William Ahlefeldt-Laurvig

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Carl William Ahlefeldt-Laurvig

Carl William greve Ahlefeldt-Laurvig (også stavet -Laurvigen) (2. maj 1860Tranekær Slot, Langeland29. november 1923 i København), var en dansk politiker og diplomat.

Ahlefeldt-Laurvig var greve, søn af lensgreve Frederik Ahlefeldt-Laurvig og Marie Albertine Mathilde Schulin. Han blev student 1878; cand.polit. 1883; var legationssekretær i Paris og London 1887-1897; gesandt i Wien 1897-1908, direktør for Det Classenske Fideikommis fra 1909 og ejer af Eriksholm.

Han blev udenrigsminister i Ministeriet Neergaard I i 1908-09, i Ministeriet Holstein-Ledreborg og igen i Ministeriet Berntsen i 1910-13.

Han var Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand.

Ahlefeldt-Laurvig giftede sig med Elisabeth Danneskiold-Samsøe (1866-1950), med hvem han fik døtrene Mathilde Wanda Elisabeth Ahlefeldt-Laurvig (1888-1963)og Elisabeth (1889-1954) og sønnen Kai Frederik Sophus (1890-1973).

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Foregående: Danske udenrigsministre
12. oktober 1908 til 28. oktober 1909
Efterfølgende:
Frederik Raben-Levetzau Erik Scavenius
Foregående: Danske udenrigsministre
5. juli 1910 til 21. juni 1913
Efterfølgende:
Erik Scavenius Edvard Brandes