Wikipedia:Evaluering/Slaget ved Wien

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Slaget ved Wien[rediger kildetekst]

Mhp. at blive en god artikel, skal jeg på vegne af Bruger:PerV venligst anmode om evaluering af denne artikel. --|EPO| COM: 11. okt 2012, 15:42 (CEST)

Ingen reaktioner på sidste evaluering, men vi prøver en omgang mere. --|EPO| COM: 24. jun 2013, 12:04 (CEST)
På artiklens diskussionsside fremgår det i huskelisten, at PerV den 21. juni 2013 vil kigge artiklen igennem for småfejl. Er det sket? I så fald bør vi vel lige afvente dette, inden yderligere evaluering. Ellers en rigtig flot artikel. --Morten Haagensen (diskussion) 24. jun 2013, 22:50 (CEST)
Nej desværre ikke endnu Morten, men som jeg skrev, vil jeg kigge på de sætninger du har nævnt, og iøvrigt prøve at kigge på hele Optaktafsnittet, som du også har nævnt.
@EPO: da jeg bad dig at genstarte evalueringen, havde Morten endnu ikke kommenteret artiklen. Efter hans kommentar, har jeg noget at komme videre med, og vil kigge på det. Når jeg synes, jeg er kommet, så langt jeg kan henvender jeg mig nok igen, for at få artiklen evalueret ... Men tak begge! mvh Per (PerV) (diskussion) 25. jun 2013, 15:17 (CEST)

Hej PerV. Da du nu har oplyst, at du har arbejdet videre med afsnittet om 'Optakt', har jeg gennemlæst det igen og omarbejdet nogle flere af de lange sætninger i afsnittet. Jeg er dog fortsat i tvivl om følgende sætninger og håber det er i orden, at jeg kommenterer her på evalueringssiden i stedet for på artiklens diskussionsside:

  • 2. afsnit, 2. sætning:

Under ledelse af storvesirerne fra den indflydelsesrige Köprülü-familie blev der bygget veje og broer, der førte frem til det Tysk-romerske riges grænser, samt opmagasineret ammunition, kanoner og andet krigsmateriel på Balkan.

Kan den omskrives til følgende, eller ændrer det på meningen?

Done Under ledelse af storvesirerne fra den indflydelsesrige Köprülü-familie blev der bygget veje og broer, der førte frem til det Tysk-romerske riges grænser. Endvidere opmagasineredes ammunition, kanoner og andet krigsmateriel på Balkan.

  • 4. afsnit, 1. sætning kan vist også med fordel bides over:

I 1681 og 1682 intensiveredes sammenstødene mellem Imre Thökölys og det Tysk-romerske rige, som grænsede op til det nordlige Ungarn, og indtrængen af ​​habsburgske tropper i centrale Ungarn gav storvesir Kara Mustafa Pasha det afgørende argument for at overbevise sultan Mehmed IV og hans divan om at mobilisere den osmanniske hær og tilladelse til at operere så langt som til slottene Győr (tyrkisk: Yanıkkale, tysk: Raab) og Komárom (tyrkisk: Komaron, tysk: Komorn) i det nordvestlige Ungarn, og belejre dem.

Done I 1681 og 1682 intensiveredes sammenstødene mellem Imre Thökölys og det Tysk-romerske rige på grænsen til det nordlige Ungarn. Habsburgske troppers indtrængen i det centrale Ungarn gav storvesir Kara Mustafa Pasha det afgørende argument for at overbevise sultan Mehmed IV og hans divan om at mobilisere den osmanniske hær. Samtidigt fik Kara Pasha tilladelse til at operere så langt som til slottene Győr (tyrkisk: Yanıkkale, tysk: Raab) og Komárom (tyrkisk: Komaron, tysk: Komorn) i det nordvestlige Ungarn, og belejre dem.

  • 5. afsnit, 1. sætning:

At indlede marchen mod Wien i august eller september 1682 var risikabelt eller umuligt.

Bør den ændres til følgende:

Done At indlede marchen mod Wien i august eller september 1682 var både risikabelt og meget vanskeligt.

  • 3. sidste afsnit:

Den 31. marts 1683 modtog det kejserlige hof i Wien endnu en erklæring fra Kara Mustafa på vegne af Mehmed IV.

En erklæring om hvad?

Done Den 31. marts 1683 modtog det kejserlige hof i Wien endnu en krigserklæring fra Kara Mustafa på vegne af Mehmed IV.

  • 2. sidste afsnit, sidste sætning:

Da Thököly forsøgte...

Forsøgte hvad? At indtage Polen?

Done Da Thököly overskred den polske grænse, foretog den litauiske hétman Jan Kazimierz Sapieha den Yngre

  • Sidste afsnit, sidste sætning:

Det habsburgske lederskab gjorde sig store anstrengelser for at finde midler til at betale for tropperne og slå en handel af med de polske tropper for at begrænse omkostningerne.

Men hvad endte det med? Lykkedes det at finde midler til at betale tropperne eller slå en handel af med dem?

  • Besvares i Optakten til slaget (2. sætning) med "Undsætningshæren afklarede problemerne om betaling ved hjælp af alle til rådighed stående midler fra regeringen, lån fra flere velhavende bankfolk og adelsmænd, og store summer fra paven."
 Spørgsmål Jeg er ikke sikker på om det skal flyttes op, det står efter min mening i korrekt sammenhæng i det afsnit?

De bedste hilsner --Morten Haagensen (diskussion) 25. jun 2013, 21:45 (CEST)

Først og fremmest er jeg taknemlig for din evaluering, om de kommer her, eller et andet sted er for mig underordnet. Kommentarerne vil under alle omstændigheder gøre artiklen bedre ... så tak! Jeg vil kigge på dine øvrige kommentarer! mvh Per (PerV) (diskussion) 25. jun 2013, 23:04 (CEST)
Jeg synes, at afsnittet om 'Optakt' ser fint ud nu. --Morten Haagensen (diskussion) 1. jul 2013, 18:02 (CEST)
Mht. afsnittet 'Belejringen' har jeg rettet det igennem men er faldet over denne sætning (2. sætning i 2. afsnit, hvor jeg er lidt usikker på betydningen:
Kun få dage før havde han modtaget nyheden om massenedslagtningen i Perchtoldsdorf, en by syd for Wien, hvis borgerne havde overgivet sig efter at have modtaget tilsvarende krav.

Done Skulle der have stået 'hvis borgere'? Ellers synes jeg også, at dette afsnit er rigtig fint. Mvh. --Morten Haagensen (diskussion) 1. jul 2013, 18:02 (CEST)

Hej Per. Har du mulighed for at gennemgå de resterende afsnit mht. sproget og eventuelle knudrede sætninger? Herefter kan jeg hurtigt gå dem igennem mhp. at rette det sidste til. Når dette er gjort, vil jeg mene, at artiklen er klar til at blive nomineret til God Artikel. Mvh. --Morten Haagensen (diskussion) 18. jul 2013, 07:42 (CEST)
Ja og tusind tak Morten ;) ... Sikkert i løbet af weekenden ;) mvh Per (PerV) (diskussion) 18. jul 2013, 08:39 (CEST)

Med PerV's sprogrettelser i august og Amjaabc's ditto i september og oktober foreslår jeg, at evalueringen lukkes, og artiklen nomineres til God artikel. --Morten Haagensen (diskussion) 13. okt 2013, 11:42 (CEST)