Vanås slot
Vanås eller Wanås (før 1658 dansk: Vanås slot) er et slot i Östra Göinge herred i det nordlige Skåne. Slottet ligger ca. 20 km nord for Kristianstad.
Historie
Godset blev kendt i 1440'erne som Watnaas og (~ åsen ved vandet) og tilhørte Eskil Åkesson. I slutningen af 1400-tallet og begyndelsen af 1500-tallet tilhørte Vanås familien Brahe, som også ejede Vittskövle slot i det østlige Skåne.
Vanås under Niels Brahe
Niels Brahe skuttede sig i 1525, under Søren Norbys, lensmand på Gotland, bonderejsning, til Christian II. Skåne, bortset fra Malmø og Helsingborg, blev erobret af den 8000 mand stærke bondehær og Norbys lejesoldater brændt og plyndrede herregårde undtagen Häckeberga, Glimmingehus og Wanås. Fra St. Liber høj (nu Sanders Hill) uden for Lund proklamerede Christian II konge igen. Efter de grusomme og blodige slag i 1525 ved Lunds og Bunke Tofta udenfor Helsingborg (hvor de samlede talt til 1.500 fanger, og måske mere end 5.000 døde – blandt de største massenedslagtninger i Skåne historie) besejrede bønderne og Norbys riddere af Kong Frederiks dygtig kommandør Johan Rantzau og hans tropper; der blev bistået af Hanseforbundet, og Lübeck. Mr. Søren forhandlede Blekinge og Lister som len for livet, men de tilfangetagne bønder blev straffet. Under Gustav Vasa, efter oprør "så mange tusinde bønder blev dræbt, at i nogle sogne ikke er mere end to eller tre landmænd til venstre."
Han sluttede sig i 1525, under Søren Norbys bonderejsning, til Christian II i hvis regeringstid han tidligere havde fået hjælp mod sine fjender. Da han imidlertid 1523 havde hyldet Frederik I, blev han efter nedkæmpelsen af oprøret dømt som højforræder og fradømt ære, liv og gods.
Vanås under svenskekrigene
Under svenskekrigene i 1600-tallet var Vanås centrum for de dansksindede snaphaner i deres modstandskamp mod svenskerne. I slotsparken står den gamle snaphaneeg endnu. Efter sigende er flere snaphaner blevet hængt i træet. Under den nordiske syvårskrig blev dele af slottet ødelagt af svenskerne, men blev genopført efter krigen.
Senere ejere
Deres loyalitet over for den afsatte Christian II medførte at godset blev inddraget af Frederik I, der i 1525 solgte det til Claus Bille. Efter hans familie købte rigsråd Malte Juuls enke Anna Ramel Vanås. Gennem donation gik til slottet den rygisk fyrsteslægt Podebusk. I 1756 blev Vanås købt af landshøvding Carl Axel Hugo Hamilton (* 1722, † 1763). Hans enke, Betty, født i Jennings, gjorde Vanås til fideikommis for sin dattersøn, grev Carl Axel Wachtmeister af Johannishus, der overtog godset i 1801. Slægten ejer fortsat godset, den nuværende ejer er grev Carl-Gustaf Wachtmeister.
Stiftelsen "Wanås Utställningar"
I 1987 indviedes dele af Vanås som museum for svensk og international samtidskunst, med fokus på stedspecifikke installationer. Museumsgenstande er udstillet i parken og udstillingshallerne i de renoverede stald- og ladebygninger fra 1700 og 1800-tallet. Parken rummer mere end 40 permanente installationer og skulpturer af blandt andet Per Kirkeby og Yoko Ono.
Stiftelsen "Wanås Utställningar" blev dannet på initiativ af Marika Wachtmeister, der var leder indtil 2009 efterfulgt af Illis Quorum. Elisabeth Millqvist og Mattias Givell har været kunstnerisk leder siden 2010.
Galleri
-
Jacob Dahlgrens "Primary Structure"
-
Kari Cavéns Cow Chapel
Foto: Bengt Oberger -
Pål Svenssons Sprungen ur (1996), diabas
Foto: Bengt Oberger -
Yoko Onos Wish Tree for Wanås, 2011]]
Eksterne henvisninger
- Stiftelsen Wanås Utställningar (svensk)
- Wanås Gods AB Om det økologiske landbrug på Wanås. (svensk)
- Sylve Åkesson: Om Wanås (svensk)
56°11′10″N 14°02′44″Ø / 56.18611°N 14.04556°Ø
Spire Denne artikel om et svensk bygningsværk og/eller en seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |