Urdu

Urdu er det nationale sprog i Pakistan. Det tales også i Indien og hører til verdens ti største sprog. Men da moderne hindi og urdu i høj grad kan ses som ét sprog, så er sproget verdens næstmest talte sprog, næstefter kinesisk. Navnet har samme oprindelse som det danske ord horde. Begge ord stammer fra tyrkisk ordu (= hær, lejr). Stormogulerne i Delhi var oprindeligt centralasiatiske nomader, og deres hof kaldtes derfor urdu-e mu'allâ (= lejr kejserens). Dette gik så over til at betegne deres sprog, og blev efterhånden forkortet til urdu.

De urdutalende muslimer i Indien og Pakistan nedstammer fra hinduer, der i middelalderen gik over til islam. Men det hinduistiske kastesystem tog de med, og bruger det persiske ord birâdarî (= brorskab) til at betegne "kaste". I det daglige gør kastesystemet sig ikke meget bemærket, men i det øjeblik, en pakistansk fyr eller -pige ønsker at gifte sig med én, der måske nok er en from muslim, men ikke tilhører det rigtige birâdarî, så kan kastesystemet hurtigt blive en afgørende faktor. I takt med større viden omkring oprindelsen af kastesystemet, så synes problemet at være på vej ud af samfundet - især blandt immigranternes efterkommere.

Urdu og hindi anses af sprogvidenskabsfolk som ét sprog. Hindi skrives med devanagari-alfabetet, mens urdu skrives som et modificeret arabiske alfabet, i lighed med persisk. Urdu beskrives som at have samme grammatisk struktur som hindi, men benytter sig så af et hav af låneord fra persisk og arabisk. Moderne hindi låner en række ord fra urdu, hvorfor forskellen under en almindelig dagligdags samtale ofte ikke er så markante. I samtaler hvor der kræves større sproglig kunnen, der bliver forskellene i ordvalg markante.

Ved Pakistans oprettelse i 1947, blev landets navn dannet af det persiske adjektiv pâk (= ren (i troen)), og endelsen -istân (= sted). I sanskrit havde man ordet sthânam (= sted) fra verbalroden sthâ- (= at stå), ligesom dansk har dannet ordene "et sted" og "en stad" af verbet "at stå". Sanskrit -sthanam genfinder vi i navnet på den indiske delstat Rajasthan. Navne som Afghanistan og Kurdistan har det samme ophav.

Fællesskab mellem dansk og urdu

Konsonanten h er meget ustabil, men n og m er blandt de mest stabile sproglyde vi har. Begynder et urdu-ord med n eller m, er der gode chancer for at finde et beslægtet dansk ord med samme begyndelsesbogstav: Mâ = mor, mausî = moster (hvor både urdu -sî og dansk -ster er forkortede former af det indoeuropæiske ord for "søster", som i urdu ikke har overlevet som selvstændigt ord, men er erstattet med bahin), muñh = mund, na = nej, nîcê = ned, nâk = næse, nayâ = ny, nangâ = nøgen.

Suffikset -ende, som i dansk "sovende", genfindes i urdu -inda. Man har ord som âinda (= fremtid, egentlig "kommende"), parinda (= fugl, egentlig "flyvende"), bâshinda (= beboer, egentlig "værende"), sharminda (= skamfuld), numâinda (= repræsentant). Og selv om de danske ord "nevø" og "niece" er indlånt fransk, er de også indoeuropæiske og beslægtede med urdu navâsâ (= dattersøn) og navâsî (= datterdatter), som urdu på sin side har lånt fra persisk. Flere låneord fra persisk er nâm (= navn), nâf (= navle), murdâbad (= død over, beslægtet med "mord") og mard (= mand - samme rod som mors på latin, for menneskets tydeligste kendetegn er, at det er dødeligt).

Et indoeuropæisk fællesskab for verbet "at bære" genkendes i urdu bhârî (= tung). Bhâr betyder "en byrde" (på norsk "en bør"), og indgår som sidste led i urdu dilbar (= en kæreste, "hjertetyv"), hvor ordstammen bar- viser til "at bære, bortføre".

Analyserer man regelbundne lydforskyvninger, bliver endnu flere ord genkendelige. Indoeuropæisk p forvandles til f i germanske sprog. I ord som parâyâ (= fremmed), pardês (= udlandet) og pardêsi (= udlænding) er elementet par- beslægtet med vort ord "fjern". Og der er ord som par = fjer, pul = bro (jfr fjord), pânv = fod.

Henvisninger

Wikipedia på urdu Der findes også en Wikipedia på urdu.

Stub Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.