Westerbeek (skib)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Westerbeek blev slået til vrag på skærerne nedenfor det pyramidelignende fjeld
Kopi af et søsterskib - VOC sejlskibet Batavia, blev fra 1985 til 1995 bygget på skibsmuseet Bataviawerft i den hollandske by Lelystad i nærheden af Amsterdam

Westerbeek er en hollandsk Ostindiefarer som den 2. september 1742 på vej til Holland bliver slået ud af kurs og sejler i tæt tåge på land vest for LopraSuðuroy, Færøerne. På grund af tågen var det umulig for skibets besætning at navigere ved hjælp af solen eller stjernerne.

Skibet blev slået til vrag. Det nåede 6 ture til det fjerne østen. Westerbeek er et af mange skibe fra Det Hollandske Ostindiske kompagni.

Det 650 tons svære tremastede fragtskib er bygget 1722 på det hollandske værft Gebouwd voor de Kamer, Amsterdam. Det 145 fod lange skib havde to dæk med lasten nederst. Skibets kaptajn var Herman Schutte og det sejlede hovedsagelig med the, kaffe og krydderier fra Ceylon og Indonesien. Turen kunne vare fra et halvt år til et år og man havde levende dyr med som proviant.

Strandingen[redigér | redigér wikikode]

Skibet sejler den den 2. september 1742 på land ved Lopranseiði vest for Lopra. 10 mand omkommer, mens de øvrige 81 redder livet. I følge en vise, som to hollandske matroser digter om ulykken, bliver de skibbrudne godt modtaget på Suðuroy, men da de skibbrudnes rejse går nordpå, nægter Skúvoys indbyggere at give dem mad, sandsynligvis på grund af hungersnød. På Sandoy bliver de også godt modtaget, men i Kirkjubøur, hvortil de ankommer fra Sandoy, ser man helst, at de rejser videre. I Tórshavn kommer kun ti mand af sted med to skibe, mens resten må indkvarteres forskellige steder, indtil de i 1743 kan hentes hjem til Holland.

I sommeren 2008 har dykkere ud for strandingsstedet søgt forgæves efter eventuelle vragdele, men målinger med metaldetektor har vist metaldele 1 meter under havoverfladen. Der er planer om at bjerge de eventuelle vragdele i 2009.

Opholdet på Færøerne[redigér | redigér wikikode]

Der har været en del myter om at flere af sømændene fik børn mens de opholdt sig på øerne, men der findes ingen dokumentationer for det. Senere er der en pige fra Lambi som får tvillinger med en af de hollandske sømænd, men alle tre døde i en ulykke som følge af lavine nord i Gerðum i Klaksvig i 1745. Der er også en pige i Vágar som får en pige med Berent Schouten, tømmermand på Westerbeek. Hendes datter får navnet Sunneva Berntsdatter, og efter hende er der en del efterkommere, og de er de eneste sikre efterkommere på Færøerne fra Westerbeek.

Kun militærlægen Josep Gervording vælger at blive på Færøerne, hvor han virker som landkirurg. Han gifter sig med en færing og de får tre børn, men ingen af dem får børn.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]