerne, som udgør det lokale politi, opkræver told, forestår grindefangster og fordeling af grindekød, dømmer i visse mindre sager ved sysselens politiret.
På Færøerne er der seks sysler (sýslur):
Enhver syssel (sýsla) har en sysselmand. Denne sysselmænd var i historien (og er i dag) i de fleste tilfælde færinger, men i hvert fald embedsmænd for det Danske Rige.
I modsættning til de færøske kommuner, er syslerne i dag ingen politisk forvaltningsenhed, dvs. på dette felt er ingen valg. Siden vikingetiden på Færøerne og indtil reformationen havde der også været ting i hvert syssel, de såkaldte várting (vårting) ved siden af lagtinget på Tinganes.
Kendte sysselmænd [redigér]
- Kristian Djurhuus (1895-1984) på Suðuroy (1920-1965), også lagmand.
- Oliver Effersøe (1863-1933) på Suðuroy (1894-1920), også folketings-, landstings- og lagtingsmedlem, formand af Sambandspartiet.
- Jákup í Jákupsstovu (1922-1976) på Vágar (1946-1954), også sømand, digter og lagtingsmedlem (S).
- Jákup Jógvansson (?-?) på Sandoy, også lagmand (fra 1677-1679).
- Edward Mitens (1889-1973), også sagfører, folketings- og lagtingsmedlem, lagtingsformand og minister.
- Hans Christopher Müller (1818-1897) på Streymoy, grundlagte Postverk Føroya, DFDS-repræsentant.
- Klæmint Olsen (1842-1912) på Norderøerne, også landstings- og lagtingsmedlem.
- Andras Samuelsen (1873-1954) på Eysturoy, også lagmand, folketing-, landstings- og lagtingsmedlem og formand af Sambandspartiet.
- Johan Hendrik Schrøter (1842-1911) på Suðuroy, også folketings- og lagtingsmedlem.
