Hétman

Hétman [russ. rgiætman] (polsk; russisk Ata-man) var oprindeligt titlen på den af kosakkernes valgte fører, der var udrustet med en uindskrænket magt.

Historie

Da kosakkerne 1654 gav sig ind under russerne, beholdt de deres forfatning, indtil Peter den Store, da Ivan Mazepa sluttede sig til Karl 12., i 1708 ophævede hétmanværdigheden, der igen indførtes 1750. Efter Pugatschevs opstand berøvede Katharina 2. kosakkerne i Ukraine deres hétman og indsatte et regeringsråd. Titlen hétman har dog holdt sig i Rusland indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor hver kosakhær stod under en hétman, i hvis hånd den militære og civile administration var forenet — ordentligvis en generalløjtnant —, og deltes i et vist antal kredse, hver under sin kreds-hétman. Endelig fandtes for hver landsby en underordnet hétman, der beskæftigede sig med ulige administrative forhold navnlig vedrørende værnepligten. En daværende hétman behøvede dog ikke at være kosak. Samtlige hétmaner, med undtagelse af hétman for de donske kosakker, der var selvstændige under det russiske krigsministerium, dog med temmelig indskrænket myndighed, stod under en for kosakkerne fælles styrelse. Fra 1835 førte storfyrsttronfølgeren titlen »hétman for alle kosakker«.

I det tidligere kongerige Polen var hétman benævnelsen for hærens fører og fra 1581 benævnedes den øverstbefalende for hæren "storhétman". Desuden fandtes en "felthétman", der oprindeligt havde til opgave at beskytte grænsen mod tatarerne. En lignende ordning havde man i Litauen. Storhétmanen udnævntes af kongen, var uafsættelig og havde uindskrænket magt over hæren, når kongen ikke selv førte kommandoen. Folkene måtte sværge ham troskab, og han havde fuld rådighed over alle fanger og løsepenge, men måtte ikke blande sig i politik. I Polen blev hétmantitlen afskaffet ved en sejmbeslutning i 1792.

Litteratur

• Alfred Jensen: Mazepa. Historiska Bilder från Ukraina och Karl XII:s Dagar; C.W.K.Gleerups Förlag, Lund 1909

Eksterne henvisninger

• Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave (1921), bind XI, s. 416; opslag: hétman
• Jørgen Steen Jensen (anmeldelse af: "Zbigniew Wójcik (red): Polska sluzba dyplomatyczna XVI-XVIII wieku (Den polske diplomatiske tjeneste fra 16. til 18. århundrede). Engelsk resumé. Polska Akademia Nauk. Instytut Historii. Pracownia historii stosunków miedzynarodowych XVI-XVIII w. Warszawa, PWN, 1966" (Historisk Tidsskrift, 12. række, Bind 3; 1968)