Snaphane

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Snaphaneskulptur i Hässleholm

Snaphane var i 1600-tallet betegnelse for en bestemt "hurtig" type flintlås på de bøsser, som de danske frihedskæmpere benyttede i deres partisankrig. Når man gør en bøsse klar til at fyre, spænder man "hanen".

Snaphanelåsen[redigér | redigér wikikode]

Snaphanelåsen blev opfundet i det 16. århundrede i Spanien og bestod af låseblik, pande, batteri med fjeder, hane med hanefod, slagfjeder og en aftrækkerstolpe, der kan bevæge sig ud og ind gennem et udsnit i låseblikket ved hjælp af en aftrækker. Batteriet var riflet og frembragte gnister, når svovlkiset ramte, hvorved batteriet blev slået tilbage og åbnene panden med fængkrudtet. Snaphanelåsen var lettere at spænde og tændte sikrere end hjullåsen, men den kunne dog ikke afløse luntelåsen, som ofte anbragtes sammen med den.[1]

"Snaphane"[redigér | redigér wikikode]

Benævnelsen "snaphane" blev første gang anvendt om de "holstenske frie knægte", der blev rekrutteret i Ditmarsken af amtmand Jesper von Buchwald i Holsten under Torstensson-krigen, da oberst Carl Gustaf Wrangel (kaldet "Gale Wrangel") hærgede i Jylland. Snaphanerne førte partisankrig og generede svenskerne ved at overfalde deres transporter og forsyninger. Snaphanerne blev kendt for vildhed og for råhed, blandt andet skal de have skåret næserne af svenske soldater.[2]

Hvervede partisaner[redigér | redigér wikikode]

Snaphanevåben blev blandt andet brugt af danske friskytter og frihedskæmpere i Skåne og på Sjælland under kampene mod de svenske besættere under 1600-tallets krige. Betegnelsen blev anvendt nedsættende af svenskerne om disse frihedskæmpere, de ikke mente var en del af den danske hær. Snaphanerne var nu hvervede af den danske konge – netop med henblik på at gøre svenskerne "afbræk". Således oprettede Svend Poulsen Gønge i 1657 et regulært kompagni på 10 officerer og 49 menige dragoner, der aflagde faneed til Frederik 3. Svend Poulsen fik 500 rigsdaler til hvervningen, og kompagniet fik krudt og bly fra Helsingborg.[3]

Snaphanernes modstand mod svenske styrker under Den Skånske Krig kaldes snaphanekrigen.

I skønlitteraturen[redigér | redigér wikikode]

Snaphanebenævnelsen har overlevet til nyere tid og fået et romantisk skær – især på grund af Carit Etlars bøger om Gjøngehøvdingen.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Salmonsen
  2. Kjær, s. 15
  3. Kjær, s. 19

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Gitte Kjær: Svend Poulsen Gønge – i virkeligheden; Skippershoved, Herning 1992; ISBN 87-89224-32-9

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]