Rügen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Mecklenburg-Vorpommern, med Rügen markeret
Kort over Rügen
Satellitbillede af Rügen

Rügen eller Rygen (lat. Rugia) er Tysklands største ø og ligger i Østersøen ud for Stralsund. Den hører under delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Sammen med nogle mindre øer udgør den Landkreis Vorpommern-Rügen med Bergen auf Rügen som kredshovedstad. Øens længde er 52 km og bredden 41 km. Den har et areal på 926 km², og består af større landområder sammenbundet med meget smalle sandstriber som skiller lagunerne Nordrügener Bodden og Westrügener Bodden fra Østersøen. Øen er forbundet med fastlandet med Strelasundforbindelsen. I august 2004 indledtes bygning af en ny højbro som skulle sikre bedre forhold for den kørende trafik til og fra øen. Broen blev officielt indviet den 20. oktober 2007 af forbundskansleren. Broen er sammenlagt over 4 kilometer lang og var ved sin indvielse Tysklands længste. Broens pylon er ligeledes det højeste bygningsværk i Stralsund. Sundet som adskiller Rügen fra fastlandet kaldes Strelasund, og volden som bærer vej og jernbane over sundet kaldes Rügendamm.


Øen var i middelalderen et af hjemstederne for venderne, som ofte plyndrede de danske kyster, indtil danskerne med Valdemar 1. den Store og biskop Absalon i spidsen i 1169 erobrede borgen Arkona og styrtede deres gud Svantevit. Øen har tidligere været både under dansk og svensk styre.

Øen har i sommerperioderne de senere år haft færgeforbindelse med Bornholmstrafikken til Bornholm.

Natur og geografi[redigér | redigér wikikode]

Havet sønderdeler øen i en mængde bugte og vige. Mod nord findes store kridtklinter, som i høj grad minder om Møn. Mod vest ligger et lavtvandområde som skaber forbindelse til den mindre ø Hiddensee. Landskabet består af israndafsætnger og endemoræner som er blevet delvist oversvømmet med havhævningen efter Sidste istid. Enkelte af halvøerne består af kridtsten – sammen med den danske ø Møn indgik også Rügen i et stort kalkstensplateau – men i eftertiden har erosionen nedslidt de fleste af kridtklipperne som idag ikke overstiger 118 meter (161 moh.). Morænelandskabet er frugtbart, og de store mængder af morænegrus og -sand gør strandområderne eftertragtede.

Rügen har tre nationalparker: Jasmund nationalpark (3.003 ha) som omfatter 0,3 km² med kridtklipper, og den Vestpommerske Bodden nationalpark (80.500 ha) som omfatter 805 km² af Bodden -lagunerne om de omkringliggende strandzoner. På Rügen starter også den 2 500 km naturskønne vejstrækning Deutsche Alleenstraße, som går mod syd i flere forgreninger helt til Baden-Württemberg i Syd-Tyskland.

De vigtigste byer er Bergen og Sassnitz. Stralsund på fastlandet er den historiske «port» til Rügen. De mest kendte badesteder er Binz, Sellin, Göhren, Baabe og Thiessow. Der går jernbane og hovedvej til Bergen og andre byer, mens øen Hiddensee i vest og Kap Arkona-området i nord er bilfrie. Sassnitz har færgeforbindelser til Danmark, Sverige, Klaipeda og St. Petersburg. I Güttin ved Bergen ligger øens eneste flyveplads – Rügen lufthavn.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Der er dyssegraver fra stenalderen mange steder på Rügen, og ved indgangen til vor tidsalder regner man med at stammen rugiere beboede områderne på øen og fastlandet. Under folkevandringstiden kan denne stamme have grundlagt et kongedømme længere mod syd, i det nuværende Ungarn. En anden folkegruppe, venderne, grundlagde et rige i 600-tallet med befæstede borge og en stærk flåde, og herskede her til 1168. De tilbad guden Svantevit, og grundlagde religiøse helligdomme med regional, vestslavisk betydning. Kong Valdemar ødelagde under et korstog helligdommene og erobrede Rügen i 1168, anført af hærfører og biskop Absalon af Roskilde og Lund som kristnede venderne. Det danske fyrstedømme Rügen grundlagde det første kloster i Bergen i 1193, og tyske indvandrere blev snart den dominerende befolkningsgruppe, som fortrængte de oprindelige, slaviske grupper. Stralsund blev grundlagt i 1234, og kirkens og byenes magt øgedes hurtigt.

Etter den sidste slaver-vasals død i 1325 kom Rügen under Hertugdømmet Pommern. Øen tilhørte Sverige som en del af Svensk Pommern mellem 1648 og 1815, som resultat af svenskernes sejre under trediveårskrigen. I korte perioder på maksimalt et år mistede svenskerne tre gange magten over Rügen til tyske kurfyrster eller Danmark. Napoleon besatte fra 1807 til 1813 øen. Efter Kielerfreden 1814 blev øen dansk, men efter Wienerkongressen i 1815 endelig underlagt Preussen. 1818 kom Rügen under Regierungsbezirk Stralsund og dermed til den preussiske Provinz Pommern.

Med bygrundlæggelsen af Putbus opstod i 1810 det første havbad i Pommern. Senere blev der etableret flere havbade, særlig ved østkysten – blandt andre Binz, Baabe, Göhren, Sassnitz og Sellin.

Efter den anden verdenskrig kom Rügen til Mecklenburg og til DDR. Efter 1952 blev øen en del af Bezirk Rostock.

Turisme[redigér | redigér wikikode]

Rügen er kendt som et meget besøgt ferie- og badeområde. De fleste gæster besøger Rügen fra april til oktober. De vigtigste badesteder for bade- og kurturisme er Binz, Sellin, Göhren og Sassnitz. Rügens specielle natur- og kulturlandskab tiltrækker mange turister.

På Rügen begynder den 2500 kilometer lange Deutsche Alleenstraße.

Prora – kolossen på Rügen – var et gigantisk feriekompleks der i 1938 af nazisterne blev påbegyndt på østsiden af øen mellem Sassnitz og Binz, men det blev aldrig taget i brug før krigen satte en stopper for færdiggørelsen. Under DDR blev ferieanlægget nationaliseret under Aktion Rose den 10. februar 1953. Særlig østersøkystens badesteder, deriblandt hoteller og pensionater på Rügen blev nationaliseret. 2011 blev en af bygningerne renoveret og er i dag indrettet som vandrehjem, ligesom der også findes et museum i en af bygningerne. I skoven ved siden af er der en klatrebane, med tovbaner hængt op i træerne i op til 10 meters højde.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Tysk geografi Stub
Denne artikel om Tysklands geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Geografi


Koordinater: 54°25′00″N 13°24′00″Ø / 54.416666666667°N 13.4°Ø / 54.416666666667; 13.4