Uzjhorod
Uzjgorod Ужгород | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Teaterpladsen tæt ved floden Uzj | |||||
Overblik | |||||
Land | Ukraine | ||||
Borgmester | Viktor Pogorelov | ||||
Oblast | Zakarpatska oblast | ||||
Grundlagt | 9. århundrede | ||||
Postnr. | 88000 | ||||
Demografi | |||||
Indbyggertal | 116.304[1] (2013) | ||||
- Areal | 40 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 2.907 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 169 m | ||||
Oversigtskort | |||||
Uzjgorod (ukrainsk og russisk: Ужгород, tr. Uzjgorod) er en by i det vestlige Ukraine på grænsen til Slovakiet og tæt på grænsen til Ungarn.
Uzjgorod er hovedby i Zakarpatska oblast. Navnet stammer fra floden Uzj, der løber tværs gennem byen.
Historie
Byens oprindelse daterer sig tilbage til 9. århundrede, hvor slaver udvidede en borg til en egentlig bydannelse. I 903 blev byen indtaget af ungarske stammer, og under disse voksede byen, indtil den blev brændt ned af tatarer i midten af det 13. århundrede. I det følgende århundrede kom ungarerne tilbage, og byen voksede sig snart større, end den havde været før nedbrændingen.
Efter 1. verdenskrig blev byen en del af Tjekkoslovakiet, og byen blomstrede i mellemkrigstiden. Den blev givet tilbage til Ungarn kort inden 2. verdenskrig, hvor den hurtigt blev besat af tyskerne. Dette gik hårdt ud over den relativt store jødiske befolkningsgruppe i byen, der i første omgang blev interneret lokalt, men senere sendt til Auschwitz. I 1944 kom sovjetiske tropper til byen, der blev befriet og efter krigen en del af Sovjetunionen. Med denne nations opløsning i 1990 blev byen en del af Ukraine.
Demografi
Byens befolkning blev opgjort ved en folketælling i 2001, og da bestod den af 77,8% ukrainere, 9,6% russere, 6,9% ungarere, 2,2% slovakere og 1,5% romaer.[2]
Kilder
- ^ ukrstat.gov.ua: Befolkning 1. feb. 2013, hentet 29. dec. 2013, (ukrainsk)
- ^ Resultat af folketællingen i 2001, www.ukrcensus.gov.ua, hentet 4. november 2009
Eksterne henvisninger
Spire Denne artikel om Ukraines geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |